8. oktober 2009, 07:23 – opdateret 8. oktober 2009, 15:52

Stillehavsnationen Tuvalu består af ni små atoller og øer. Her bor knap 10.000 indbyggere på i alt 26 flade kvadratkilometer, som intetsteds strækker sig højere til himlen end sølle fem meter. De højeste punkter ligger alle på den smalle, naturligt dannede højderyg, der beskytter landet mod bølgerne fra det åbne hav på den anden side af lagunen.

Havet er en central del af alles liv her. Det kan ikke være anderledes, både fordi vandet på øens bredeste sted ikke er mere end 100 meter væk, men også fordi det er i havet, at tuvaluanerne fanger deres mad, og fordi havet er alles, unge som gamle, yndlingslegeplads. Tuvaluanerne siger ikke uden grund, at de har saltvand i årene.

Men det selv samme hav er også deres største fjende.

Verdens klimaforskere har således længe sagt, at Tuvalu bliver det første hele land, der vil forsvinde som følge af de stigende have – med mindre den nuværende udvikling bliver vendt.

Forskere: Måske kun 40 år tilbage

I marts i år halverede fire eksperter, under ledelse af professor Stefan Rahmsdorf fra Potsdams Institut for Forskning i Klimaforandring, faktisk landets tilbageværende levetid. Før vurderede forskerne, at Tuvalu havde 80-100 år tilbage. Nu viser nye undersøgelser, at isen på polerne smelter dobbelt så hurtigt som tidligere antaget, og derfor kan den lille, ukendte stillehavsnation være væk om allerede 40-50 år. Tuvalus chefmeteorolog, Hilia Vavae, har fulgt udviklingen på nært hold siden 1981 og hun er ikke et sekund i tvivl om, at vejret og havet er i forandring. Landets meteorologiske center har f.eks. monitoreret oversvømmelserne fra havvandet, der stiger op gennem koralundergrunden under de store fuldmånetidevand– om ikke andet så fordi disse oversvømmelser oftest går ud over centeret selv.

- De er blevet regelmæssige – nu kommer de ved fuldmåne seks ud af årets 12 måneder. Sammenligner man de seneste år med 1990’erne, hvor vi kun havde oversvømmelser i februar, og en sjælden gang også i januar, så må jeg konstatere, at situationen i hvert fald ikke bliver bedre for os, konstaterer meteorologen.

Fremtid i et andet land

De fleste menige tuvaluanere er kun langsomt ved at acceptere videnskabsfolkenes dystre forudsigelser for deres land. Familiefaderen Seti Maumau er f.eks. på en side sikker på, at Tuvalu nok skal vedblive med at eksistere, men gentagne oversvømmelser af hans lille grund og en evakuering i 2006, hvor Stillehavets buldrende bølger skyllede ind over den ellers beskyttende højderyg, har på den anden side fået ham til at overveje en fremtid i et andet land.

Det skal i så fald være et højtliggende, sikkert land som Australien eller New Zealand. Sidstnævnte har tilkendegivet, at de vil være parat til at modtage Tuvalus befolkning, den dag hvor det bliver nødvendigt at evakuere, og knap 3.000 tuvaluanere har allerede foretaget rejsen.

- Hvis videnskabsfolkene har ret, så kan mine børn ikke blive gamle her. Det vil jeg forberede dem på. Jeg tror ikke personligt, at det kommer til at ske – jeg tror de kommer til at leve deres liv på Tuvalu – men som sagt: Man kan lige så godt forberede sig på det værste. Man skal være klar, siger Seti Maumau.

Læs mere om Face The Climate på www.facetheclimate.org eller se videoen her: