4. juli 2009, 17:14 – opdateret 4. juli 2009, 20:23

»Feberkrampe er epileptiske anfald udløst af feber. Anfald uden feber betyder ofte, at hjernen er endnu mere tilbøjelig til anfald.«

Kan omgangssyge og opkastninger være med til at fremskynde anfald?

»Ikke i sig selv, men kan meget vel være, hvis patienten i forvejen har tendens til krampe eller andre epileptiske anfald. Hvor langt de fleste epileptiske anfald er af kort varighed, taler man om status epilepticus, hvis anfaldet varer ved.«

Hvor farlige er den type krampeanfald?

»Risikoen for dødsfald eller hjerneskade efter 30 minutters krampe er betydelig. Allerede hvis anfaldet varer mere end fire-fem minutter, skal man behandle akut. Det er almen lægelig viden, at man skal skride ind over for langvarige anfald. Hvis børn er mere end nogle få år gamle, vil man kunne genkende det uden vanskeligheder. Det er en farlig tilstand, som kan føre til hjerneskade eller død.«

Hvad er den korrekte behandling?

»Hvis anfaldet har varet mere end fire-fem minutter, skal man indsprøjte medicin i endetarmen eller direkte i blodbanen. Stesolid virker hurtigt, men det virker kort. Man skal derfor ved siden af bruge noget, der virker på langt sigt. Det vigtigste er at få stoppet anfaldene.«

Hvad sker der, hvis krampeanfaldet har varet 20-30 minutter og ikke er blevet stoppet?

»Der sker bl.a. en surgøring af kroppen, som har den effekt, at de vitale funktioner som hjerte, kredsløb og åndedræt har svært ved at opretholdes. Når tilstanden har varet i et stykke tid, så vil anfaldene ofte være meget diskrete og små.«

Hvordan ser en patient i den tilstand ud?

»Der vil være småtrækninger. De mere massive kramper er holdt inde, og patienten får mere periodiske småtrækninger og sitren i kroppen.«

Og hjertet kan gå i stå?

»Ja, det er en kaskade af uheldige skadevirkninger, som kan give rytmeforstyrrelse og siden hjertestop.«

Hvordan skal patienten overvåges?

»Behandlingen af status epilepticus hører hjemme på en intensivafdeling, hvor man overvåger alle de vitale funktioner.«