24. september 2009, 21:52 – opdateret 24. september 2009, 22:05

Et hold førende internationale forskere har udført et omfattende sundhedstjek af patienten Jorden, og deres diagnose er klar:

Vores klode lider af mindst tre alvorlige sygdomme, som alle er udløst af planetens altdominerende art.

Eller sagt på en anden måde: Den stigende menneskelige aktivitet kan føre Jorden ud over sikkerhedskanten på ni hovedområder, og på tre af områderne har vi allerede kørt kloden helt ud i farezonen.

Områderne er:

n Klimaforandringer (Vi har pumpet for meget CO2 op i atmosfæren)

n Tab af biodiversitet (vores egen succes som art koster hvert år snesevis af dyre- og plantearter livet)

n Kvælstofudledning (dramatisk påvirkning af naturens kredsløb med udledninger af kunstgødning fra landbrug og lignende)

Dertil kommer, at grænseværdien ifølge eksperterne hastigt nærmer sig på områder som forsuring af havene, menneskehedens forbrug af ferskvandsressourcer samt vores stigende udnyttelse af natur til byer og landbrug.

Det kan umiddelbart lyde som den rene dommedagssnak, men sådan bør man ikke opfatte det, siger professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet, der har været med til at udarbejde det jordiske sundhedstjek, som netop er offentliggjort i det førende videnskabelige tidsskrift Nature.

»Det er ligesom, hvis du drikker for meget alkohol. Du ved udmærket, at det er usundt, men hvis du reducerer dit forbrug, er der en rigtig god chance for, at dit helbred igen bliver fint. På samme måde er det med Jorden. Hvis mennesker med deres aktiviteter holder sig inden for nogle bestemte grænseværdier, er der en pæn chance for, at vi ikke kører kloden ud over kanten,« siger hun.

Værdier til diskussion
Katherine Richardson understreger endvidere, at de grænseværdier, som forskergruppen har opstillet, er til diskussion: »Vi forsøger at lægge op til debat. Videnskaben har jo traditionelt været rigtig god til først at komme bagefter med sin løftede pegefinger. Nu forsøger vi at komme udviklingen på forkant ved at sige: Hertil, sådan cirka – og ikke længere.«

Der står hele 28 internationalt førende forskere bag dette verdens første forsøg på at opstille hegnspæle for det komplekse jordsystems grænseværdier. Blandt forskerne er den hollandske atmosfærekemiker Paul Crutzen, som fik Nobelprisen i 1995 for sin beskrivelse af CFC-gassers betydning for hullet i ozonlaget.

Men lige så kendt er han for begrebet Antropocæn, der beskriver den seneste epoke i Jordens lange historie – tiden fra industrialderens begyndelse i slutningen af 1700-tallet, da mennesker blev den mest betydningsfulde påvirker af Jordens klima og økosystemer. Men nu er vores påvirkning angiveligt blevet så voldsom, at vi med den australske professor Will Steffens ord »...er på vej til at skubbe planeten ud af dens forholdsvis stabile tilstand«.

Spørgsmålet er blot, om de jordiske sygdomstegn i virkeligheden afspejler, at vi er for mange mennesker på Jorden? Hertil siger Katherine Richardson: »Vi er for mange, og vi er for grådige. Det er bare ikke vores opgave som forskergruppe at komme med løsningsforslag. Men faktisk er jeg optimist. Jeg tror, at vi er kloge nok til at sikre, at den jordiske balance ikke for alvor tipper.«