21. december 2009, 13:16 – opdateret 21. december 2009, 13:19

Vagtlæger, der betjener danskerne på døgnets ydertidspunkter, mangler basalt udstyr. Det kan være lige fra graviditetstest til infektionstest og hjertestartere. Samtidig mangler de retningslinjer for behandlingen og adgang til patientens sygehistorie. Hvor Region Midtjylland arbejder med tykke håndbøger for behandlingen, kører Region Nordjylland helt uden retningslinjer.

Det konkluderer en længe ventet rapport om kvaliteten i vagtlægeordningen, som blev igangsat af sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) i sommer. Ministerens beslutning kom efter Berlingske Tidendes omtale af flere konkrete, fatale sager, herunder sagen om 1-årige Christian Jim Andersen, der forblødte trods kontakt med 11 vagt- og sygehuslæger.

Konklusionen i rapporten, der har været undervejs i 185 dage, drages til dels på baggrund af en undersøgelse blandt vagtlægerne selv. 

De giver udtryk for et stort ønske om at få adgang til deres vagt-patienters tidligere journaloptegnelser, samt at kunne få et ”udskrivelsesbrev”, så de selv har en føling med, hvordan det gik patienter, de har indlagt, efterfølgende. Hovedformål: At de selv kan kvalitetstjekke deres egen behandling og evne til at vurdere de mange patienter, der flyder gennem vagtlægerne hænder.

Dermed bekræfter lægerne en bredside af kritik, som patienter og patientsikkerhedseksperter har fremført i Berlingske Tidende henover sommeren og efteråret; nemlig at vagtlæger i de fem forskellige regioner har al for forskellige arbejdsforhold, arbejder under vidt forskellige standarder og ikke har adgang til potentiel livsnødvendig viden om patientens sygehistorie, når de får ham eller hende i røret til vurdering.

Ingen reel viden om kvaliteten

Rapporten fra Sundhedsstyrelsen ”Kvaliteten i den danske lægevagtsordning 2009” konkluderer, at lægevagtsordningen overordnet set fungerer tilfredsstillende, og at den er ramt af få klager. Konklusionerne i rapporten tegner dog langt fra det rosenrøde billede, som tidligere har kendetegnet vagtlægeområdets tilfredshedsundersøgelser.

Og rapporten erkender, at der ikke findes færdige undersøgelser, der tegner et fuldstændigt billede af den lægefaglige kvalitet i Lægevagten – altså om vagtlægerne er med til at gøre danskere hurtigere og mere raske. I den sammenhæng er Sundhedsstyrelsen nødt til at afvente en netop igangsat undersøgelse fra Århus Universitet.

Dagens rapport konkluderer dog, at den lægefaglige kvalitet uden tvivl påvirkes af vagtlægerne uddannelse og efteruddannelse. Af hvilket udstyr, vagtlægen har til rådighed, samt af vagtlægens adgang til journaloplysninger.

Derfor opfordrer Sundhedsstyrelsen til, at lægevagten ”udvikles” med henblik på disse områder.

Særligt anbefales det, at der udarbejdes nationale kliniske retningslinjer for akutarbejdet i almen praksis og i lægevagten. Og det anbefales, at man styrker kvaliteten i lægevagten med forskning og bedre organisering.

De anbefalinger vil indgå i regeringens såkaldte ”præhospitale udvalg”, der skal organisere sundhedsvæsnet uden for hospitalerne, når de nye store supersygehuse står klar om 8-10 år.

Regionerne meddelte i sidste uge, at de ønsker at nedlægge vagtlægen som selvstændig enhed og i stedet oprette en Akuttelefon, som organisatorisk og fysisk placeres i sammenhæng med de nye store akutmodtagelser.