Jeg elsker varmt vand. Jeg hader at skynde mig. Jeg er voldsomt kuldskær. For første gang i mit miljøprojekt tvivler jeg på, om jeg kan tænke på klimaet frem for mig selv. Men jeg har lovet verden at bade på under fem minutter.
4. november 2009, 10:38 – opdateret 4. november 2009, 10:53
Jeg vender timeglasset. Sandet løber. Jeg har fem minutter. Præcist. Jeg åbner hanen.
Varmt vandt skyller ned over mit fjæs. En radiovært knævrer via P1 på DAB-radioen. Jeg forsøger at vågne. Hælder en bunke sæbe i håndfladen. 20 sekunder er gået. Op i håret. Rundt, rundt, rundt. Skyl, skyl, skyl. Et minut. Det når når jeg aldrig.
Min krop består af 189½ lange centimer. 88 forfængelige kilo. Min manke er tyk som en trolds. Hvad snakker den radiovært egentlig om? Jeg fryser som en nyfødt hver evig eneste morgen. Det er synd for mig. Får jeg travlt på arbejde i dag? PIS! Der brugte jeg 45 sekunder på at tænke tomme tanker i stedet for at skynde mig. To minutter er gået. To fucking minutter!
Jeg når det aldrig!
Jeg tager svampen i hånden. Den er gul. Bodyshampoo på. Det skummer. Det er skægt. Først den ene skulder. Så den anden skulder. Under armene. Brystet. Maven. Ryggen. Videre sydpå. 3 minutter og 30 sekunder. Der er langt ned til de fødder. Og de er størrelse 47. Bør jeg vaske mig mellem mine tæer? Eller er svømmehud selvrensende?
Hmm. Fremad. Sæbe i hovedet. AV! Også i øjnene. Jeg er blind. Det gør ondt. Nu snakker de om trækfugle på P1. Snakker de nogensinde om andet? Send nogle nyheder. Fik jeg svaret Rune på Facebook? Vand i hovedet. Der er næsten ikke noget sand tilbage i timeglasset. Jeg når det aldrig. Jo! Jeg når det næsten. Sæbe ud af fjæset. Skyl, skyl, skyl. Spyt, spyt, spyt. Drej hanen. Dér. Jeg ser de sidste sandkorn løbe gennem timeglasset. Jeg er ren. Mine røde øjne svier. Der er stadig skum på min venstre skulder. Det smelter vel?
292 kilo CO2
Jeg bander for mig selv, mens jeg tager håndklædet ned fra holderen. Katten ligger på badeværelsesgulvet og stirrer på mig, som har jeg forstyrret den i noget privat. Men den plejer jo også at kunne nyde det varme gulv uforstyrret i 15 minutter, mens jeg skrubber og skyller. I dag blev det kun til 300 sølle sekunder. Tag den, kat!
Fremover bader jeg i et febrilsk tempo: For klimaet skyld. Hvis min kæreste og jeg begge holder os til fem minutter per næse sparer vi verden for 292 kilo CO2. Sikke en gerning. Så betyder det mindre, at jeg betragter korte bade som fysiske overgreb på min krop.
