5. november 2009, 12:23

Samuel Mendoza var ikke mere end syv år gammel, da han med sin far i hånden første gang satte sin små sko på Chacaltaya-gletcheren. Før det havde han fra familiens hus længe kunnet se op til den snedækkede top, som de voksne på indianersproget aymara kaldte Chacaltaya, ’Det koldeste sted’.

Dette første møde med bjerget og gletscheren skulle dog så langt fra blive det sidste. Som tyveårig fik Samuel arbejde i schweizisk inspirerede alpehytten, som Bolivias Andesklub havde bygget til de stadigt flere skiturister, og siden har kun sygdom holdt ham fra at være deroppe hver eneste dag.

- De seneste 30 år har min hverdag været helt simpel. Jeg er gået op på bjerget, og så er jeg gået ned igen, fortæller Samuel en eftermiddag efter arbejde.

Noget helt fundamentalt har dog forandret hans hverdag. Gletscheren, sneen og dermed skituristerne er væk på ’Det koldeste sted’. Det, der engang var berømt som verdens højest beliggende skisportscenter, er nu mere berømt som et potent eksempel på den globale opvarmning og deraf følgende vandmangel. I august i år erklærede den bolivianske og internationalt anerkendte glaciolog Edson Ramirez, der har studeret Andesbjergenes gletschere siden 1991, Chacaltaya for død.

- Chacaltaya er et tegn, et symbol, på den globale opvarmning. I løbet af de næste tyve år vil alle mindre gletschere forsvinde, og de større vil blive kraftigt reduceret. Vi er overbeviste om, at denne udvikling skyldes klimaforandringer, konstaterer han.

En fremtid uden vand

Ramirez kan dokumentere udviklingen sort på hvidt ved hjælp af de billeder, der er taget af gletscheren siden 1940.

Iskappen dækker først hele bjerget på højre side af kammen, og på det sidste billede er der kun en lille klat tilbage.
Ingen har dog fulgt udviklingen på tættere hold end Samuel Mendoza. Han har tydeligt kunnet se Chacaltaya blive mindre år for år – og nogle gange måned for måned. Han fortæller, at afsmeltningen for alvor tog fart fra år 2005.

- For ti år siden kunne man stort se stå på ski hele året. Der faldt sne i december, januar, februar og marts. Og det kom igen i  august, september og oktober og så igen i december. Der faldt masser af sne, og det var meget koldt. Nu sner det meget mindre, og det er blevet varmere. Det er det, der har ødelagt vores piste, den højeste skipiste i verden, Chacaltaya, konstaterer over en kop coca-the inde i hytten.

Det kan Ramirez og hans forskerkollegaer bekræfte. Temperaturen i Bolivia er i gennemsnit steget med mellem 0,5 og 1 grad de seneste årtier, og ændringen i nedbør er endnu mere tydelig.

Og Chacaltaya-gletscheren er langt fra ene om at smelte væk.

- Hvis intet ændrer sig løbet af de næste 30 år, vil de fleste af de mindre gletschere under 5.500 meter være væk, og de store over 6.000 meter vil være kraftigt reduceret. Det kommer til at udgøre en meget stor udfordring for os, forudser glaciologen.

Udfordringen er tredelt. Når gletscherne som en del af deres naturlige cyklus smelter i sommermåneder udgør smeltevandet en stor og livsvigtig del af den nærliggendes befolknings behov for drikkevand, kunstgødning og generering af elektricitet.  

Læs flere historier på www.facetheclimate.org eller se videoen herunder: