16. juni 2009, 21:39 – opdateret 16. juni 2009, 22:36

Flere eksperter, politikere og Danske Regioner er klar til at ændre på den danske vagtlægeordning – herunder på lønformen, der rummer en række paradokser.

De vagtlæger, der passer telefonerne, tjener dobbelt så meget på at afslutte konsultationen i telefonen frem for at sende dem videre til vagtlægernes fysiske konsultation. Men hvor der altså kan være gode penge i en travl telefonvagt, forgylder telefonlægernes travlhed ikke nødvendigvis læger, der som Jesper Rødtnes i Randers sidder og venter på patienterne i konsultationen.

Han oplever ofte, at han decideret taber penge på at tage sine aften- og nattevagter som vagtlæge:

»Honorarlønnen er et levn fra fortiden. Som telefonvisitator er det ikke noget problem, for der opretholder man en rimelig indtjening. Men kørevagterne ... Jeg har nu siddet på vagt i to timer og har haft ét besøg, som kaster 298 kr. af sig før skat. Og jeg får ikke mere, hvis ikke der er flere besøg i aften,« siger Jesper Rødtnes, da Berlingske Tidende fanger ham i venteposition til næste opgave.

»Specielt om natten er det et kæmpe problem, fordi jeg dagen efter er nødt til at holde min egen praksis lukket. Reelt betyder det, at jeg på en typisk nattevagt smider 4.000 kroner ud.«

Randers ligger i Region Midtjylland, hvor telefonpasserne blandt vagtlægerne i gennemsnit tager telefonen 100-110 gange pr. vagt. Her afgør de, om en patient skal sendes videre til en kørende læge. Gør de det, tjener de 37 kroner. Afslutter de samtalen uden at patienten sendes videre, scorer de 86 kroner.

Det er et system, der skal sikre, at vagtlæger ikke bestilles i flæng af borgerne, der ikke altid har brug for et besøg eller en konsultation. Men ifølge eksperterne frister honorarsystemet til kynisme.

»Hvis Danske Regioner vægtede patientsikkerhed højt, burde de have en lønform, der var den samme uanset om lægen vil lade patienten blive hjemme eller sende patienten til videre undersøgelse. Samtidig kunne patienterne være trygge ved, at det i hvert fald ikke er honoraret, der afgør behandlingen,« siger Janne Rothmar Herrmann, adjunkt i sundhedsret, Københavns Universitet.

Professor Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet, der er ekspert i økonomistyring i bl.a. sundhedsvæsenet, mener, at incitamentbaseret løn er velegnet til at styre lægernes adfærd med, men at det nuværende system frister lægerne uhensigtsmæssigt i forhold til patienterne.

Modsat Jesper Rødtnes går professoren dog ikke ind for en flad lønstruktur:

»En mellemløsning er langt bedre: Når der er en forskel på 50 kroner – over 100 procent – på at gøre det ene eller det andet, er der risiko for negativ adfærd. Måske skulle forskellen blot være eksempelvis 15 kr. Forskning viser, at selv ret lille beløb er nok til, at Regionerne kan sikre, at økonomien ikke løber løbsk og samtidig drive en forsvarlig vagtlægeordning«

For lægernes vagtplanlæggere ude i regionerne er det en udfordring at holde balancen. Sætter man for få læger på vagt, får de for travlt. Sættes der for mange på holdet, tjener lægerne for lidt i forhold til deres almindelige praksisarbejde.

Research: Mikkel Nørskov Kjær

Sådan oplever danskerne mødet med vagtlægen

Hvordan blev du behandlet hos vagtlægen? Fortæl din historie her