13. september 2009, 21:33 – opdateret 13. september 2009, 21:46

De danske lægestuderende kræver særskilte eksaminer i patientkommunikation.

Det vil give de studerende mulighed for at vise, at de formår at tale med deres patienter. Sådan siger Kristin Julia Steinthorsdottir, der er formand for Foreningen af Danske Lægestuderende, FADL:

»Som det er i dag, dumper man rask væk de studerende, hvis de ikke kan huske det latinske navn på en muskel. Men man har ikke nogle prøver i kommunikation og mødet med patienten. Jeg så derfor gerne, at man indførte deciderede eksaminer eller stopprøver i kommunikation med vægt på samtalen og mødet med patienten,« siger hun.

Berlingske Tidende afdækkede i går, at der på landets lægestudier er stor forskel på, hvor meget undervisning kommende læger får i at kommunikere med deres patienter. Det selv om både Lægeforeningen og Patientklagenævnet vurderer, at bedre kommunikation mellem læge og patient vil kunne halvere antallet af patientklagesager og dårlige patientforløb. Internationalt er der skrappere krav end i Danmark. I USA og Canada er der siden 1993 og 2004 stillet præcise krav til lægens kommunikationsevner. I de to lande vurderes den lægestuderende til en særlig eksamen efter nationalt gældende standarder for patient-læge-kommunikation. I Canada eksamineres de kommende læger eksempelvis i at håndtere tre-fire særligt svære patientsager, hvor dødelig sygdom eller vanskelig rådgivning er udfordringen. Nedladende, fornærmende eller fordømmende opførsel er omgående dumpeårsag – men også, hvis lægen ikke noterer, hvad patienten forsøger at sige under samtalen. Seks til syv pct. af de studerende dumper denne test i første forsøg.

Lignende eksaminer herhjemme vil sikre, at læger ikke får autorisation, hvis de ikke formår at kommunikere:

»Er man bogligt og fagligt stærk, og god til at tilegne sig den megen tunge viden på studiet, så klarer man sig godt. Men man risikerer at stå som nyuddannet læge og ikke klare sig ordentligt, fordi man ikke er så stærk på kommunikationen. Og det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt,« siger Kristin Julia Steinthorsdottir fra FADL.

Også de erfarne læger i Lægeforeningen så gerne, at studierne stillede flere krav:

»Hvis man i starten af studiet tager fat i de medmenneskelige kompetencer, og hvis man løbende fokuserer på, hvordan man kommunikerer med patienten, og så sørger for at få en eksamen eller evaluering til sidst, behøver det ikke være vanskeligt at få ind i et ellers presset studie,« siger formand for Lægeforeningens etiske udvalg, Poul Palisz Jaszczak.

Mulig optagelsessamtale
I dag vægtes kommunikationskurser langt mindre i forhold til faglig viden på studiet. Det gør ifølge Lægeforeningen, at de studerende har tendens til at prioritere disse kurser fra og i stedet koncentrere sig om at terpe på den megen og vigtige udenadslære på studiet.

»Det er systematisk de blødere fag, som ryger. Det sker med en argumentation om, at man undervejs i sin karriere jo får rig lejlighed til at øve sig. Men erfaringerne dér viser, at hvis man sætter mere fokus på noget og evaluerer det, så stiger interessen også for det blandt de studerende,« siger Poul Palisz Jaszczak.

Flere studieledere på landets medicinstudier foreslår, at de studerende kommer til en optagelsessamtale, inden de begynder på studiet. Ved en sådan kan man bedømme, om de studerende er tilstrækkeligt egnede og motiverede for at begynde på studiet, og herunder også, om de formår at kommunikere godt nok med andre mennesker.