17. marts 2009, 20:28 – opdateret 17. marts 2009, 20:33

Klimakampen skal trækkes ned fra det globale luftlag, ud af støvede videnskabelige rapporter og ind i vuggestuen, der godt kunne bruge et par ekstra baller isolering på luftrummet.

Stribevis af kommuner landet over er gået i gang med at gøre en abstrakt global udfordring til håndgribelige lokale handlinger. Den verdensomspændende kamp for at forebygge katastrofale klimaændringer vindes også på cykelstierne i Århus.

Byens cyklister skal have bedre vilkår, så det bliver attraktivt at tage cyklen til bageren i stedet for bilen, der bidrager til udslippet af klimaskadende drivhusgasser.

Landets kommuner er i fuld gang med at omsætte højtidelige deklarationer, protokoller og konventioner til højst konkrete handlinger på gadeplan.

Klimaplanen fra Københavns Kommune er det seneste og hidtil mest omfattende eksempel på, at det lokale niveau er gået i gang med at omsætte det globale miljøproblem i lokale handlinger.

Tidligere har Århus Kommune sendt en lignende plan i høring. Samtidig slutter et stadigt stigende antal kommuner op om et initiativ fra Danmarks Naturfredningsforening om Klimakommuner.

Det stiller krav om årlige målbare reduktioner i udledningen af CO2 fra kommunerne som virksomheder.

Når det gælder det århusianske udspil bygger det, ligesom det københavnske, på en totrinsraket, nemlig en kortsigtet plan for reduktioner de nærmeste år og en langsigtet vision om, at kommunen overhovedet ikke skal bidrage til den menneskeskabte drivhuseffekt.

Kommunens plan, som er i høring for tiden, er bygget op om en reduktion i udledningen på to procent om året allerede i 2008 og 2009. Og visionen går på, at udledningen skal reduceres med hele fem procent årligt fra 2010 og fremover.

Hvis visionen får vinger, vil en årlig reduktion på de fem procent føre til, at målet om nul CO2 i 2030, fortæller formanden for kommunens tekniske udvalg, Keld Hvalsø Nedergaard (Enl).

- Alle partier i byrådet står bag planen, som over de første par år koster kommunen 16 millioner kroner, siger Keld Hvalsø Nedergaard.

Klimaplan for Århus
Den århusianske klimaplan har i hovedsagen to ben at gå på. Bygninger skal energirenoveres, og transport skal flyttes fra privatbiler til cykler og kollektiv trafik.

Nye transportinitiativer skal sikre bedre vilkår for cyklisterne, særlige korridorer til busserne og en helt ny letbane.

Samtidig med at landets to største kommuner spiller ud med ambitiøse klimaplaner, vælger et stadigt stigende antal af de resterende 96 kommuner at tilslutte sig Danmarks Naturfredningsforenings kommunale klima-initiativ.

Det har som ambition, inden FNs klimakonference i København til december, at samle alle landets kommuner bag forpligtende årlige klimamål.

Foreløbig har 31 kommuner tilsluttet sig Naturfredningsforeningens ide, og det er ifølge klimamedarbejder Sine Beuse Fauerby fra foreningen mere end forventet på nuværende tidspunkt.

- Vi mærker en meget stor efterspørgsel efter at tilslutte sig ordningen. Og store kommuner som Odense, Aalborg og Århus er lige nu på vej ind i folden. Kommunerne føler sig tiltrukket af, at ordningen er enkel og ikke kræver dyre konsulentrapporter som forudsætning, siger Sine Beuse Fauerby.

Hun medgiver, at det kan være svært at vurdere, i hvilket omfang Naturfredningsforeningens initiativ får kommunerne til at gøre mere, end de ellers ville have gjort.

- Kommunerne forpligter sig på et årligt mål, som borgmestrene selv skriver under på. Samtidig skal de en gang om året dokumentere, at de har nået målet. Og det er klart, at alene det, at de har meldt sig som klimakommune, skaber større opmærksomhed om klimaspørgsmål, hvilket igen kan kaste flere bevillinger af sig, siger Sine Beuse Fauerby.

Udover Naturfredningsforeningens intiativ for klimakommuner, har klimaminister Connie Hedegaard (K) lanceret initiativet Energibyer.

Dertil kommer samarbejdet Green Cities, der omfatter seks større danske kommuner og Malmø. Globalt set vil verdens største byer arbejde sammen om »at handle, hvor regeringer snakker,« som det hedder.

Repræsentanter fra op imod 100 af verdens største byer mødes i København i forbindelse med FNs klimakonference til december. Afsættet er, at storbyerne tegner sig for 80 procent af klodens CO2 udledning.