1. februar 2010, 23:00

Der var flere store og forurenende lande blandt deltagerne, da verdens lande i går passerede den første mellemtid i det internationale kapløb om at gøre noget ved det globale udslip af drivhusgasser.

I forbindelse med klimatopmødet i København i december udarbejdede en række lande og EU den såkaldte Copenhagen Accord eller Københavnererklæringen. Ifølge erklæringen skulle verdens lande senest med udgangen af januar meddele til FN, hvor meget de reducerer deres udslip af drivhusgasser.

Mandag aften, dagen efter tidsfristens udløb, meddelte FN, at 55 lande har givet besked om deres målsætninger.

F.eks. har EU og dermed Danmark oplyst, at unionen vil reducere sit udslip med 20 procent i 2020 i forhold til niveauet i 1990, og at den er villig til at gå op til 30 procent, hvis andre lande gør det samme.

Omvendt vil USA kun reducere sit udslip med 17 procent i 2020 i forhold til 2005-niveauet, mens kinesernes udmelding går på, at de vil reducere udslippet pr. produceret enhed med 40-45 procent frem til 2020. Samtidig skal 15 procent af det kinesiske energiforbrug i 2020 bestå af ikke-fossile brændstoffer.

Lande som Canada og Australien har også tilkendegivet deres målsætninger. Canadierne gør som amerikanerne, mens australierne, dog med forbehold, vil reducere deres udslip af drivhusgasser med 25 procent i forhold til niveauet i 2000.

Klimaminister Lykke Friis (V) hæfter sig ved, at »der synes at være bred international opbakning« til erklæringen fra COP15 sidste år.

»De seneste meldinger tyder på, at aftalen kommer til at omfatte cirka tre fjerdedele af verdens CO2-udledning, hvilket er et godt politisk fundament for det videre arbejde frem mod næste klimakonference i Mexico til december,« siger hun.

Et af verdens mindst forurenende lande, Sierra Leone, i Afrika, meddeler, at det vil gøre sit i kampen mod global opvarmning ved at beskytte regnskov mod træfældning.

FNs klimachef Yvo de Boer og Lykke Friis har tidligere meddelt i Berlingske Tidende, at gårsdagens tidsfrist ikke er endelig. I stedet er den med Yvo de Boers ord »en fleksibel tidsfrist« og »en blød deadline«.

Med andre ord kan lande fortsat tilslutte sig Københavnererklæringen, der ikke er juridisk forpligtende og kun indeholder få målsætninger. Bl.a. at den globale temperatur ikke må stige med mere end to grader.

Danmark ønsker aftale

Men herhjemme er »regeringens ultimative mål fortsat en global, ambitiøs og bindende aftale«, som Lykke Friis udtrykker det.

»Vi håber, det kan ske i Mexico, men det afhænger naturligvis af, om den politiske vilje er til stede,« understreger hun.

Miljøorganisationen Greenpeace mener, at de foreløbige udmeldinger end ikke vil gøre det muligt at holde temperaturstigningen på under tre grader.

»Når man kigger på de målsætninger, der ligger på bordet, er det tydeligt, at vi godt kan skrive dødsannoncen for akkordens mål om at holde temperaturen under to grader. Målsætningerne, der ligger på bordet, er simpelt hen for uambitiøse til, at det kan lade sig gøre at komme bare i nærheden af at nå målet,« siger Tove Maria Ryding, klimamedarbejder i Greenpeace.