28. juni 2010, 08:47 – opdateret 28. juni 2010, 09:00

Hver eneste dag pumper skorstene fra kulkraftværker verden over millioner af ton af drivhusgassen CO2 op i atmosfæren.

Effekten kender vi alle: Gassen fanger så at sige Solens energi i Jordens atmos­fære med det resultat, at vores klode langsomt bliver varmere og varmere.

Så hvorfor ikke bare fange gassen, før den når ud i atmos­færen, og i stedet pumpe den ned i depoter i undergrunden - næsten præcis som vi allerede i dag gør med radioaktive affaldsstoffer fra kernekraftværker?

Teknologien, som der forskes og investeres massivt i internationalt - ikke mindst i EU - hedder CO2-lagring. Men måske er ideen ikke nær så god, som den lyder.

I hvert fald peger et nyt dansk forskningsresultat på, at CO2-lagring rummer store risici for Jordens klima på den lange tidsskala - over hundreder eller tusinder af år.

Dårlig ide

»Der er et langtidsproblem med CO2-lagring. På den korte bane hjælper det mod ekstrem opvarmning. Men hvis gassen langsomt siver ud længere fremme, kan opvarmningen på den lange tidsskala vende tilbage,« forklarer professor Gary Shaffer, der er leder af et forskningsteam på det danske Center for Jordens Klima og Biogeokemiske Kredsløb.

Professoren har udført en række beregninger med forskellige scenarier for CO2-lagring i en relativ simpel, men gennemtestet computermodel af Jorden og dens CO2-kredsløb.

Beregningerne viser, at lagring af CO2 i dybhavet er en ualmindeligt dårlig idé på grund af kraftig negativ påvirkning af havlivet, og fordi store mængder kuldioxid ret hurtigt vil finde vej tilbage til atmosfæren, hvor den vil sætte skub i den globale opvarmning.

Men også lagring i undergrunden rummer risici. Beregningerne viser således, at lækageraten fra underjordiske depoter skal være så lav som én procent for hvert årtusinde - og helst endnu mindre - for at forhindre en tilbagevenden til global opvarmning.

Men hvorfor så lav?

»Hvis lækageraten er højere, bliver der en ganske stor klimapåvirkning længere fremme i tiden. CO2 har en meget lang overlevelsestid i atmosfæren.

20 procent af den CO2, vi udleder i dag, vil stadig være at finde i atmos­færen om 500-1.000 år fra i dag,« siger Gary Shaffer.

Professoren understreger dog, at CO2-lagring formentlig er den mindst ringe af de metoder, der har været bragt på bane til kunstig nedkøling af kloden, såkaldt geoengineering. Som han siger:

»Det giver god mening at putte kulstoffet tilbage, hvor det kom fra.«

Politisk sovepude

Men samtidig frygter den amerikanskfødte ekspert, at CO2-lagring kan blive en sovepude for politikere eller for ansvarlige i kulsektoren:

»Det er farligt at anvende CO2-lagring som argument for ikke at holde udledningerne nede, for man kan ikke se bort fra de mulige problemer med lækager. Hvis man laver et scenarie med lave nettoudledninger, f.eks. minus 60 pct. i 2050, er det ikke særlig troværdigt, hvis det indeholder meget CO2-lagring, fordi en del af det slipper ud i atmosfæren igen. Af samme årsag vil det optimale være at gennemføre store reelle reduktioner af CO2-udledningerne.«

Gary Shaffers forskningsresultat er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.