EUs finansministre mødes i dag for at tale om finansiering af den globale klimaaftale i København, men alle forventes fortsat at holde kortene tæt ind til livet.
9. juni 2009, 13:19 – opdateret 9. juni 2009, 13:21
Selvom EU-landene er ivrige efter at trække resten af verden med i en global klimaaftale i København til december, holder de 27 europæiske lande kortene tæt til kroppen forud for de kommende måneders afgørende forhandlinger.
EU-landenes finansministre – heriblandt finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) - skal i dag ved deres møde i Luxembourg tale om finansieringen af klimaaftale, men der ventes ingen afklaring. Og dét selvom finansieringen af aftalen er en helt afgørende brik i bestræbelserne på at få det komplicerede puslespil til at falde på plads.
EU-Kommissionen anslår, at verdens rige lande tilsammen vil skulle betale mellem 800 og 900 mia. kr. om året fra 2020 for, at verdens ulande kan begynde omstillingen til en mere grøn økonomi. Hertil kommer et anseeligt trecifret milliardbeløb til at finansiere landenes tilpasning til de klimaforandringer, der allerede finder sted.
Danmarks klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) har som vært ved FNs klimakonference COP15 til december givet udtryk, at EU-landene bør rykke i sagen, fordi det kan bidrage til at få de store u-lande – Kina og Indien – til at rykke.
Men flere EU-lande afviser at gå i detaljer med, hvad EU vil betale, før man kender mere til, hvor eksempelvis USA og Kina står i forhold til en global klimaaftale. Og EU-Kommissionen støtter den linje.
”Det vil ikke være klogt af os at lægge et tilbud på bordet nu, hvor vi står foran vigtige forhandlinger,” sagde EU-Kommissionens formand José Manuel Barroso forleden til Berlingske Tidende.
Barroso og alle andre forventer, at der først sker afgørende nyt i sagen om finansiering af klimaaftalen i forbindelse med det udvidede G8-topmøde i Italien i juli, hvor Danmark er inviteret med som vært ved COP15.
