21. juni 2009, 12:19 – opdateret 21. juni 2009, 14:21

Vagtlægeordningen er tynget af henvendelser, der godt kunne vente til dagen efter. Nogle af patienterne misbruger akut-systemet, men mange af dem opgiver bare på forhånd at få en tid hos deres egen læge, siger en vagtlæge.

- Langt størsteparten af de patienter, jeg har taget imod som vagtlæge, kunne sagtens have ventet til dagen efter ud fra et rent lægeligt synspunkt, siger Anders G. Lyck, der er praktiserende læge i Haderslev og har arbejdet som vagtlæge i Sønderjylland.

Anders Lyck har reageret på Berlingske Tidendes serie "I lægens hænder", som tager fat på et svigtende vagtlægesystem.

På baggrund af sin erfaring som vagtlæge har Anders Lyck skrevet et langt læserindlæg som reaktion på anklagerne mod vagtlægesystemet. Han foreslår blandt andet et gebyr på henvendelser til vagtlægesystemet.

- Hensigten er ikke at verfe de svært belastede patienter ud af systemet, men penge er en oplagt metode til "adfærdsregulering", siger han.

Et symbolsk gebyr skulle få patienter til at tænke sig om en ekstra gang, inden de taster nummeret til lægevagten.

- Systemet er for eksempel meget belastet af fornyelse af recepter, og folk må dog have vidst i nogle dage, at de var ved at løbe tør for medicin til en kronisk lidelse, siger Anders Lyck, der foreslår, at at de 70 kroners ekstra gebyr for receptfornyelse uden for dagtimerne burde betales af brugerne.

- Receptfornyelse kunne for eksempel foregå via et særligt telefonnummer, som automatisk skrev 70 kroner på telefonregningen, foreslår han.

Børnefamilier er storbrugere af vagtlægeordning
En stor del af storforbrugerne af vagtlægesystemet er børnefamilier, som især henvender sig i timerne lige efter fyraften.

- Hvis man står med et smågrædende barn med 38,5 i feber, så kan lægen altså ikke gøre ret meget andet end at råde til at give panodil og holde godt øje med almentilstanden. Jeg har stor forståelse for, at man gerne vil passe sit arbejde, og sløje børn skal ikke i institution. Men lægen kan jo ikke gøre småsyge børn hurtigere raske, siger Anders Lyck, der ofte har haft på fornemmelsen, at han blev bedt om at tage et forældreansvar for et barn.

- Alle forældre er ængstelige i større eller mindre grad, og de vil deres børn det bedste. Men vi kan ikke løfte alle byrder og alt ansvar af forældrenes skuldre. Der er en del ansvarsfralæggelse bag nogle af henvendelserne i lægevagten, siger Anders Lyck.

De raske tager plads op for de syge
Lyck retter dog samtidig skytset mod de praktiserende læger, som han anklager for at være blevet for dårlige til at tage imod akutte henvendelser.

- Som praktiserende læger må vi også gribe i egen barm. Vi bruger vi alt for meget tid på kontroller af raske patienter, som vi måler blodtryk og kolesterol på og laver forebyggende undersøgelser af, siger han.

De praktiserende lægers opgaver har ændret sig de senere år, hvor flere går til lægen før de bliver syge, især med livsstilssygdommene. Samtidig er der sket ændrer mange andre steder i sundhedssystemet., og det skubber flere opgaver over til de praktiserende læger, uden at det er blevet formaliseret, at det hører hjemme hos dem.

- V tager i dag imod patienter, som førhen stadig ville være indlagt på sygehuset, hvor der ikke længere er så mange sengepladser. Og det er også os, der tager over, hvor skolelæge-ordningerne bliver nedlagt og hjemmepleje-besøgene beskåret, siger Lyck.

Ingen akuttider hos egen læge
Resultatet er, at det er svært for mange patienter at trænge igennem til "egen læge" med en akuthenvendelse, selvom man godt ved, at det burde man.

- Både de praktiserende læger og patienterne har medansvar for at løse problemet. Jeg kan godt forstå, at man ringer til vagtlægen efter tre søvnløse nætter på grund af rygsmerter, når man først kan få tid hos sin egen læge om en uge. Det er ikke en akut-henvendelse set fra vagtlægens synspunkt, når en patient har haft ondt i ryggen i tre dage. Men vi har som praktiserende læger fået for lidt tid til akutte henvendelser, siger Anders Lyck, der snart åbner egen praksis.

- Jeg mener, at alle patienter med akut behov skal kunne få en tid samme dag. Det behøver man ikke have et stort lægehus for at prioritere, siger Anders Lyck, der bliver eneste læge i det, han kalder en "en god, gammeldags landpraksis", hvor han får assistance fra sin kone, der er jordemoder, og en deltidsansat sekretær.