Den danske undergrund rummer enorme energiressourcer i kraft af dybe vandførende lag, der er varmet kraftigt op af gløden fra vor klodes indre. Ifølge estimater kunne vi dække op mod 30 procent af hele landets fjernvarmebehov med den såkaldte geotermiske energi.
24. maj 2008, 17:51 – opdateret 24. maj 2008, 21:50
»Der ligger simpelthen bunker af varme dernede.«
Civilingeniør Jesper Magtengaard peger på et par tykke rør i jorden på Margretheholm, en forblæst udpost mellem havvindmøller og bjerge af kul klos op ad Amagerværket i København.
Gennem borerørene strømmer nemlig op mod 220 kubikmeter dejlig varmt vand i timen. Det er 74 grader varmt for at være helt nøjagtig, og der er hverken anvendt CO2-udledende kul, olie eller gas til at varme det op. Energikilden er intet mindre end Jordens eget glødende indre.
Boringerne slutter i et vandfyldt sandstenslag 2.600 meter under henholdsvis Margretheholm og Kløvermarken et par kilometer borte. Her er tilstrækkeligt med brændende varmt vand til at fortsætte pumpningen i årtier og dertil energi nok til at forsyne ca. 4.600 gennemsnitlige danske husstande med centralvarme og varmt vand.
Man kan også formulere det på den måde, at ca. én procent af samtlige husstande i hovedstadsområdet får leveret deres varme direkte fra den næsten uudtømmelige energikilde dybt under os.
Det lille såkaldte geotermiske demonstrationsanlæg, der drives af energiselskabet DONG Energy i samarbejde med en række lokale partnere, har været i funktion i snart tre år og er det kun andet af sin art i Danmark.
Det første blev indviet allerede i 1984 i Thisted i Nordjylland, hvor det leverer varme til omkring 1.200 husstande. Endvidere er DONG Energy ved at planlægge to nye boringer efter varmt vand nær Sønderborg. Når det geotermiske værk åbner dér i 2011, forventes det at kunne dække ca. en tredjedel af hele Sønderborgs varmebehov.
»Men potentialet er langt større. Hvis man virkelig satsede helhjertet på det, ville man på langt sigt formentlig kunne dække 20 eller måske endda 30 procent af hele Danmarks fjernvarmebehov med geotermisk energi. Det ville selvfølgelig kræve store investeringer, ligesom det stadig, før energiafgifter, er en hel del billigere at producere varmt vand ved hjælp af fossilt brændsel eller affaldsforbrænding. Men faktisk er Danmark et ganske fordelagtigt sted at udnytte den geotermiske energi,« forklarer Jesper Magtengaard, der fungerer som DONG Energys forretningsansvarlige på dette miljøvenlige energifelt.
Der er selvfølgelig langt fra Danmark til eksempelvis det vulkansk aktive Island, hvor kogende vand bare springer op af jorden og derfor overordentlig let lader sig udnytte som geotermisk energi.
Men i modsætning til f.eks. Sverige og Norge, der overvejende står næsten direkte på stenhårdt grundfjeld, ligger Danmark i et geologisk bassin, hvor der oftest er adskillige kilometer ned til grundfjeldet. Endvidere peger geologiske undersøgelser i retning af, at store områder af landet et par kilometer under overfladen faktisk rummer de vandholdige lag, der er alfa og omega i geotermi. Det er her, man kan udnytte den kendsgerning, at temperaturen stiger med 25-30 grader for hver 1.000 meter, man dykker ned i undergrunden – simpelthen i kraft af den enorme overskudsenergi, der er tilbage i klodens indre fra solsystemets skabelse samt i kraft af en række energiskabende radioaktive processer flere tusind kilometer under os.
Endelig har Danmark i modsætning til mange andre lande et udstrakt fjernvarmesystem med rørføring ud til den enkelte husstand. Af samme årsag bør fremtidens geotermiske anlæg placeres i tilknytning til eksisterende kraftvarmeværker, der i sagens natur ligger centralt i forsyningsnettet.
Det ligger altså inden for mulighedernes grænse i et mere miljøvenligt fremtids-Danmark at tildele geotermien nogenlunde den samme rolle for danskernes opvarmning som vindenergi i dag har på el-siden.
Men det er som sagt ikke alle områder af kongeriget, der er egnede til geotermiske boringer. F.eks. kan det være meget vanskeligt at forsyne Odense med geotermisk energi, fordi vandførende sandstenslag i den rigtige dybde mangler på store dele af Fyn.
På GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, understreger seniorrådgiver og geologisk specialist i geotermi Anders Mathiesen da også, at der endnu kræves en ganske omfattende geologisk kortlægning af Danmarks undergrund, før man for alvor kan få overblik over landets ressourcer på området. Og som han siger:
»Geotermi er er ikke svaret på hele Danmarks energibehov. Men det kan udmærket blive en ganske central brik i den samlede energiforsyning.«
