3. september 2009, 20:22 – opdateret 4. september 2009, 08:35

Kunstige vulkanudbrud og vandsprøjtning af skyer er sammen med kraftig satsning på grønne teknologier de mest optimale løsninger på klimaproblemet her og nu.

Det fastslår fem topøkonomer, herunder tre nobelpristagere, som på foranledning af Bjørn Lomborg og hans Copenhagen Concensus Center er blevet bedt om at nærstudere og prioritere en række løsningsmodeller til imødegåelse af den tiltagende globale opvarmning.

Fællesbetegnelsen for kunstig nedkøling af klodens klima er geoengineering, og det er ikke bare et science fiction-agtigt slogan, som moderigtige klimafolk har taget til sig. For få dage siden afleverede det respekterede britiske videnskabsakademi, Royal Society, således en rapport, der fastslår, at geoengineering – dens mangler til trods – kan ende med at blive den eneste redning for Jorden og dens fremtid, hvis vi ikke meget snart formår i alvorlig grad at reducere det globale CO2-udslip.

Lomborg og hans økonomer ser mere praktisk på det.

»Geoengineering kan i princippet forhindre global opvarmning i 100 år og dermed købe os til de 50 eller 100 år, der er nødvendig for at udvikle billige og CO2-neutrale energiteknologier,« siger Bjørn Lomborg i telefonen fra USAs hovedstad Washington D.C., hvor konklusionerne blev fremlagt i går.

Lomborg erkender, at videnskaben ikke i tilstrækkeligt omfang har belyst konsekvenserne af og teknologierne bag kunstig klimaafkøling, »men potentialet er fantastisk, og netop derfor bør der satses på forskning og udvikling på området,« fastslår han.

Den danske klimaprofessor Eigil Kaas forholder sig overvejende skeptisk til geoengineering:

»For det første kan der opstå ukendte atmosfæriske reaktionsmønstre, hvis man piller kunstigt ved klimaet. For det andet bør man bestemt ikke ignorere, at fortsat CO2-udledning blot forstærker hele den bagvedliggende årsag til opvarmningen.«