Måtte selv kæmpe sig til sygehus
Omkring november måned
sidste år var jeg i længere tid angrebet af en voldsom virus, som
blandt andet satte sig i mine luftvejer med voldsomme astmalignende
symptomer til følge. Jeg var ca. 4 måneder henne i min graviditet, og
havde i tidligere graviditeter oplevet tilsvarende astmaanfald med
indlæggelser til følge. Jeg husker, at jeg havde så svære
vejrtrækningsproblemer, at jeg ikke kunne fortælle mit cpr-nr. til
vagtlægen. ( en information han jo burde have, som følge af at man skal
indtaste den i telefonen ved henvendelse)
Han afviste mig med den
begrundelse af den nærmeste læge var i Hundested, og at jeg selv kunne
henvende mig på Herlev sygehus. Jeg havde ikke luft til at argumentere
med lægen, og følte, at jeg nu måtte tage en beslutning for mig og mit
kommende barns liv! Det var over midnat og jeg tænkte, at der ikke
ville være mange biler på motorvejen. Jeg fandt mine sidste kræfter
frem, og vaklede ned i min bil. Jeg kørte til Herlev sygehus på 12
minutter, alt hvad jeg kunne, og blev af den stedlige vagtlæge overført
direkte til skadestuen hvor jeg blev omgående blev indlagt.
Personalet
på skadestuen nægtede at tro at jeg selv var kommet og vendte talrige
gange tilbage til min seng for at få bekræftet at jeg ikke var kommet
med ambulance. En sygeplejerske opsøgte mig om morgenen ved min seng.
Hun havde hørt om mig fra nattens personale og opfordrede mig til at
klage over vagtlægen, men henvisning til hvor dårlig iltningen af mit
blod var da jeg kom ind på skadestuen.
Det valgte jeg ikke at gøre, jeg var bare glad for at have fået hjælp.
Ved nærmere eftertanke vil jeg nu - og af mange årsager - gerne fortælle om min oplevelse.

Hvorfor bliver jeg skældt ud af vagtlægen?
Fik en dag høj
feber, svedeture og svært ved at trække vejret. Tager til min alm.
læge, der siger at det "nok" bare er en "lille" influenza. Dagen efter
om aftenen besvimer jeg en enkelt gang, og har kraftige feberkramper.
Jeg ringer til vagtlægen, som beder mig om at møde op, på trods af at
jeg ligger på gulvet i kramper, og har svært ved at bevæge mig nogen
som helst steder. Lægen siger, at det ikke er hans problem, og beder
mig IGEN at møde op.. - Siger at jeg ikke kan, og spørger om han ikke
kan sende en læge - han siger til mig, at det har jeg ikke brug for.
Dette
resulterer i, at jeg må få min familie, som bor ret langt væk, til at
køre hjem til mig, og få mig til lægen. Da jeg kommer ind hos
vagtlægen, får jeg en skideballe for overhovedet at bevæge mig udenfor
- jeg har nemlig lungebetændelse. Lægen udskriver en recept til mig,
som jeg selv skal afhente på et døgnåbent apotek.... Jeg har haft mange
gode oplevelser med skadestuer, men ALDRIG en god oplevelse med
vagtlægen. Hvorfor lytter telefon-lægen ikke til mig ? Hvorfor bliver
jeg skældt ud af vagtlægen ? Hvorfor skal jeg ind på døgnapoteket og
hente min medicin - istedet for at få udleveret dosis til natten ?
Hvorfor kan man ikke få et tidspunkt, hvor man skal være hos vagtlægen ? (sad og ventede tre kvarter)

Havde lungebetændelse - vagtlæge foreslog kiropraktor
For godt et år siden havde jeg en ubehagelig oplevelse med vagt lægerne.
Det
hele startede med jeg fik feber, ikke voldsom meget 38.5 grad, men i
løbet af et par dage fik jeg ondt i ryggen, men tænk te ikke videre
over det, men om aftenen blev smerterne i ryggen så voldsomme at jeg
knap kunne trække vejret det gjorde simpelthen så ondt hver gang jeg
trak vejret, at vi besluttede os for at kontakte vagt lægen, de var da
meget flinke, de til bød en da at komme ud forbi og kigge på mig, så
godt en time senere kom der en mand på jeg vil skyde 130-140kg ind af
dørren, det var så vagt lægen, han bad mig om at ligge mig ned på
madrassen på maven, og så kravlede han ellers op på mig fordi han mente
det var en nerve der var kommet i klemme, så han sad der og trykkede
hårdt på ryggen af mig, det gjorde så ondt at jeg var lige ved at tude
over det.
Da han havde trykket på ryggen af mig i et minuts tid,
sagde han så hvis det fortsatte sådan skulle jeg gå til specialist, kan
ikke lige huske om det var en kiropraktiker om mandagen, og vi havde
lørdag i dag, at jeg havde feber tog han sig ikke specielt af, og gad
heller ikke lytte til mine lunger, da han var overbevist om at det var
en nerve der var i klemme, alt sammen godt og fint så kørte han igen.
Men
i løbet af søndag fik jeg endnu mere ondt, så ondt at jeg var ved at gå
til af smerter, så vi kontaktede endnu engang vagt lægen men denne gang
måtte jeg selv komme ind til konsultation, så med stor besvær og meget
ondt fik jeg slæbt mig af sted til vagt lægen, efter små 10 min
ventetid var det min tur, denne læge brugte så en anden fremgangsmåde,
han kunne sikkert regne ud at en nerv ikke giver feber, så han bad mig
om at løfte op i blusen så han kunne lytte på mig, efter 20 sec sagde
han at jeg havde en lungebetændelse, og han kan slet ikke forstå at den
anden læge havde været oppe og side på mig, det endte så med jeg blev
indlagt og fik røntgen billeder af lungerne, fik så at vide at det så
slemt ud, og det var godt jeg var kommet ind i tide, jeg kan slet ikke
forstille mig hvad der kunne være sket havde jeg lyttet til den første
læge og så være vadet ned til kiropraktiker om mandagen, men jeg blev
heldigvis indlagt i tide og var der i 8 dage med 2 forskellige
antibiotika i drops.

Fik forkert behandling - blev afvist efterfølgende
I 1988 fik
jeg lungebetændelse, og min egen læge ordinerede penicillin. Desværre
virkede penicillinen ikke, jeg skulle have haft en anden stærkere og
mere bredspektret penicillin, Det resulterede i, at jeg var alvorligt
syg og svag og kunne intet andet end at ligge i min seng i to uger. Jeg
kunne hverken gå i bad eller børste mit hår eller noget. Ej heller
spise. Efter to uger var jeg alene hjemme en lørdag aften og havde 41 i
feber. Jeg ringede til vagtlægen, som sagde, at når jeg var i
behandling, kunne han ikke gøre mere og lagde røret på. Jeg var for
svag til at kæmpe og følte, at jeg var ved at dø. Jeg havde faktisk
dødshallucinationer. Om mandagen ringede jeg til egen læge igen og blev
straks indlagt med ambulance. Jeg glemmer det ALDRIG!!

Fik kamillethe mod lungebetændelse
kontakted vagtlæge om formodnng af lungebetændelse, har haftdet flere gange . lørdag norgen.
Fik at vide at jeg bare skulle drike camille te,
Mandag hos egen læge 39,8 . hun var dybt chokket og satte mig straks i behandling

Havde vejrtrækningsproblemer - blev afvist
For 3 år siden kørte jeg min svigerfar til vagtlægen i Randers.
Han havde svært ved at trække vejret.
Efter få minutter kom han ud fra lægen,og sagde han godt kunne tage hjem igen..
Jeg tog kontakt til pågældene læge og sagde det var uforsvarligt,
men han mente han bare skulle slappe af.
Dagen efter tog vi kontakt ti legen læge,da han ankom efter flere timers venten, hvor patienten var meget syg.
Han blev i hast med ambulance kørt til Randers centralsygehus og indlagt på intensiv afd. hvor han lå med ilt i fler dage.
I mine øjne totalt udulige læger der sætter pengene højst.

Dreng med vand i lungerne blev ikke tilset
Min søn havde haft
lungebetændelse i 2 uger og havde skiftet til anden antibiotika men det
hjalp ikke. ringede til vagtlægen lørdag aften da han havde svært ved
at trække vejret. -hun ville ikke se ham men sagde jeg bare skulle give
ham noget panodil. -et par timer efter ringede jeg til vagtlægen igen
og han kunne (igennem telefonen) høre den var gal. -min søn blev akut
indlagt på glostrup med vand i lungerne og da han var stabil næste
morgen blev han overført til gentofte.

Sclerosepatient fik ikke nødvendig behandling
Det handler om
min bror (48 aar) m. sclerose som ikke kan skrive (han doede i december
2008) og jeg har hjulpet ham med at klage til patienklagnaevnet efter
hans oenske. I nov. 2007 kunne min bror naesten ikke faa vejret. Hans
hjaelper kunne se at min bror havde det rigtig skidt og ringede til
vagtlaegen Region Midt jylland. Vagtlaegen kom og hun smutted lige saa
hurtigt igen efter en hurtig undersoegelse. Hun kunne ikke se der var
noget ud over sclrosen og forlod min bror uden behandling. Min bror fik
det vaerre og hans hjaelper koerte ham til skadestuen i Aarhus. Han
blev indlagt meddet samme paa F1, og blev sendt videre til en intensiv
neurologisk fordi hans liv var i fare. Han blev udskrevet 14 dage
efter. vi troede alle han ville doe. Som svar paa vores klage til
patienklagenavnet staar der skrevet i konklutionen at vagtlaege havde
udfoert sit konsultaion i min brors hjem efter bogen og at der ikke var
noget at klage over. Jeg er stadig harm over denne arrogance. Jeg har
taenkt mig at sende sagen videre til ombudsmanden.

Vagtlæger overser alvorlig lungebetændelse
Torsdag den 23/2
begynder jeg at få ømme led/muskler. Jeg regner med,, at det er en
begyndende influenza. I løbet af fredagen bliver det værre og starter
med at trykke i venstre side. Da jeg samtidigt er afhængig af min
astmamedicin, gør denne trykken, at jeg ikke kan inhalere medicinen,
som jeg skal.

Min tilstand bliver værre, jeg får åndenød,
feber og kan fredag aften slet ikke tage mit medicin. Vi ringer til
lægevagten, som kun meget modvilligt sender en læge, som så siger, at
der måske er en lungebetændelse på ve,j men at hun ikke kan sige det
med sikkerhed. Jeg får at vide at jeg skal se tiden an. Lørdagen bliver
værre, hvor jeg bare ligger i sengen og har jammerligt ondt i venstre
side og kan stadig ikke tage min medicin. Om aftenen ringer vi igen til
lægevagten, som bare siger det sædvanlige "tag to panodiler og gå i
seng"!. Det gør jeg og om søndagen er jeg helt til rotterne og kan nu
slet ingenting. Jeg hallucinerer og på det tidspunkt ringer min kone
til lægevagten, som først vil sende en ny lægevagt. Da der er gået 3
timer og lægen endnu ikke er kommet ringer min kone igen, og får at
vide at lægen er forsinket og om de skal sende en ambulance i stedet.
Jeg får selv fremstammet til vagtlægen i telefonen, at de skal sende en
ambulance, som kører afsted med udrykning.

På Hillerød sygehus
kan de se på røngten af venstre lunge er ca. halvt fyldt op med
betændelse! Jeg ligger på sygehuset til fredag d. 3 marts. Historien
er, at jeg ligger med penincilindrop de første 4 dage, samt med
astammedicin og ilt i inhalalation som jeg selv styrer. Jeg har stadig
mén af den sygdom i dét jeg af og til kan mærke det strammer der hvor
jeg havde lungebetændelse. Sygehusvæsnet kunne altså have sparet flere
tusinde kroner, hvis de havde sendt en vagtlæge om lørdagen og givet
mig penincillin allerede der. Jeg har selv overvejet at klage, men har
opgivet, da patienklagenævnet er en flok indspiste kumpaner.

Med venlig hilsen
Keld Bach

Afvist af vagtlægen trods lungebetændelse.
Patienten tager
til vagtlægen med 40 i feber. Hun siger til vagtlægen, at hun har
mistanke om, at hun har lungebetændelse. Han afviser og opfordrer hende
til at gå til egen læge et par dage efter. Det viser sig, at patienten
ganske rigtigt har lungebetændelse.