Indfødte folk er hårdest ramt af klimaforandringer.
19. november 2009, 09:38
Den 31-årige miskitoindianer Alejandro Becker var heldig i år. Selv om der ikke havde været nogle af de normale tegn på, at regntiden snart ville gå i gang – Cortes-træet havde ikke blomstret, og der kom aldrig lyn i horisonten – rådede hans far Norman ham til at gøre sine marker klar til udplantning alligevel. Og pludselig var regnen der bare. Alle de andre familier i det lille samfund Kakamuklay nåede ikke at gøre deres marker klar, og måtte plante i al hast. Deres høst bliver ikke god i år.
- I gamle dage plejede vi at se lyn i horisonten omkring påske, og så vidste alle, at vinteren var på trapperne. Sådan har det slet ikke været i år og sidste år. Vi så aldrig nogen lyn, og pludselig var regnen der. Det er mærkeligt for mig at se, hvordan det har forandret sig. I hele mit liv har jeg aldrig oplevet regn før 18. april, men sådan var det i år, og sådan tror jeg, det fortsætte med at være. Vi kan ikke stole på de gamle tegn mere, siger 51-årige Norman Becker.
Og familien Becker og de andre miskitoindianere er så langt fra alene. Over hele verden, fra Danmark til Djibouti, har klimaforandringerne kolossale konsekvenser for jordens millioner af landmænd.
I undersøgelsen ’What happened to the seasons?’ (’Hvad skete der med årstiderne?’ red.) fra september i år har den engelske NGO Oxfam f.eks. samlet forskning fra hele verden, og det mest iøjnefaldende i rapporten er ifølge en af dens forfattere Oxfam-forskeren John Magrath, hvor utroligt ens situationen er fra land til land.
Rige og fattige landmænd
En væsentlig forskel er dog, at landmænd i i-landene oftest har ressourcerne til at tilpasse sig. De kan støtte sig op ad eksperters rådgivning og har økonomisk råderum til at indføre nye afgrøder, der passer bedre til de ændrede vækstforhold. Den mulighed har miskitoerne og deres ligestillede i u-landene ikke, og det er Alejandros far pinefuldt bevidst om.- Vi ved ikke, hvad vi skal forvente af fremtiden, og vi er fattige – der er ikke noget, vi kan gøre for at ændre på vores situation, konstaterer han.
Konsekvensen af dette manglende råderum er og bliver dramatisk, lyder det fra Magrath:
- De forandrede årstider er måske den værste konsekvens af klimaforandringer, og det har konsekvenser lige nu. Det vil komme til at koste millioner, måske milliarder af liv.
Den udmelding bakkes op af de nicaraguanske myndigheder. Dr. Alejandro Rodrigues Alvarado er vicemiljøminister samt leder af Nicaraguas Institut for Territoriale Studier, der også har ansvaret for overvågning af klimaforandringer, og i lighed med mange andre vurderer han, at jordens indfødte folk er dem, der bliver hårdest ramt af det ændrede klima.
- De indfødte folk lever tæt på naturen, i harmoni med naturen, og når naturen ændrer sig på drastisk vis, så er det sværere for dem at tilpasse sig. Den indianske befolkning her i landet vil få en række problemer, siger han – og lyder uden at vide det som et ekko af noget Norman Becker har sagt få dage forinden.
Oveni årstidernes forandrede rytme truer vildere orkaner også miskitoerne. For få år siden ramte kategori 5-orkanen deres land, og den lagde med et slag 400.000 hektar skov ned – skov som indianerne altid har levet i og af. Lederen, eller ’sindico’en som de kalder ham, af miskitoerne i dette område, Juan Flores, beskriver sin fortvivlelse således:
- Vi ledere har det, som om vi har vi har mistet en bank – en bank som var skoven. Vi plejede at kunne tage nogle af træerne ud, og resten var som en permanent opsparing for os. Efter Felix er det, som om vi er gået fallit. Der er ikke noget håb – vi mistede vores opsparing fra en dag til en anden.
Læs mere på www.facetheclimate.org eller se videoen herunder:
