9. juni 2009, 23:00

BONN: De industrialiserede lande lurepasser på hinanden og afholder sig fra at forpligte sig på klimamål og finansieringsplaner, mens udviklingslandene ønsker handling, men også kræver betaling. Det er status efter lidt over en uge med optaktsforhandlinger på klimaområdet i Bonn i Tyskland.

»Vi klarer det ikke særligt godt på finansieringssiden for øjeblikket. De hidtidige økonomiske tilsagn er alt for små, og vi behøver en voldsom opgradering af finansieringen. Der er et behov for at finde et beløb til klimaindsatsen svarende til 250 mia. dollar om året i 2020, og det er vi på ingen måde i nærheden af. Selv om finansiering indgår som en central del af forhandlingerne her i Bonn, så mangler vi fortsat at se de store aktører stille sig frem og vedgå sig deres økonomiske forpligtelser,« siger Yvo De Boer, leder af FNs klimasekteratiat.

Kræver konkrete forhandlinger
For første gang tager forhandlingerne udgangspunkt i en kladdetekst, som Yvo De Boer håber, kan danne basis for en aftale i København til december.

»Mit indtryk er, at teksten er blevet godt modtaget som et udgangspunkt for videre forhandlinger. Der er dog heller ingen tvivl om, at teksten er meget bred og dækker over en lang række af synspunkter. Derfor kræver vi nu, at forhandlingerne bliver mere konkrete. Det må være en klar opgradering af indsatsen på klimaområdet og de industrialiserede lande må gå forrest. For uden det lederskab vil intet ske. Dertil er det også helt afgørende, at vi finder mål for, hvad ulandene kan levere. Kina ser jo sig selv om et udviklingsland under forhandlingerne, og hvis ikke de går med på et forpligtende mål, er det usandsynligt, at USA vil ratificere en aftale i København,« siger Yvo de Boer

FNs kladdetekst lægger blandt andet op til, at de rige lande skal reducere udledningen af drivhusgasser, som det var i 1990, med over 90 procent inden 2050 og med mindst 45 pct. i 2020. Det er langt mere, end hvad for eksempel EU har som mål. FNs mål anses dog af de fleste forhandlere i Bonn for helt urealistisk, og forventningerne er derfor, at det endelige tal bliver noget lavere.

To grader er målet
Forhandlingsteksten fra FNs særlige arbejdsgruppe nævner også, at verden skal gå efter at stabilisere udledningen af drivhusgasser på et niveau, der begrænser den globale opvarmning til kun halvanden grad over niveauet fra før industrialiseringen. Forhandlingerne i Bonn viser dog, at et mere realistisk mål er at begrænse den globale opvarmning til to grader. Det er da også det mål, EU har sat sig for forud for forhandlingerne i Bonn og senere København.

Forhandlingerne i Bonn lider dog også under, at en række industrialiserede lande, herunder Japan og USA, fortsat ikke har offentliggjort, hvor meget de vil skære i deres udledninger af drivhusgasser frem til 2020.

EU har fremlagt sine mål – men de er dog væsentligt under, hvad FN kræver. 20 procent vil EU skære af udledningerne, men er dog villig til at gå op til 30 procent, hvis andre lande går med til ambitiøse forpligtelser.

Bag hele debatten om målsætningerne gemmer der sig det afgørende spørgsmål om finansiering. FN-chefen regner med, at finansiering af en klimaaftale til december vil ske i form af et kvotehandelsystem – evt. kombineret med en afgift på særlig klimabelastende erhverv som skibstrafik og flytrafik.

»Vi er på vej mod en aftale, hvor alle lande og virksomheder må betale for retten til at forurene. Og det kan meget vel blive i form af en kvotehandel. CO2-markedet er lovende, men i dets nuværende form vil det ikke generer nok indtægt. Opmuntrende er det dog, at industrialiserede lande diskuterer en række finansieringsmodeller, der kan generer markant indtjening. Jeg ville bare ønske, at forhandlingerne skred hurtigere frem, for vi er stadig meget langt fra at nå til enighed,« siger Yvo De Boer.

Optaktsforhandlingerne i Bonn fortsætter til og med fredag. Derefter mødes de delegerede i begyndelsen af efteråret i New York inden de afsluttende forhandlinger begynder i København den 7. december.