30. april 2008, 22:30

Oversvømmelser vil i fremtiden forårsage store skader på blandt andet huse langs kysten herhjemme. Skal alle forsikringstagere stadig betale solidarisk? Eller skal folk tegne private forsikringer? Nu skal et særligt udvalg, der er nedsat af erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), tage stilling til, om der kan rokkes ved det solidariske princip, der er gældende inden for den såkaldte stormflodsordning. Det er den fællesdanske ordning, hvor enhver dansker med en brandforsikring betaler en årlig præmie på 20 kr. til Stormrådet. Herfra udbetaler man erstatningsbeløb videre til danskere, der bliver ramt af definerede stormfloder eller stormfald i skovene.

»Det er noget, man specifikt drøfter i udvalget – om man skal pille ved solidaritetsprincippet. Men i sidste instans er det selvfølgelig en politisk beslutning,« siger Stormrådets sekretariatchef Torben Weiss Garne.

Stormflodsudvalget, som består af repræsentanter fra flere ministerier, forsikringsbranchen og forskellige forskningsinstitutioner, blev nedsat i december som en konsekvens af den historisk ødelæggende stormflod, der i november 2006 hærgede en lang række danske kystegne.

Fordi DMI officielt kunne definere katastrofen som en stormflod, måtte Stormrådet gå ind og dække skaderne for over 4.000 oversvømmelsesramte boligejere. Det var langt flere, end man nogensinde havde set før. Et gennemsnitsår byder på bare 150 officielle stormflodsskader.

Selv i dag, halvandet år efter, er det, især på grund af sagsbehandlingstiden, ikke alle stormflodsramte, der har fået udbetalt erstatning, men den samlede regning skønnes at blive på ca. 440 mio. kr. Men Stormrådets kasse indeholder kun 400 mio. kr., så på grund af en garantiordning, må staten gå ind og hæfte for de sidste ca. 40 mio. kr. Disse penge betragtes imidlertid som en kredit. Beløbet skal med andre ord betales tilbage til staten, og det kan kun ske via en forhøjelse af den enkelte danskers brandforsikringspræmie på ti kr.

Solidarisk eller ej
Det lyder af småbeløb. Men på den ene side er der i kraft af klimaændringer en reel risiko for, at mængden af stormflodsskader og dermed også erstatningssummerne kan blive væsentligt højere i de kommende årtier. På den anden side er det et principielt spørgsmål, om det store flertal af danskere, der bor i sikkerhed bag kysten, bør medfinansiere de tab, som udsatte og ofte velhavende boligejere ved kysten udsætter sig for. Karsten Arnbjerg, der er lektor i klimatilpasning ved DTU, siger således:

»Hvis du placerer et hus, en lade eller garage for lavt i forhold til, hvad Kystdirektoraret anbefaler og i forhold til den digebeskyttelse, der er på stedet, så vil der på et tidspunkt opstå en situation, hvor det ikke er rimeligt, at det offentlige skal udbetale erstatning for en oversvømmelse, som man vidste ville komme i løbet af en meget kort tidshorisont. Man kan måske forestille sig en situation, hvor lodsejere prøver at tegne private forsikringer. De vil så blive baseret på mere konkrete risikovurderinger, i stil med dem man får som bilist. Det ... kan godt blive en realistisk mulighed, for stormfloderne bliver ikke mindre i de kommende 20-30 år.«

Også Jes Fenger, der er ekspert i klimaændringer og tilknyttet Danmarks Miljøundersøgelser, stiller spørgsmålstegn ved det det gældende solidariske princip.

»Hvis man bygger et hus i et lavtliggende kystområde, så bør man ikke kunne forvente, at alle danskere skal være med til at betale for ens forsikringspræmie. Det forekommer mig ikke rimeligt, når man udsætter sig selv for en sådan risiko,« siger han.

Claus Tønnesen, der er vicedirektør i Forsikring & Pension, forsikringsselskabernes og de tværgående pensionskassers erhvervsorganisation, understreger, at det ikke er forsikringsselskabernes men politikernes opgave at vurdere, om man skal bryde med stormflodsordningens solidariske princip.

»Men hvis der opstår et nyt marked, så må vi gå ind og se, om vi kan dække det og hvordan. Det er imidlertid et interessant og kompliceret spørgsmål, for hvis du bor i sikkerhed 40 meter over havet, så er det jo ikke sikkert, at du er særlig interesseret i at betale til mennesker, der bor i attraktive og dermed dyre huse lige ud til kysten,« siger han.

Stormflodsudvalget skal ifølge planen aflevere sin rapport til erhvervsministeren allerede i næste måned.