11. august 2009, 21:37 – opdateret 12. august 2009, 09:17

Da indiske Aparajita Pandey som 13-årig for første gang plantede sine fødder i sandet på en strand og stod ansigt til ansigt med havets brusende bølger, gik det for alvor op for hende. Sammen med sin far havde hun netop taget den to dages lange rejse fra hjemmet i Indiens hovedstad New Delhi til Mumbai på vestkysten.

»Det var i Mumbai, jeg blev klar over, hvor meget klimaforandringerne egentlig betyder. Min far er antropolog og har rejst meget og set mange forskellige former for klima, så han benyttede mit første møde med havet til at forklare mig om den globale opvarmning. Om hvordan den får vandstanden til at stige og dermed risikerer at oversvømme Mumbai, der ligger under havoverfladens niveau,« fortæller hun.

Efter at være vendt hjem til New Delhi igen begyndte hun at læse om klimaet og fulgte sammen med faderen interesseret med i nyhedernes dækning af naturkatastrofer, tørke og andre miljøudfordringer.

»Da jeg researchede på emnet, fandt jeg hurtigt ud af, at klimaforandringerne faktisk påvirker hver eneste stat i Indien,« siger Aparajita Pandey, der selv mærker, at somrene er blevet varmere og luften i New Delhi mere forurenet.

Det fik den 13-årige pige til at tage handling. I skolen fortalte hun klassekammeraterne, at de skulle huske at slukke lyset efter sig og smide deres skrald i skraldespanden, og hun lavede store plakater, der blev hængt op i klasseværelset, så ingen kunne glemme det vigtige budskab om at beskytte miljøet.

Klimaklub på skolen
»Nogle af mine venner troede vist, at jeg var blevet skør, men det er jo de små ting, der til sammen kan gøre en stor forskel.«

Som 14-årig fik hun ideen at starte en klimaklub på skolen for at sætte mere fokus på emnet. Hun gik til rektoren og fik tilladelse til at starte »Eco-club«, som gruppen blev kaldt. I klubben diskuterer de unge klimaudfordringerne, og til den årlige indiske »træfestival«, Van Mahotsav, i juli måned tager de unge i fællesskab hen til en park nær skolen. Her planter hvert enkelt medlem et træ, som de afgiver et løfte til hinanden om at tage sig af.

I dag – tre år senere – er den nu 16-årige pige mødt op til de unges klimacamp i Sønderborg for at dele sine ideer med andre unge mennesker. Hendes gruppe har under campen arbejdet med et projekt, hvor affald omdannes til biogas. Et projekt, som allerede eksisterer i Indien, og som Aparajita Pandey derfor gerne ville præsentere for deltagere fra andre lande. For hende handler det nemlig ikke blot om at gribe fat i problemerne i ens eget hjemland.

»Jeg kom ikke bare for at finde en løsning på forandringerne i Indien, men for også at høre om den situation, som andre lande står i. Selvom det ikke er alle, der mærker forandringerne endnu, er vi nødt til at stå sammen om at løse verdens problemer frem for kun at fokusere på enkelte lande,« mener hun.