19. september 2009, 22:30

Det svier i øjnene. Lungerne hvæser. Det kradser i halsen, og man hoster.

Det var en beskidt uge i Beijing, hvor huse, træer og veje forsvandt i en hvid tåge af luftforurening. For eksempel i onsdags. Den amerikanske ambassade i Beijing laver deres egen måling af luftkvaliteten her i byen, og hver time udsender de tallene på Twitter. Her i onsdags var Air Quality Index helt oppe på 297. Skalaen stopper ved 300.

Til sammenligning lå luftkvaliteten den samme dag på mellem 12 og 58 på H. C. Andersens Boulevard i København.

Der er ikke noget abstrakt over forurening eller klima- og miljøproblemer i Beijing og Kina. De kan mærkes.

@BM KLUMME TEKST:Tidligere på ugen omtalte blandt andre erhvervsmagasinet Caijing en rapport fra Beijings miljøagentur. Rapporten viser, at der fødes stadig flere misdannede børn i Kina. Blandt andet på grund af forurening. For eksempel i Guangdong provinsen, der er Kinas »fabrikshal«. For fire år siden var der 186 misdannede børn for hver 10.000 fødsler. Tallet er nu steget til 249.

Kineserne er så trætte af den massive forurening, at der de seneste uger er udbrudt utallige protester i flere provinser. Senest i onsdags. Hundreder af beboere i en landsby i Fujian-provinsen protesterede mod en batterifabrik. De mener, at fabrikken er skyld i de alt for høje mængder af bly, der er fundet i blodprøver på byens børn.

I fire landsbyer i Hunan-provinsen var der lignende protester i begyndelsen af september. Der blev fundet faretruende høje mængder af bly i 1.354 af børnene i området. Det svarer til 70 procent af alle børn under 14 år i de fire byer.

@BM KLUMME TEKST:Toppolitikerne i Beijing er klar over landets enorme miljøproblemer. Blandt andet vedtog de i slutningen af august en erklæring om, at Kina »aktivt skal imødegå klimaændringerne« ved blandt andet at se på nye love. De mange sager og den offentlige debat om de blyforgiftede børn har også fået Kinas miljøminister, Zhou Shengxian, til at erklære krig mod forurening med tungemetaller. Han har kaldt det en hastesag, der skal have højeste prioritet. Problemet ligger derimod ofte ude i provinserne.

Status er, at centralregeringen i Beijing indtil videre ikke har haft succes med at rense ud i provinsernes miljøproblemer. På trods af befolkningens protester. På trods af omverdenens voksende interesse for Kinas miljøproblemer.

Derfor er det værd at lægge mærke til, at miljøet ikke var et emne på det fire dage lange politiske topmøde, der sluttede fredag i Beijing. Her var partiets elite til det årlige møde i Kinas hovedstad. Denne gang var der 357 deltagere.

Korruption var et af de store emner på mødet. Og det kan være godt nyt for miljøet og klimaet. For ofte er problemet i provinser og landsbyer, at fabriksejere bestikker lokale embedsmænd, politikere og de svage miljømyndigheder, så de ser gennem fingre med miljøproblemerne.

@BM KLUMME TEKST:Men miljøet blev ikke nævnt. Tværtimod slog man fast, at politisk stabilitet og økonomisk vækst stadig er de vigtigste mål for Kina.

Det er den indenrigspolitiske situation, som Hu Jintao står over for, når han ved en tale i FN i New York 22. september skal afsløre Kinas strategi mod klimaændringer. Talen kommer forud for G20 topmødet i Pittsburgh, hvor Hu Jintao ankommer med en ny rapport fra den kinesiske tænketank Energy Research Institute. Den viser, at Kina i 2050 kan holde sit udslip af CO2 på samme niveau som i 2005. Men at det kræver enorme investeringer på mellem cirka 740 milliarder kroner og op til 1.254 milliarder kroner hvert år frem til 2030.

@BM KLUMME TEKST:Den regning vil Kina, som udviklingsland med efterslæb op til verdens rige befolkninger, ikke sidde alene med, når der skal ryddes op efter fortidens synder. Det er blandt andet det, som miljøforhandlingerne på G20-topmødet i Pittsburgh vil dreje sig om. Og svaret er en af forudsætningerne for succes på klimamødet i København.