Klumme: I et vanvittigt øjeblik har jeg besluttet mig for at leve i noget tid som klimavegetar. Når afholdenheden gør allermest ondt, messer jeg følgende for mig selv: ’Et kilo ko svarer til 19,2 kilo CO2’.
5. november 2009, 14:01
Kantinen på arbejde. Jeg griber fat om skeen ved buffetens bønnefad og begynder at øse. Klask, siger det, når de små brune tingester rammer tallerknen.
Jeg spejder efter noget mere appetitligt. Dér. Revne gulerødder. En skefuld. To. Lidt nødder ovenpå og så et par rosiner. CO2-aftryk? Nærmest nul. Jeg griber ud efter rugbrødet og forsøger at finde noget grønt pålæg. Det er på dette tidspunkt, at en kollega kigger vantro på min tallerken og spørger:
»Jamen, har du overhovedet set, hvad for noget kød de serverer som den varme ret i dag.«
Hans toneleje er drillende, og jeg mumler et surt svar. Jeg ved at, jeg ikke bør dreje hovedet. For selv om jeg ikke har set kødet, har mit indre rovdyr lugtet det for længst. Det er ikke svin eller kylling, forklarer min lugtesans via impulser til hjernen.
At sluge 150 gram svin havde ellers kun været en lillebitte klimasynd. Nej! Det er naturligvis CO2-udlederen af dem alle, der ligger og damper lækkert i fadet bag mig. Jeg kan ikke nære mig. Bliver nødt til at vende mig om og indtage det med øjnene.
Det nye mantra
Skive på skive af den rødeste, saftigste roastbeef møder mit blik. Mens det forbudte kød lokker min svage sjæl, begynder jeg at messe mit nye mantra for mig selv:
»Et kilo ko svarer til 19,2 kilo CO2. Et kilo ko svarer til 19,2 kilo CO2.«
Jeg flytter mit blik tilbage mod det grønne. Tillader mig at smide et par æg på rugbrødet. Så må jeg fantasere, at de små ubefrugtede størrelser er ægte kød. Et kilo æg udleder mindre end en tiende del CO2 i forhold til 1 kilo ko. Og da mellemstore æg typisk vejer 50-60 gram er indtagelsen af to æg altså en ekstrem lille klimasynd, viser de seneste tal fra det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i Århus.
Jeg begynder snart at sluse kød ind i mit liv igen. For jeg er ikke klimahellig nok til at lege som vegetar resten af mit liv. Men en overforbruger som jeg har bedst af at kickstarte mit forhold til kød med en kold tyrker. Frem over vil jeg være mere bevidst om mine valg ved køledisken.
Jeg vil kun spise røde bøffer og lignende på finere restaurantbesøg. Det sker maksimalt hver anden måned. Jeg vil desuden begrænse oksefarsen til det minimale og i stedet vælge danskproducerede svin, kylling, fisk og andre ’renere’ ting. Og tre dage om ugen vil jeg leve komplet kødfrit.
For at få det fulde overblik har jeg inviteret en fødevarespecialist hjem på en køleskabsdate.
Hun kulegraver mit madforbrug og giver mig råd til forbedring. Hendes dom over mig bringer jeg selvfølgelig på disse sider samt på min klimaside: www.thomasconradsen.dk.
