Forfatter: Statsministeriet førte hasarderet klimastrategi

Statsministeriet førte en hasarderet strategi forud for COP15 og bærer derfor en stor del af ansvaret for det skuffende udfald af FNs klimatopmøde, mener forfatter til ny klimabog. Læs et uddrag af den her.

Statsministeren under COP15.
Statsministeren under COP15.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans klimachef Bo Lidegaard overhørte advarsler fra topfolk i en række EU-lande om, at man var på helt forkert politisk kurs forud af FNs klimatopmøde i København i december 2009.

Det siger Per Meilstrup, forfatter til bogen "Kampen om klimaet", der udkommer i dag, til Berlingske.dk.

Uddrag: Læs "Kampen om klimaet"

Meilstrup mener, at Statsministeriet førte "en til tider hasarderet" strategi forud for COP15. Og at man var advaret imod denne strategi fra folk, som burde have fået Løkke og Lidegaard til at spidse øren.

- Højtstående personer i både Storbritannien og Sverige advarede tidligt på efteråret 2009 om, at den danske tekst ikke ville kunne flyve rent politisk, siger Meilstrup, der er klimadirektør i tænketanken Mandag Morgen.

Læs også: Kina kørte COP15 af sporet

Meilstrup offentliggør i bogen en mail fra FNs klimachef Yvo de Boer, hvor denne retter en skarp kritik mod den danske forhandlingsstrategi, der blev styret fra Statsministeriet.

I mailen skriver Yvo de Boer blandt andet:

- Det danske papir, som blev præsenteret ved et uformelt møde ugen før COPen ødelagde to års arbejde med et hug... Alle vores forsøg på forebygge, at dette skulle ske, mislykkedes. Mødet, hvor det blev fremlagt, var uannonceret, og papiret var ubalanceret. Det afslørede også, at der var to skoler i det danske formandskab.

Hedegaard beklager lækken

Connie Hedegaard, der var energi- og klimaminister frem til COP15 og idag EUs klimakommissær, beklager i den nye bog lækken af det danske papir.

- Det er jo det, der har været advaret om. Hvis du begynder at cirkulere sådan en tekst, risikerer du pludselig, at den står i The Guardian eller et andet sted. Og det er rigtig, rigtig upraktisk, specielt når det er en tekst, der kun reflekterer ét spor. Det er jo det, der er den store katastrofe ved den læk, siger Connie Hedegaard i "Kampen om klimaet".

I en intern mail fra chefen for FNs klimasekretariat får Danmark stærk kritik for sin indsats både op til og under klimatopmødet i København.
E-mailen har indtil nu kun været kendt af en lille gruppe udvalgte personer, men i morgen offentliggøres den i en ny bog.

Bogen afslører en intern e-mail fra FNs klimachef Yvo de Boer sendt til medarbejdere i FN.

I e-mailen skriver han, at Klimatopmødet i København var langt fra den historiske aftale, som alle havde håbet på, og det var der mange grunde til - blandt andet interne stridigheder i det danske formandskab.

Yvo de Boer melder meget klart ud i mailen, at COP 15 ikke var en sejr:

- Ved begyndelsen af COPen sagde jeg, at vi havde brug for en lagkage i tre lag. Det, vi endte med, var en var en muffin af tvivlsom herkomst.

Læk skabte stor vrede

I mailen, som er skrevet tre dage efter COP15 er afsluttet i København, kritiserer Yvo de Boer det danske formandskab, blandt andet på grund af lækket af den danske tekst på topmødets anden dag, som skabte stor vrede blandt ulandene.

- Alle vores forsøg på at forebygge, at dette skulle ske, mislykkedes. Mødet, hvor det blev fremlagt, var uannonceret og papiret var ubalanceret. Det afslørede også, at der var to skoler i det danske formandskab.

Ifølge Yvo de Boer var problemet blandt andet, at der var splittelse i den danske formandskabslejr mellem Klimaministeriet og Statsministeriet.

Hverken statsminister Lars Løkke Rasmussen eller tidligere klimaminister Connie Hedegaard vil kommentere kritikken i den opsigtsvækkende e-mail.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.