6. november 2009, 20:36

BARCELONA: Talestrømmen er hurtig og en smule højrøstet. Det er også nødvendigt for at overdøve den vedvarende summen af tungemål, der runger i de store haller her i Barcelonas Fira Granvia-konferencecenter. 

Steffen Smidt sidder centralt placeret i den insisterende strøm af diplomatisk tale fra embedsmænd, der er ankommet fra næsten 190 nationer for at deltage i de sidste globale klimadrøftelser før den langt mere afgørende FN-konference, der indledes i København om nøjagtig en måned. For få uger siden overtog han jobbet som Klimaministeriets chefklimaforhandler efter Thomas Becker, der blev fyret efter en sag om bilagsrod.

Nu er han dybt inde i diskussioner om CO2-reduktionsmål, klimahjælp og ikke mindst spørgsmålet om, hvordan en klimaaftale nu kan komme til at se ud i lyset af den opsigtsvækkende melding, som københavnerkonferencens vært, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), fremkom med for to uger siden - nemlig, at verden nu bør stile mod en politisk og ikke en juridisk bindende københavneraftale. 

Hvad betyder det?

»Som kommende vært har den danske regering tilkendegivet, at man ikke finder det realistisk, at parterne kan forhandle sig frem til en fuldt færdig juridisk tekst allerede i København. Hele ideen med en politisk bindende aftale er at blive enige her og nu om, hvad man kan tilbyde hinanden og sætte i værk med det samme - altså høste de frugter, man kan, og omsætte frugterne til handlinger og politikker, som man straks kan gennemføre. Et centralt punkt i København bliver imidlertid at fastsættes en tidsfrist for, hvornår en juridisk tekst så skal forhandles på plads.« 

Hvad kommer den deadline til at hedde - 2010? 2011?

»Det kan jeg ikke sige noget om endnu. Men jo længere, vi når her i Barcelona, jo kortere en tidsfrist kan man formentlig blive enige om i København.« 

Men rummer en politisk aftale ikke en risiko for, at kommende, nye regeringer vil tilsidesætte den?

»Selvfølgelig er der alle tænkelige risici ved aftaler, der ikke er juridisk bindende, men spejlbilledet af den risiko er, at hvis du ikke tager den, så får du ikke nogen til at gøre noget nu. Nu arbejder vi mod at få et håndslag mellem de deltagende parter - en gentleman-agreement, om du vil.« 

Hvad mener du med det? 

»Gentleman-agreements er noget, man indgår som en gentleman. Hvis en gentleman falder fra, så er man ikke nogen gentleman længere. En gentleman-agreement kan være nødvendig nu frem for, at man, billedlig talt, går ned til en advokat og tinglyser en juridisk snørklet aftale.« 

Hvad er - og bliver - de store krumtapper i denne gentleman-aftale?

»Der er flere, men CO2-midtvejsmålene er den helt store test, vi som værtsland skal konfrontere alle industrilande med. Og det skal ske i fuld respekt for, at målsætningen om at holde temperaturstigningen inden for to grader, overholdes. Det kræver ifølge videnskaben en global CO2-reduktion på 25-40 procent i 2020 i forhold til 1990. Lykkes det ikke, må vi være i stand til at føre forhandlingerne i København på en sådan måde, at industrilandene opstiller andre perspektiver for, hvordan de vil være i stand til at opnå målsætningen.«