Med Danmark på sidelinjen forsøger stormagterne at redde en klimaaftale i København.
17. december 2009, 23:00
En anden knast er det pengebeløb, som de rige lande vil love de fattige som led i en global klimaaftale. Hillary Clinton spillede ud med et amerikansk ønske om at finde penge til en samlet pulje til ulandene på 100 mia. dollar, hvilket en stribe af udviklingslandene kaldte utilstrækkeligt.
Den danske regering er ikke længere primus motor i det storpolitiske spil om en ny klimaaftale.
Efter gårsdagens sammenbrud for de danske planer om en samlet aftaletekst er Danmarks rolle som neutral mægler forbi, og scenen er nu overtaget af stormagterne med EUs ledere i den absolutte hovedrolle.
De brugte hele dagen på at file en aftale på plads, og tog efter middagen hos Dronningen på Christiansbog fat på et møde i en større kreds, ikke mindst i kredsen af G20-lande.
Imens holdt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i kulissen en række bilaterale møder med blandt andre USAs udenrigsminister, Hillary Clinton, og den britiske premierminister, Gordon Brown, som den danske regering har knyttet sig tæt til.
Den svenske EU-formand, Fredrik Reinfeldt, svarede i aftes følgende på spørgsmålet om, hvorvidt han og EU nu har overtaget rollen som afgørende motor:
»Vi vil være en positiv kraft, vi vil prøve at være konstruktive, og vi beder andre ledere om at tage del i det.«
Karakteristisk for den danske placering på sidelinjen var, at Frankrig og Brasilien sent i går eftermiddag inden mødet hos Dronningen bebudede en tekst til en ny klimaaftale. Den håber de vil danne grundlag for arbejdet i en stor bred arbejdsgruppe med repræsentanter fra både i- og ulande. Teksten er på forhånd godkendt af Angela Merkel og den amerikanske præsident Obama, der ventes at lande i Kastrup her til morgen kl. 8.30.
Det oplyste Frakrigs præsident Nicolas Sarkozy og kollegaen Lula da Silva på et pressemøde i aftes.
»Både Frankrig og Brasilien ønsker, at København-konferencen bliver en succes. Vi har brug for, at der bliver skiftet gear. Vi behøver ikke sidde på sidelinjen og vente på i morgen. Vi skal bruge natten til at få løst spørgsmålene,« lød det fra Nicolas Sarkozy.
Forsigtig optimisme
Hillary Clinton udtrykte forsigtig optimisme, da hun kom ud fra sit 45 minutter lange møde med Lars Løkke Rasmussen.
»Jeg tror, der kommer en aftale. Det er jo det, vi er her for,« sagde hun.
Det store spørgsmål er så, om stormagterne har tilstrækkelig tid til at få løst de afgørende knaster.
En af de afgørende er ifølge såvel Clinton som Reinfeldt at sikre et system, der sikrer gennemsigtighed om mængden af CO2-udledning i store udviklingslande som Kina.
»Det er basalt set det, vi skal tale med kineserne om. Vi er nødt til at kunne verificere de udledningsmål, som kineserne lægger på bordet. Det er en afgørende del af en global aftale,« siger Fredrik Reinfeldt til Berlingske Tidende.
Stemningen var ikke just på højdepunktet i går morges i den danske lejr, da det stod klart, at ideen om et dansk papir blev forkastet. I stedet blev de to formelle FN-spor genoptaget, hvor de to år lange og frugtesløse forhandlinger om en sluttekst blev sendt i diverse udvalg. Sideløbende med det storpolitiske spil i kulissen.
Imens langede en stribe lande fra G77-gruppen af udviklingslande endnu engang ud efter topmødets danske formandskab. Mens sudanske Lumumba Stanislaus Di-Aping, der leder G77-gruppen, krævede garantier for, at der ikke lægges tekster frem, som ikke er præsenteret for alle lande, klandrede den sydafrikanske chefforhandler, Alf Wills, Danmark for at have spildt kostbar tid.
»Personligt synes jeg ikke, at de skulle have gjort det,« sagde han til Ritzau og pegede på, at der er arbejdet i to år på de formelle FN-tekster.
FNs klimachef Yvo de Boer tager imidlertid det danske formandskab i forsvar og roser Danmark for at forsøge at finde veje ud af dødvandet.
»Det danske formandskab forsøgte at skubbe processen fremad. De troede, at det papir ville hjælpe. Mange var ikke parat til det, og derfor blev det trukket tilbage,« siger Yvo de Boer.
Men var det en fejl?
»Nej, man er nødt til at forsøge med forskellige ting i en sådan proces for at forsøge at fremme den. Noget lykkes, andet gør ikke,« siger han.

































