18. september 2008, 22:30 – opdateret 19. september 2008, 08:40

Sodpartikler og kulstøv fra kraftværker, dieselmotorer og industrivirksomheder i Østasien bidrager til at formørke den grønlandske indlandsis, som dermed smelter hurtigere end den ellers ville have gjort. Mens den helt hvide is reflekterer sollyset, er det omvendte tilfældet for is, der er formørket af et tæppe af kulstøv. Den absorbere solvarmen og fremskynder den afsmeltning af isen, som et varmere klima allerede har sat i gang.

»Kulstøvet har effekt på sollyset i ekstremt små koncentrationer. Der er tale om en meget stærk mekanisme, der nærmest suger al energi til sig,« siger den danske ekspert i sne og is, glaciolog Carl Egede Bøggild fra universitetet på øen Svalbard nord for Norge.

Carl Egede Bøggild forsker i kulstøvets effekt på gletsjere, og han er ikke i tvivl om, at det sorte støv er med til at øge afsmeltningen af indlandsisen.

»I takt med at isen smelter opkoncentreres kulstøvet i isen, der dermed bliver gradvist endnu mørkere, hvilket yderligere øger afsmeltningen,« siger han.

Vækstens fingeraftryk

Efter årtier, hvor forureningsbekæmpelse i den vestlige verden har fået koncentrationen af partikler til at falde markant, er udviklingen vendt de senere år i kraft af lavteknologiske forbrændingsprocesser i vækstøkonomier som Kina, Indien og Vietnam. Og forskerne ser nu i stigende grad de nye vækstøkonomiers sorte fingeraftryk på isen i det arktiske områder herunder på indlandsisen i Grønland.

Klimaforskerne anslår forsigtigt, at den samlede nettoafsmeltning fra indlandsisen er på mellem 50 og 250 kubikkilometer om året. Til sammenligning fylder samtlige gletsjere i alperne 130 kubikkilometer. Men Carl Egede Bøggild vil ikke byde på, hvor stor en del af afsmeltningen, der skyldes den kulforurenede is og hvor meget, der skyldes højere temperaturer i Arktis:

»Vi er kun ved at erkende sammenhængen, vi kan ikke sige, hvor meget den betyder. Men den betyder noget, og det vil hjælpe, hvis røgen fra dieselkøretøjer og kraftværker bliver renset bedre.«

Haster med begrænsning

Kulstøvet har kun kort levetid i atmosfæren, hvilket betyder at bedre rensning vil hjælpe hurtigt. Og seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser Henrik Skov siger i dagens udgave af fagbladet Ingeniøren, at det haster med at begrænse udslippet af kulpartikler.

»Vi har travlt. Mere og mere tyder på, at hvis vi kan reducere støvlaget på Arktis, vil det være den hurtigste måde til at bremse afsmeltningen. Det her skal på agendaen op til klimatopmødet i København,« siger han.

Den amerikanske professor i atmosfærefysik Charles Zender har udført modelberegninger på transporten af kulstof til de arktiske område, og på den baggrund anslår han, at det sorte kulstøv har bidraget med 30 procent af opvarmningen af Arktis siden industrialiseringen tog fat i sidste halvdel af 1800-tallet.