Dansk forskning har afdækket voldsom forurening af Arktis. Hovedkilden til forureningen er kulkraft. Alligevel er verden i gang med at tredoble forbruget af kul.
7. januar 2009, 21:15 – opdateret 7. januar 2009, 22:21
Næsten uden egen skyld er Grønland og Færøerne blevet ofre for en voldsom forurening med en af verdens farligste miljøgifte, kviksølv. Danske og færøske forskere har på det seneste afdækket så voldsom en forurening med giften, at den færøske landslæge for nylig advarede befolkningen mod at spise kød fra grindehvaler.
»Made in China« siger skriften på den økologiske katastrofe, der er ved at tegne sig i de arktiske egne. Den dominerende kilde til kviksølvregnen over rigsfællesskabet er nemlig afbrænding af de kviksølvholdige kul i kraftværkerne. Og danske forskere anser det for sandsynligt, at den voldsomme vækst i Kinas forbrug af kul er en vigtig del af forklaringen på den stigende kviksølvforurening over Arktis. Kviksølvet bliver simpelthen båret med vinden til det arktiske område. Her opkoncentreres kviksølvet i fisk, havfugle, sæler og tandhvaler, der er vigtige elementer i den traditionelle arktiske kost.
Gamle isbjørnehår
Øverst i fødekæden står isbjørnen, og netop dette stolte symbol på arktisk renhed har det seneste århundrede lagt krop til stærkt stigende mængder kviksølv. Et dansk nærstudie af isbjørnehår fra perioden 1892 til 2001 afslører, at bjørnene har optaget mere og mere kviksølv med årene.
- Vi har sammenlignet hårprøverne med historiske kviksølvprøver fra 1300-tallet. Og i sammenligning med dette førindustrielle niveau er indholdet af kviksølv i bjørnenes hår i dag 14 gange højere, siger seniorforsker på Danmarks Miljøundersøgelser, Rune Dietz. Han har stået i spidsen for undersøgelsen af isbjørnehårene og har netop afsluttet en doktorafhandling om forurening af pattedyr i Grønland.
Ifølge de resultater, Rune Dietz og hans kolleger har opnået, tegnes en klar sammenhæng mellem niveauet af kviksølv i grønlandske bjørne og forbruget af kul i energiproduktionen.
»I Østgrønland så vi en stigning frem til omkring 1975, hvorefter det faldt svagt. Det skyldes sandsynligvis et fald i udslippet af kviksølv fra Europa som følge af et delvist skift til andre brændsler og bedre rensning af røgen fra kulkraftværkerne. Omvendt er stigningen i indholdet af kviksølv i de nordvestgrønlandske bjørne fortsat, hvilket kan hænge sammen med stigningen i forbruget af kul i Asien,« siger Rune Dietz.
Den formodning har fået vægt i en ny opgørelse fra FN, som en anden forsker fra DMU, sektionsleder Henrik Skov, har været med til at udarbejde. Opgørelsen giver det hidtil mest nøjagtige billede af det globale udslip af kviksølv, og den viser, at Asien tegner sig for ikke mindre end to tredjedele af hele verdens udslip på omkring 2.000 ton om året. Til sammenligning står Europa og Nordamerika kun for hver otte procent.
Forurenet grindehvalkød
Arbejdet fra Henrik Skov og Rune Dietz har fået følgeskab af en række nye undersøgelser om kviksølv og helbredsskader. Tidligere har professor i miljømedicin Philippe Grandjean sammen med den færøske overlæge Pál Weihe påvist, at syv-årige børn er sat tilbage i udviklingen af neuropsykologiske færdigheder, jo højere koncentration af kviksølv de har været udsat for som fostre. Nu peger nye undersøgelser på, at kviksølv også kan påvirke risikoen for Parkinsons sygdom og åreforkalkning. Samlet set er kviksølvforureningen blevet så omfattende, at Pál Weihe sammen med Færøernes landslæge Høgni Joensen nu anbefaler færingerne at holde sig fra kød fra grindehvaler.
- Vi må konkludere, at grindehvaler i dag indeholder så meget forurening, at hverken kød eller spæk ville kunne opfylde moderne grænser for tilladeligt indhold af giftige stoffer, skriver den færøske embedslægeinstitution i sin anbefaling til Færøernes Landsstyre.
Grindehvalen har ellers gennem århundreder været en del af fødegrundlaget for færingerne. Skolelægerne anbefalede ligefrem forældrene, at de gav deres børn hvalspæk sammen med morgenmaden.
- Vores anbefaling betyder et tab for færøsk tradition og kultur, men det giver ikke næringsmæssige eller økonomiske problemer. Fisk har de samme gode genskaber, men 100 gange mindre kviksølv. Og i dag har et færøsk supermarked de samme varer, som man kan finde i en butik i Valby, siger Pál Weihe.
Nøglen til en bekæmpelse af kviksølvforureningen ligger især gemt i en udfasning af kul som brændsel i elproduktionen. Men lige nu tyder ikke meget på, at verden bevæger sig den vej. De nyeste tal fra USAs energiadministration viser, at verdens forbrug af kul er fordoblet siden 1980, og at tendensen viser en tredobling inden 2030.
