13. august 2010, 22:30

Der synes uendelig langt fra Tivoli med glade hyl og swingende jazz på en sensommeraften til de pinagtige nattescener i Bella Center i december sidste år, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen nærmest blev ydmyget af vrede klimaforhandlere fra lande som Sudan, Bolivia og Venezuela.

Men Luis Alfonso de Alba, Mexicos klimaforhandler, kan hurtigt se symbolikken, da han tidligere på ugen brugte et frikvarter sammen med Danmarks klimaminister, Lykke Friis, til et par ture i forlystelseshavens gamle rutschebane.

»Det går jo både op og ned i internationale forhandlinger,« siger Alfonso de Alba med et stort smil, da han og den danske minister atter er kommet ned på jorden.

Den 53-årige mexicanske karrierediplomat er i øjeblikket i fuld gang med at forberede FNs klimakonference COP16, der finder sted i Cancun i Mexico i slutningen af november og begyndelsen af december.

Og han har lært meget af forløbet af COP15 i København, der var Danmarks store udenrigspolitiske satsning gennem de seneste år, men som trods deltagelse af flere end 130 stats- og regeringschefer endte som en stor fiasko.

De er blevet citeret for ikke at ville gentage fejltagelserne fra forløbet frem mod COP15 i København?

»Jeg mener nu ikke at have sagt det på den måde. Jeg har sagt, at vi drager nytte af erfaringerne fra COP15, hvor vi var særligt tæt på danskerne i en meget tæt bilateral dialog. Vores præsident Calderon arbejdede tæt sammen med »prime minister« Rasmussen i de konsultationer, der gjorde udstrakt brug af videokonferencer.«

Røg af sporet

Men forventningerne var høje før København, og resultatet stod ikke mål med forventningerne?

»Sådan går det ofte. Det vigtige er at lære - ikke at tale om fejl. Den første lære, vi har uddraget af COP15, er, at vi overforsimplede, hvad det nye regime skal være,« siger Alba og hentyder til, at mange forud for COP15 talte om, at en global juridisk bindende klimaaftale skulle løse problemet med den globale opvarmning ved at forpligte alverdens lande til at reducere deres udledninger af drivhusgasser.

»Det nye regime er meget andet end et enkeltstående juridisk bindende instrument, der kan opnås enighed om inden for en kortere tidsperiode,« siger han.

Var det en fejl forud for COP15, at man talte om en juridisk bindende aftale?

»Formelt talte vi aldrig om det. Hvis man ser på, hvad vi talte om i to år inden København, så var det »an agreed outcome« - et resultat, man var enige om. Men pludselig mistede vi sporet. Lidt efter lidt talte man om en juridisk bindende aftale. Derfor voksede forventningerne sig så store, og derfor kunne de ikke indfries.«

Skulle det danske formandskab eller FNs generalsekretær have sagt det på et tidligere tidspunkt?

»Det begyndte vi først at tale om et par uger før COP15. Statsminister Rasmussen talte i oktober om »en politisk bindende aftale«. Det blev kritiseret af mange, men det blev støttet kraftigt af os. Vores præsident Calderon støttede øjeblikkeligt og sagde: »Lad os være realistiske«,« fortæller Alfonso de Alba.

USA må ikke begrænses

Han og Mexicos regering beklager, at USAs præsident, Barack Obama, netop har opgivet at gennemføre en ambitiøs klimalovgivning, og han opfordrer indtrængende EU-landene med klimakommissær Connie Hedegaard i spidsen til at holde fast i sin globale førerrolle på klimaområdet.

Alfonso de Alba gør det samtidig klart, at man begrænser eksempelvis USA og Kinas politiske manøvrerum, hvis man stirrer sig blind på, at alle skal forpligte sig via en juridisk bindende aftale.

»I dag er vi mere realistiske. Det er åbenlyst, at løsningen ikke bliver én juridisk bindende aftale. Vi har brug for flere beslutninger,« siger Alfonso de Alba, som forventer, at COP16 i Cancun vil kunne nå så langt, at de endelige globale klimaaftaler kan falde på plads i Sydafrika ved COP17 i december 2011.

Danmarks klimaminister, Lykke Friis, holder sig tilbage under interviewet. Hun siger ikke meget om EUs og dermed Danmarks position forud for COP16.

Friis undlader således at svare direkte på, om hun støtter de miljø- og klimaministre fra Storbritannien, Frankrig og Tyskland, der har sagt, at EU bør løfte sine reduktioner fra 20 til 30 pct. i 2020, når det gælder udledningen af drivhusgasser.

»Der pågår fortsat en debat i Tyskland om dette. Merkel er vist ikke helt enig med sin miljøminister.

I Danmark har vi altid haft den holdning, at vi skal drive forhandlingerne fremad. Men vi mener ikke, at EU skal gå enegang uden at stille betingelser til de øvrige parter,« siger Lykke Friis med adresse til USA og Kina.