Mette

Ja, det er godt nok en ældre hændelse - men skal med alligevel for jeg husker det som var det idag.

Jeg var alene hjemme, min mor var ikke hjemme. Vi boede ca. 10 km fra Faaborg by, ude i en skov med kun een nabo - en ældre kvinde. Området hed "Høbbet", mener jeg.

Jeg havde mavesmerter der tog til tilsidst kunne jeg ikke være nogen steder- på een eller anden måde fandt jeg ud af at ringe til vagtlægen (sandsynligvis fordi de henviste til vagtlægen på min egen læges telefonsvarer). Da jeg fik vagtlægen i røret var han rasende over at jeg ringede på det tidspunkt for han mente at det kun var en lille time siden at jeg kunne have fået fat på min egen læge. Jeg havde ingen ide om hvornår vagtlægen overtog. Han krydsforhørte mig og anklagede mig for at misbruge hans tid...jeg græd og græd og sagde at det gjorde så ondt i maven, men fortsatte bare med sin modbydelige anklagende tone og tilsidst kunne jeg ikke mere, men sagde grådkvalt og opgivende på en stille måde....så er det også lige meget. Jeg lagde røret på. Han fik aldrig spurgt om mit navn, adresse eller hvorfor jeg ringede......han er heldig det hele gik over i løbet af natten. Jeg var jo bare en teenager.

Blindtarmsbetændelse overset
Julie Lund

I sommeren
2007 var vi i mine svigerforældres sommerhus på Rømø. Om aftenen fik
jeg nogle "underlige" mavesmerte, som gjorde ondt på en anden måde end
jeg havde prøvet før. Smerterne tiltog i løbet af aftenen og natten,
hvorfor jeg ringede til vagtlægen kl. 4.30 om morgenen (der havde jeg
ikke sovet hele natten). Han stillede mig nogle spørgsmål om kvalme,
feber, diarré som jeg alle kunne svare nej til - hertil svarede han, at
det nok ikke var noget alvorligt og jeg skulle kontakte en læge i
dagtimerne. Om morgenen ringede jeg derfor til en læge i Skærbæk og fik
en tid om eftermiddagen. Smerterne havde nu varet uafbrudt i næsten et
døgn. Ved tryk i højre side var hverken læge eller jeg i tvivl om
diagnosen, hvorefter jeg skulle køre til Aabenrå sygehus. Her blev jeg
igen undersøgt for endeligt at få konstateret blindtarmsbetændelse. Kom
på opereationsbordet om aftenen som desværre resulterede i en
perforeret blindtarm (da lægen ville fjerne den) med efterfølgende
bughindebetændelse. Antibiotika-kuren på hospitalet var desværre ikke
nok, så jeg fik på 4. dagen igen høj feber og blev indlagt på Helsingør
sygehus. Fik efter et par dage lov til at komme hjem og fortsætte med
antibiotika i de efterfølgende 2 uger. Alt i alt en sygemelding på 1
måned.

Som prikken over i'et opstod der interne blødninger efter
første operation, hvorefter jeg røg i narkose igen under ½ døgn efter
første operation. Denne gang vågnede jeg op med to slanger ud af maven
(dræn). For dem som ikke ved det fjernes denne typer slanger i fuld
bevidsthed ved hjælp af de bare næver (i første omgang var der 4
læger/sygeplejersker til stede ved "operationen"!!

Alt i alt
en meget kedelig afslutning på sommerferien det år og nogle
traumatiserende uger for såvel mig som mine børn, som pludseligt havde
en mor, der blot kunne ligge i sengen. Jeg havde omkring 40 i feber i
op til 3 uger efter operationen og var temmelig nedkørt og ikke mindst
meget bange.

Havde vagtlægen taget min henvendelse alvorlig kunne en række af følgevirkningerne formentlig være undgået.

Havde byld på tyktarmen - vagtlæge spurgte til kebab
D.
19/12-07 går jeg i seng med smerter i venstre side af maven. De tager
til i løbet af de første par timer og kl 0030 beslutter jeg mig for at
ringe til vagtlægen, som jeg kommer igennem til ca. kl 0110. Jeg
forklarer ham om mine smerter og beskriver at jeg har svært ved at stå
oprejst og gå. Jeg forklarer også at jeg er meget hård i venstre side
af maven. Han stiller nogle uddybende spørgsmål, hvor han bla spørger
om jeg har spist for mange kebab (!!). Han stiller ikke nogen direkte
diagnose med sender mig i seng med 3 panodil og besked på at ringe
tilbage om ½ time. Jeg forklarer ham at så skal jeg lægge på og ringe
op med det samme, da han har 40 minutters kø på telefonen. Han lover at
ringe om ½ time til mig, således at jeg ikke tager plads i køen, dette
sker aldrig.

D. 20/12-07 går jeg til egen læge, der straks
henviser mig til Roskilde Amts Sygehus Køge (RASK) med mistanke om
blindtarmsbetændelse.

Jeg ankommer til RASK d. 20/12 kl ca. 1230
og bliver undersøgt at en læge omkring kl 1500. Jeg har flere gange fra
sygeplejerskerne fået at vide at lægen har meget travlt. Lægen
undersøger mig i ca. 3 minutter, hvorefter han konstaterer at jeg ikke
har blindtarmsbetændelse. Jeg får samtidig at vide at ”der ikke er
nogen farlige ting i venstre side af maven, hvorfor jeg ikke kan fejle
noget”. Jeg har efterfølgende fået kopi af journalen fra RASK. I denne
journal skriver lægen at min mave var flad og blød samt at jeg havde
diskrete smerter. Begge dele er direkte ukorrekt! Samtidig er hans
konklusion at der ikke er mistanke om akut kirurgisk krævende
mavetarmlidelse, dette viser sig senere at være et fejlskøn. Han
slutter journalen af med at skrive at jeg skal henvende mig hvis jeg
får smerter i højre side at maven eller høj feber og at jeg har
accepteret dette. Dette er også ukorrekt, jeg får oplyst denne ”plan”
af en sygeplejerske efter at lægen har forladt stuen, samtidig med at
hun beder mig forlade stuen hurtigst muligt så den næste patient kan
komme til. Jeg føler ikke at jeg har accepteret dette, jeg føler at jeg
ikke havde noget alternativ!

D. 28/12-07 er mine smerter
uændrede og jeg ringer til egen læge, der henviser til deres
ferieafløser, som jeg desværre ikke kan huske navnet på. Efter at have
gennemgået forløbet som beskrevet ovenfor samtidig med at have oplyst
at jeg har spist ca. 80-100 smertestillende piller i løbet af julen,
henviser hun mig til apoteket og fortæller at de er eksperter i
forstoppelse. Hun er ikke interesseret i at se mig.

D. 29/12-07
opsøger jeg vagtlægen, da jeg nu har høj feber. Han indlægger mig
straks på Slagelse, der konstaterer at jeg har en byld på tyktarmen på
ca. 3 cm (Divertikulit). Denne byld bliver drænet fra d. 30/12 til 1/1
hvorefter jeg bliver udskrevet sund og rask.

Vagtlæge overså blødende mavesår
Jeg ringede efter natlæge,
fordi jeg havde smerter i maven og kastede blod op og havde rigtig
meget blod i afføringen. Lægen kom og gav mig noget smertestillende og
sagde kontakt din egen læge i morgen. Næste dag var jeg meget svimmel
og slæbte mig til læge. Min læge var rystet og skyndte sig at lægge mig
ned og ringe efter en ambulance, og jeg blev indlagt på intensiv i tre
dage for akut blodmangel og fik mange poser blod. Jeg havde to blødende
mavesår. Jeg hørte bagefter at vagtlægen var en meget dygtig kirug fra
en hjerte afdeling, hvorfor køre en læge, der ikke har stillet
diagnoser i 25 år ud som vagtlæge??? Det er dybt uansvarligt.

Vagtlæger vurderede alvorlig sygdom til influenza
Min mand
havde høj feber i længere tid og samtidig smerter i venstre side af
underlivet. Han var ca. 10 år tidligere blevet opereret for tarmkræft
og var derfor ret nervøs for, at der kunne være en sammenhæng. Ved
besøg hos vores egen læge fik han at vide, at det nok var influenza,
for det havde alle på det tidspunkt. Mht. smerterne i siden blev han
henvist til en CT scanning, som kunne udføres engang ude i fremtiden.
Efter ca. 14 dage i sengen, hvor hverken feberen eller smerterne
forsvandt, sendte vi juleaftensdag 2003 bud efter vagtlægen. Han kom
efter nogle timers ventetid, fór ind ad døren, ind i soveværelset,
konstaterede, at min mand havde næsten 40 i feber, udtalte, at det var
influenza, overhørte, at min mand havde smerter i venstre side, og
afviste, at det skulle være unormalt, at en influenza varede så længe,
forlod huset ca. 2 min. efter sin ankomst.
Min mand blev indlagt d.
2. jan. 2004 og fik ved en akut CT scanning konstateret en abcess på
psoasmusklen. Han var indlagt i januar, febuar og det meste af marts.
D. 1. april fik han diagnosen kræft. Han døde d. 5. okt. 2004.

Var nær død på grund af langsom vagtlæge
Jeg havde fået
foretaget en galdestensoperation om onsdagen, hvor galdeblæren var
blevet fjernet. Havde haft det godt indtil om lørdagen, hvor jeg først
fik kvalme og ubehag, senere stærke mavesmerter. Kl. ca. 22.00 ringede
jeg til lægevagten og forklarede sammenhængen. De lovede at sende en
læge, men kunne ikke sige noget om, hvor længe det ville tage. Der gik
en time, hvor smerterne tog til og til sidst blev ulidelige. Jeg
ringede 112, og vagthavende bedømte ud fra min beskrivelse, at de ville
sende en ambulance. Jeg ringede derfor tilbage til vagtlægen for at
annullere lægebesøget. Vagtlægens reaktion var: "Tænk at de gider sende
en ambulance for lidt mavesmerter."
Næste dag var jeg ved at dø pga.
ca. 4 liter galde, der var løbet ud i bughulen, for desværre var den
læge, der scannede mig ved ankomsten til Gentofte, lige så ligegyldig
over for problemet, som vagtlægen. Jeg var indlagt på Gentofte i en
måned og tabte 12 kg på 14 dage.

Revnet blindtarm overset
En fredag aften i sommeren 2002 fik
jeg tiltagende ondt i maven. Jeg kontaktede ambulance og vagtlæge, men
her skønnede man, at det ikke var alvorligt.
Efter flere
opringninger til vagtlægen de følgende dage kom vagtlægen endelig ud.
Han mente det var en virus og kørte igen. Endu et opkald resulterede i
at jeg fik nogle piller. Dagen efter revnede min blindtarm. Det blev
til en akut operation, der ikke gik særlig godt. I alt er jeg blevet
opereret 3 gange og samlet har vagtlægens fejlskøn kostet mig godt et
års uarbejdsdygtighed over en periode på 4 år.

Vagtlæge foreslå kodimagnyl mod mavesår
Voldsomme mavesmerter
i week-end'en. Vagtlægen bad mig tage nogle kodimagnyl! Min egen læge
sendte mig næste dag til undersøgelse på hospitalet. Smerterne skyldtes
et mavesår.

Vagtlægen tog sig aldrig af problemet
Den 25. oktober 2008
ringede jeg til vagtlægen, da min mor havde voldsomt ondt i ryggen,
kunne dårligt gå, var meget bleg og i det hele taget havde det meget
skidt. Hun havde ikke haft det godt i nogle dage, men om lørdagen
skulle vi flytte for hende, og der var sket en markant forværring fra
om formiddagen til sen eftermiddag, da jeg kom hjem fra flytningen.

Jeg
besluttede derfor at ringe til vagtlægen (kl. 18.00) og bede dem komme
ud, da hun ikke kunne gå ud til bilen. Vagtlægen spurgte bl.a. om der
var blod i afføringen, hvilket jeg ikke kunne oplyse, da min mor ikke
havde haft afføring, mens jeg havde været hjemme. Jeg fik besked om, at
der var lang ventetid.

Da min mor ved 20.00 tiden havde haft
afføring, og jeg konstaterede blod i den, ringede jeg igen til
vagtlægen og fortalte dette. Jeg fik at vide, at der stadig var lang
ventetid.

Kl. 21.30 ringede jeg igen og fik at vide, at der
ville blive sat ekstra vagtlæger ind, og at vi derfor kunne vente besøg
omkring 22.00 tiden.

Da der ikke var kommet nogen kl. 22.30
ringede jeg igen og fik beskeden, at de kunne ikke sige noget om,
hvornår de kunne komme. Jeg spurgte så, om jeg skulle ringe 112, fordi
min mor stadig blev dårligere, faktisk så dårlig, at jeg var bange for,
at hun skulle dø mellem hænderne på mig. Svaret var, at det kunne jeg
jo gøre, det var op til mig selv.

Jeg ringede derfor 112, og min mor blev akut indlagt med, viste det sig, en blodprocent på 3,1.

Vagtlægen tog sig aldrig af problemet.

Tvivlede på blindtarmsbetændelse
Jeg har i to tilfælde oplevet vagtlæge som fik alvorlige konsekvenser.

Jeg får som 13 årig konstateret blindtarmsbetændelse under en ferie i nordjylland.
Vagtlægen mener ikke det er akut til trods for at jeg har ligget syg i flere dage.
Vi kører derfor hjem mod fyn for at jeg kan blive indlagt på Odense Sygehus (idag OUH).
Få timer senere på den jyske motorvej sprænger min blindtarm med blødning og infektion i bughulen til følge.
Vi ankommer til Odense Sygehus, hvor mine forældrer siger det er akut.
Den
vagthavende læge der undersøger mig tvivler på vurderingen og
diagnosen, og jeg ender med at ligge til observation i et par timer
yderligere.
Da jeg pludselig bliver fjern og besvimer (igen) går det op for lægen at den er gal og jeg bliver opereret 'akut'.
Efter operationen var jeg indlagt 10 dage med alvorlige følgevirkninger og var 2 måneder om at komme mig.

Forløbet skulle desuden vise sig at få flere konsekvenser på længere sigt.

Cirka et år senere får jeg særdeles kraftige smerter i maven.
Jeg
bliver over 2 dage tilset af intet mindre end 6 vagtlæger (det var
dengang de køte til privatadresserne). Alle nægter sig enige i min mors
vurdering af at der er noget alvorligt galt, muligvis relateret til det
jeg havde året før. Efter 2 dage får min mor nok og insisterer på
røntgenfotografering af min maveregion, med en hovedrysten som reaktion
fra den tilstedeværende vagtlæge. Der tilkaldes en ambulance hvor
ambulancefolkene ligeledes får udtrykt deres mening om at dette er
spild af tid og ressourcer.
På Odense Sygehus bliver der langt om længe taget et røntgen billede.
Nogle
minutter efter, da billedet er fremkaldt, opstår der tumult. Et par
sygeplejerste kommer løbende ud i højt tempo. Den ene stopper op og
siger jeg skal opereres med det samme og løber videre.
Under 10
minutter senere er jeg på operationsbordet. Min bughule var fyldt med
arvæv fra forløbet et år før og havde blokeret tarmene i min mave.
Jeg
fik aldrig at vide hvad de gjorde under operationen, men min mistanke
er at de har måtte fjerne noget af min tarm da jeg siden den gang har
haft en meget 'ustabil' mave.

Budskabet er - siger det mindste dig at lægens vurdering er forkert, så insister, og insister hårdt!

Akut forstoppelse overset talrige gange
Min oplevelse med vagtlægesystemet begynder i juledagene i 2007.
Vores
dengang 4 årige Melanie er syg, har voldsomme opkastninger. Vi tror i
starten at det er omgangssyge, der er jo tit noget i omløb med små børn
og hun har en storebror og lillesøster. Så vi gør ikke mere ved det,
men ser tiden an...
Da der efter nogen dage stadig ikke er bedring
kontakter vi vagtlægen (på grund af helligdage i forbindelse med julen
kan vi ikke kontakte vores egen læge). Vi får at vide i telefonen at
det nok er omgangssyge og at vi bare skal sørge for at hun får rigeligt
med væske, så går det over i løbet af et par dage...!
Da der endnu
efter nogen dage stadig ikke er bedring, kontakter vi igen vagtlægen.
Nu får vi lov at komme ind så de kan se på hende...Lægen kigger lidt på
hende og siger at det er en maveinfektion og at det går over i løbet af
nogen dage.
Der er på det tidspunkt gået ca. 5 dage med opkastninger og et sløjt barn til følge...
Da
der endnu ikke er sket forbedringer efter nogen dage efter det sidste
vagtlægebesøg kontaktes vagtlægen igen...vi kommer ind og han
undersøger hende og fortæller at hun nu er ved at blive rask...!!!
Vi
er kun lige kommet hjem fra vagtlægen før hun igen får voldsomme
opkastninger. Hændelsesforløbet er hver gang det samme...om morgenen er
hun frisk nok og hun virker ikke syg, men hen mod aften bliver hun
meget sløj og får voldsomme opkastninger. Det har vi gjort vagtlægerne
opmærksom på hver gang vi har snakket med dem, men det har åbenbart
ingen betydning for dem at det har et sådant hændelsesforløb..
Den
samme aften som den forrige vagtlæge har erklæret hende "rask" eller
"næsten rask", kontakter jeg igen vagtlægen for nu er opkastningerne så
voldsomme at vi er bange for at det er mere alvorligt end som så...
Jeg
får fat i en vagtlæge i vores egen by Gråsten. Jeg gennemgår hele
hændelsesforløbet for hende og forklarer hende at vi er meget bange for
at der er noget alvorligt galt med vores lille pige.
Hun afviser mig
fuldstændig i telefonen, hun fortæller at hvis det ikke er absolut
akut, så kan hun ikke hjælpe...!!! Jeg spørger hende om hun ikke nok
bare vil kigge på hende, men får det svar at hun ikke kan hjælpe og
derefter AFBRYDES SAMTALEN AF HENDE...!!! Hun lægger ganske enkelt
røret på...!!!
I mangel af andre midler kontakter jeg nu Sønderborg
Sygehus og får fat i børneafdelingen...Jeg forklarer dem situationen og
forklarer at vagtlægen netop har afvist mit opkald og lagt røret
på...Vi får lov til at komme ind ad omvejen på sygehuset...(normalt
skal man jo have en henvisning for at kunne komme på sygehuset)...De
tager fint imod os og tager nogen blodprøver på hende, men kan ikke
umiddelbart finde noget på hende...
Hun bliver indlagt til
opservation for at se tiden an...dagen efter begynder lægerne på
sygehuset at undersøge hende og man finder frem til efter nogen dage at
hun har akut forstoppelse. Denne forstoppelse har nu stået på i over 10
dage og forklarer også hændelsesforløbet med at hun virker frisk nok om
morgenen (hvor maven jo er tom) og hun derfor bliver syg om aftenen
(hvor maven er fuld) men hun ikke komme af med noget.
Efter en uge
på sygehuset bliver vi sendt hjem, hun har det bedre men vi skal
derefter give hende medicin for at holde hendes mave i gang, fordi der
på grund af den lange periode med forstoppelse ikke rigtig kan komme
gang i maven igen...
Vores pige er nu næsten 6 år og får stadig
medicin en gang imellem. Men eller er hun frisk og rask igen...men
spørgsmålet er hvad der var sket, hvis vi ikke dengang havde stået
stejl på at få hende undersøgt på sygehuset og ikke bare haft tiltro
til vagtlægerne...!

Fremskreden kræft og bughindebetændelse overset
Det drejer sig ikke kun om lægevagten, men behandlingen i det hele taget.
Jeg havde for længst henvendt mig til lægen med alvorlige symptomer uden at bleve hørt.
En
dag i januar fik jeg eksplosionsagtig opkast, stærke smerter og feber.
Jeg vidste, at det var begyndt med et galdestensanfald og at tyktarmen
var suspekt - kræft eller betændelse. Det viste sig at være begge dele
- fremskreden kræft og bughindebetændelse som følge af perforation af
tarmen.
Den tilkaldte vagtlæge konstaterede blot uden videre, at der
måtte være tale om nyrebækkenbetændelse og udskrev antibiotika, som jeg
i øvrigt ikke havde mulighed for at hente.
På 4. dagen ankom egen
læge, der indlagde mig akut til Aabenraa sygehus, hvor jeg
rutinemæssigt smittedes med resistente bakterier. Det kostede 6 uger på
hospital oveni.
Det bevirkede foruden nedbrud af mit helbred og
smerter, at min resterende tarm voksede til en kage af betændelse, så
stomien aldrig kan reopereres. I øvrigt fandt lægerne det ikke
relevant, for jeg levede ikke længe nok til genetablering.
På grund
af den kraftige infektion kunne der ikke gives kræftbehandling, og da
immunsystemet var ødelagt, bredte kræften sig eksplosionsagtigt.
Ved udskrivningen kunne jeg således ikke tilbydes yderligere behandling.
Efter
lang og hård kamp lykkedes det at "komme ind" på Odense
Universitetshospital og starte kemo. Desværre oplever jeg stadig, at
der ikke er styr på noget som helst. Naturligvis kan læger ikke give
nogen garantier, men der burde dog være et mål og en plan for
behandlingen. Det synes der ikke at være.
Jeg er tilbudt
"standardpakken", og får således forskellige svar afhængig af, hvem jeg
spørger. Det sidste gik ud på, at jeg skulle have kemo lige så længe,
jeg kunne holde til det, og så kom kræften tilbage.
Journaler er svære at skaffe. Den sidste, jeg opnåede fra egen læge, var meget stærkt omskrevet til det absolut visvisende.
Jeg
måtte også bede egen læge om hjælp til at finde ud af, om hospitalet
igen havde opgivet at behandle mig. Det havde de angiveligt ikke, blot
"udskudt" behandlingen. Indkaldelse var "sendt i går" - torsdag i
sidste uge. Brevet er ikke ankommet endnu mandag, og poststemplet vil
uden tvivl vise, at lægen er spist af med en løgn, og jeg igen var
puttet i "glemmeskabet".
Det er hårdt oven i sygdom og social
elendighed at skulle slås med et så underlødigt system, hvor alle
efterhånden forsvarer sin egen lille rede og er fuldstændig ligeglade
med patienterne, for ingen kan pålægges noget ansvar.

Det er
umuligt for mig at afgøre, hvor vidt "min" vagtlæge var skæv eller blot
træt eller imkompetent. Jeg ved, at der verserer advarsler om navngivne
vagtlæger, der skønnes farlige og derfor frabedes af patienter - men
hvem?
Når man er så syg, er det svært at finde kræfter til at forsvare sig mod lægen også.

Måske
skal svaret findes et helt andet sted. Nemlig at vagtlægerne har mistet
alle illusioner, fordi de ved, hvilken behandling man får i
"sundhedssystemet" i øvrigt ?

Sprunget blindtarm udlagt som mavevirus
I februar 2006 fik
jeg en torsdag aften meget kraftige mavesmerter og kontaktede
vagtlægen. De ville ikke se mig trods høj feber og mange smerter. De
sagde at de NOK bare var mavevirus! I løbet af natten blev det værre
men tog lidt af i løbet af fredagen. Jeg tog ikke til lægen, da jeg jo
havde fået at vide af vagtlægen at det "bare" var mavevirus. I løbet af
fredag nat og lørdag blev det rigtig slemt igen og lørdag eftermiddag
måtte min mand ringe til vagtlægen. Jeg havde feber og så mange smerter
at jeg hverken kunne stå, gå eller sidde. Min mand fik at vide, at han
bare skulle give mig masser af æblejuice og salte chips, så skulle jeg
nok få det godt igen. Lørdag aften følge jeg at min mave var ved at
eksplodere og jeg ringede for 3. gang til vagtlægen. Først da jeg
pressede på kunne jeg komme ind til dem - på trods af at jeg havde
svært ved overhovedet at komme op fra sofaen. Jeg måtte så tilkalde en
taxa som hastede mig ind til vagtlægen i Esbjerg. Da jeg endelig blev
tilset af en læge kunne han ikke finde noget galt med mig og sagde,
"hvis det bliver værre må du jo komme herind igen"! Jeg blev rigtig
knotten og nægtede at tage hjem - fortalte at "jeg overlever ikke en
nat mere derhjemme"! Hvortil lægen svarede "nåmen det ville jo egentlig
også være rart at finde ud af hvad du fejler". Jeg blev derfor indlagt
og måtte køres i kørestol over til afdelingen. Her skulle jeg først
igennem diverse samtaler med læger, underlivsundersøgelse som ikke gav
noget resultat. Først over midnat blev jeg kørt på operationsstuen for
at få lavet en kiggertundersøgelse. Her fandt de ud af, at min
blindtarm var sprunget. Og idet den sikkert var sprunget natten til
fredag var min bughule så betændt at de måtte skære et ca. 10cm bredt
hul for at rense bughulen. Efterfølgende måtte jeg igennem to mere
operationer for at få al betændelsen ud af bughulen. Efter 2 uger på
sygehuset bad jeg om at komme hjem. Her kom der en sygeplejerske og
rensede såret indti det var helet.
Efter disse operationer har jeg
fået arbrok og brok to steder i maveregionen - som jeg så er blevet
opereret for. Derudover har de lagt mine æggeledere forkert, så jeg er
blevet steril.
Jeg har haft klaget til både patientklagenævnet og
patientforsikringen - begge steder har afvist min klage.
Patientklagenævnet er ikke særlig objektive, da de lægger mere vægt på
lægens udsavn. I udskriftet kan vi se at lægen direkte lyver idet han
siger at han havde underrettet mig om at der kunne være tale om
blindtarmsbetændelse! I journalen kan vi se at det er lørdag
eftermiddag han mener at have fortalt mig dette - men der var det min
mand han talte med (som jo bare skulle give mig æblejuice og salte
chips)!
Vi har efterfølgende betalt for en reagensglasbehandling, så vi kunne få barn nr. to

Tyktarmsproblemer hos barn overset
hej
vi fik en søn den
12 december 2007. de første par dage var alt rigtig godt og vi nød
vores dejlig søn. da der var gået omkring 14dage blev han utrolig ked
og det og krommede sig sammen. vi kontaktede lægevagten og fik der
efter afvide at han have fået forstopning pgs modermælks astatning. så
han skulle have noget der kunne hjlkpe ham af det det der nu ikke kunne
komme ud, da vi ikke viste beder måtte vi jo tro på lægen, der gik
yderliger en uge med gråd og søvn løse nætter, william var også begyndt
og kaste op og ville næsten ikke spise vi var i kontakt med lægevagten
samt egen læge næsten daglig men samme svar fik vi. da william nærmede
sig 1månede var den helt gal en eftemiddag da min mand kom hjem og jeg
skulle skifte william var hans pung på str med han knytnæve og var
mørke lilla vi tog stakt til læge vagten og blev akut indlagt. det
viste sg at hans tyktram var røget ned i han pung i den bane som de små
sten løber ned i. william kom i behandling og blev oprearet dagen
efter. vi fik sender aftalt at det var en meget nertur lig ting hos
nyfødte drenge børn men hvis det er det HVORFOR undersøger de så ikke
det fra starten af? det var vores hstorie. mvh sabrina lykke

billede af vors dejlig william på nu 1 1/2 år

Galdesten udlagt som mavevirus
efter et par dage med smerte
kom vi til vagtlægen, bliver sendt ud af døren "mave virus", min mand
kigger på mig ud for døren, så han ikke du er totalt gul, vi går ind
igen til vagtlægen igen, det "så" han ikke, men mener stadig det er
mave-virus, "vi kan gå ind på skadestuen hvis vi vil have en blodrpøve"
søndag opsøgens vagtlægen igen, hun bliver øjeblikkeligt indlagt med
galdesten, det mærkelige er den tidligere vagtlæge han intet skrve om
gulhed eller henvisning til skadestuen...skal operes i dag mandag

Kvinde med blødende mavesår måtte vente
Jeg og min 5 årige
dreng var på besøg, og havde overnattet hos min mor i Rødovre. Fra
morgenstunden har min mor det rigtig skidt. Hun fortæller, at natten
ligeså havde været hård ved hende, med smerter i maven og kraftig
halsbrand. Efter lidt tid med fortsatte smerter og en tiltagende
svimmelhed, henter hun sin (hjemme)blodtryksmåler. Den viser ved flere
målinger et alt for lavt blodtryk. Hun bliver nervøs og ringer til
vagtlægen. Efter en forklaring af symptomerne og opremsning af den
medicin hun til daglig får (herunder halsbrand-medicin) siger vagtlægen
"tag en pille mere, det hjælper dig sikkert, og ellers kontakt din egen
læge". Jeg bliver frustreret over meldingen, for jeg kan se, at min mor
er bleg og skidt.

Kort tid efter beder min mor mig hente en
spand "og vil du skynde dig lidt", råber hun. Jeg når ikke hen med
spanden før hun kaster op igen og igen. Opkastet er mørkebrunt, næsten
sort, og da jeg ser, at der er frisk blod med, beslutter jeg at ringe
efter en ambulance. Ambulancemændene konstaterer, at det er blodigt
opkast og snakker om blødende mavesår.

Herfra er det som at
komme på et uanmeldt, anmassende besøg; min mor køres ind i
modtagelsesområdet, og får målt blodtryk samt får taget blodprøver.
Blodtrykket svinger mellem for lavt og for højt, og nu har min mor også
feber.

Sygeplejersken siger at hun vil sende en læge ind til min
mor "så du kan blive undersøgt grundigt" og at der nok "går nogle
minutter inden han kommer". Der gik adskillige timer uden nogen læge -
dog fik min mor et kort besøg af en lægepraktikant. Han spurgte om han
måtte trykke lidt på hendes mave og stille nogle spørgsmål. På vej ud
sagde han med et lille smil på læben; "bare rolig, der kommer en rigtig
læge ind til jer om kort tid".

Der gik yderligere adskillige
timer, og ingen læge kom. Derimodkom der, efter pres fra mig, en
sygeplejersken ind igen og kiggede på min mor. Hendes melding var, at
min mor nu blev indlagt til observation og skulle have foretaget en
gastroskopisk undersøgelse om cirka en time. Den gastroskopiske
undersøgelse blev imidlertid ikke foretaget - og efter nogle timer på
en hospitalsstue kom en ny sygeplejerske ind og satte nogle slanger ned
i halsen på min mor. Ingen forklaring, ingen melding om den droppede
gastroskopiske undersøgelse, førend min mor insisterede på at vide,
hvorfor de slanger skulle ned i halsen. Meldingen var, at de blev lagt
ned med henblik på en sugning af maveindholdet.

Sugningen lod
imidlertid også vente på sig, så efter endnu adskillige timer, ringede
min mor på klokken efter en sygeplejerske. Det blev til lidt diskuteren
frem og tilbage, hvorefter sygeplejersken gav efter, og foretog
sugningen.

NB! Der har stadig ikke på dette tidspunkt været
foretaget en lægeundersøgelse. Klokken er nu ved midnatstid, min mor
blev bragt med ambulancen ca. kl. 10 om formiddagen.

Efter
sugningen var meldingen "der er nok ikke noget galt, og vi finder
sikkert aldrig ud af hvorfor du kastede blod op". Min mor var oprørt
over meldingen og følte at hun manglede information. Det kan jeg godt
skrive under på; alt personale var utilgængeligt, henvendte sig ikke,
og fortalte ingenting. Min mor måtte selv regne ud når noget var
droppet eller havde glippet.

Næste morgen besluttede de
alligevel at gennemføre en gastroskopisk undersøgelse, og denne viste
så også to sår på hendes mavesæk. Efter udlevering af medicin som hun
skulle "huske at tage efter højeste dosis", spurgte min mor om hun ikke
skulle have sin (normale) hjertemedicin og blodtyndende medicin, da hun
hverken havde fået den i går eller i dag. Sygeplejersken kiggede lidt
overrasket på min mor og sagde "ved du hvad, det har vi helt glemt. Jeg
vidste faktisk ikke du skulle have den medicin", fortalte
sygeplejersken ærligt. "Jamen jeg har jo skrevet det ned til jer, og I
har spurgt tre gange". Der gik lidt tid inden sygeplejersken svarede,
med ordene "ja vi har meget at se til, jeg giver det selvfølgelig
videre".

Heldigvis er min mors mavesår vokset sammen igen i dag,
men personligt er jeg ikke kommet mig over den oplevelse det va at være
på hospitalet. Jeg må ærligt erkende, at jeg er blevet lidt angst for
selv at skulle indlægges en dag. Det var jo ikke kun min mor som
oplevede ignoration, forkerte oplysninger, manglende undersøgelse(r) og
forkert information. Det var åbenlyst, at rigtig mange var kede af og
utilfredse med personalet. Jeg er også overrasket over nogle af de
diskussioner vi overhørte mellem personale og patienter, især
vedrørende gang-patienterne. Der var fuldt booket med senge ude på
samtlige gange, og vi kunne jo se hvordan de heller ikke fik så meget
som et nik fra personalet.

Well well, det var så min beretning. Tusind tak for opmærksomheden.

Med venlig hilsen
Pia Løvstad Frydensberg

Perforeret blindtarmsbetændelse vurderet til maveinfektion
Februar
2009.
Meget stærke smerter i nederste del af maven, der starter ved
middagstid og tiltager. Hen på aftenen bliver de så voldsomme, at jeg
kontakter vagtlægen, som beder mig komme ind. Det er ikke muligt, da
jeg ikke kan køre bil i den tilstand, så der vil i stedet komme en læge
ud i løbet af en time. Ok, det må jeg jo så klare!?
Min datter på 12 år henter varmepude, og min søn på 14 år er klar til
at ringe 112, hvis jeg skulle besvime. Min mand kommer hjem fra
aftenarbejde og er noget chokeret over det hele. Jeg plejer aldrig at
fejle noget særligt og har en høj smertetærskel. Vagtlægen kommer efter
cirka to timer. Der er klokken 01, og lægen konstaterer, at det er en
almindelig maveinfektion. Jeg ved ikke hvordan jeg klarer mig igennem
natten? Har stadigvæk stærke smerter, og kaster også op. Kan næsten
ikke bevæge mig i seng. Næste dag er jeg ved egen læge, men først to
dage senere bliver jeg akut opereret for perforeret
blindtarmsbetændelse med efterføgende antibiotikabehandling i to
omgange - først i venerne senere i pilleform. Det tager mig omkring to
måneder ,at komme ovenpå igen.

Overså cyste på æggestok
Min datter på dengang 9 år beklagede
sig en eftermiddag over voldsomme mavesmerter. Vi kunne tydeligt se, at
det var så voldsomt, at vi skulle på hospitalet. Vi kørte til Gentofte
Amtsygehus, hvor de modtog hende til en diagnose på skadestuen. Lægen
undersøgte hende primært efter blindtarmsbetændelse og stillede en
række spørgsmål, hvorefter lægen konstaterede, at det ikke var
blindtarmen. Det måtte derimod være en form for mavevirus, hvorpå lægen
sendte os og vores grædende datter hjem.

Efter et par timers
yderligere smerte og en datter der græd og vred sig, tog vi på
hospitalet endnu engang. Præcis det samme gentog sig denne gang – dog
med en anden læge. Hjem igen.

Endnu engang blev det ulideligt
for os, at se på vores datter græde og vride sig af smerte, så vi tog
op på Gentofte igen. Denne gang indlagde de vores datter til
observation.

Over de næste 4 dage blev hun undersøgt af i alt 7
læger, der hver konstaterede at hun ikke havde blindtarmsbetændelse,
men at det måtte være en mavevirus. Hendes smerter blev ved og fortog
sig ikke i nogen grad i løbet af de 4 dage. Til slut tog jeg fat i én
af overlægerne, der selv havde undersøgt hende et par gange. Ifølge ham
var der ingen tvivl om, at det var en virus og i øvrigt var hun da lidt
pivset. Jeg behøver ikke at nævne at han oven i købet var noget
arrogant i sin væremåde. Jeg mente at det ikke kunne være rigtigt, at
hun i 4 dage skulle have sådanne smerter af en mavevirus. Det kunne hun
sagtens, mente han. Jeg insisterede på nogle alternative undersøgelser.
De havde jo ikke foretaget noget. Ingen blodprøver, scanninger eller
noget andet end at mærke på hendes mave og tarm. Efter en lang
diskussion med overlægen, hvor jeg insisterede på at hun skulle
undersøges nærmere, fik jeg ham til at gå med til, at hun skulle
skannes. Han var fandeme ikke meget for det.

Skanningen blev sat
til 2 dage efter. Til skanningen fandt man noget der sad på hendes ene
æggestok. Jeg var ved at besvime af angst for cancer, men blev
forsikret om, at det nok mere var en cyste. En MR skanning kunne se det
tydeligere. Derfor blev hun indkaldt til en MR skanning. Her viste det
sig, at der rigtig nok var en cyste på den ene æggestok. Når en sådan
cyste vrider sig om sig selv, kan det udløse voldsomme smerter. Normalt
er det voksne kvinder, der får en cyste og meget sjældent piger.
Smerterne fortog sig, men efter yderligere konsultationer, blev vi
rådet til at få den bortopereret, hvilket den blev.

Til
lægerne på Gentoftes undskyldning (hvis man kan undskylde de idioter)
er det som sagt sjældent, at piger får en tvillingcyste eller en
såkaldt Dermoid cyste, men at ingen af de 7 læger, der undersøgte hende
havde brains nok til at tænke videre end at undersøge hende for
blindtarmen, er beyond me. Havde jeg ikke selv insisteret på en
skanning, havde vi ikke opdaget noget.

Blindtarm fjernet, hos vagtlægen afvist som roskildesyge
En
yngre mand henvender sig til vagtlægen med alvorlige mavesmerter. Her
afvises han imidlertid, mavesmerterne henføres til "roskilde-syge".
Fire timer senere får manden fjernet sin blindtarm ved akut operation.