26. august 2009, 22:30

Justitsministeriet skal nu tage stilling til, om den danske erstatningslov lægger en for restriktiv linje over for forældre, der har mistet et barn som følge af lægefejl.

Ministeriet er ved at evaluere erstatningsansvarslovens §26 a, der åbner mulighed for godtgørelse fra personer, som forvolder en andens død.

Berlingske Tidende erfarer, at ministeriet nu også vil se på, om forældre er godt nok stillet, hvis de ønsker at få godtgørelse i sager, hvor lægefejl har kostet et barn livet.

Det sker, efter at Berlingske i søndags beskrev, hvordan forældre efter gældende retspraksis ikke kan bevilges godtgørelse fra sundhedsvæsenet, selvom det er fastslået, at deres børn døde af lægefejl. Kun hvis afdøde var forsørger, kan erstatning udløses.

Advokat Tyge Trier, der underviser i menneskeret ved Københavns Universitet, mener at dansk lovgivning er ude af trit med Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

I en kendelse fra 2003 fastslog domstolen, at den anerkender svie og smerte hos pårørende som et område, der bør kunne udløse erstatning.

Det skete i en sag, hvor en britisk mor søgte de britiske myndigheder om erstatning for svie og smerte, efter hendes datter døde som følge af utilstrækkelig medicinsk hjælp og tilsyn i et fængsel. Kvinden fik Menneskeretsdomstolens ord for, at hun var berettiget til erstatning.

Mindre restriktiv linje
Den linje, som domstolen har lagt i denne og andre sager, er langt mindre restriktiv end dansk lov og retspraksis, mener Trier.

I dansk lov kan der nemlig kun betales godtgørelse i sager, hvor dødelige lægefejl sker som følge af forsætlig handling eller grov uagtsomhed, som meget sjældent forekommer.

- Det er min vurdering, at praksis fra Menneskerettighedsdomstolen viser, at der skal være konkret mulighed for at få erstatning for ikke-økonomisk skade, selvom der ikke foreligger grov uagtsomhed. Det restriktive krav i § 26 a kan efter min opfattelse ikke opretholdes, og det giver urimelige resultater,« siger Tyge Trier.

Politikere på tværs af Folketinget er parate til at lempe loven. Og flere eksperter har i Berlingske Tidende påpeget, at dette kan gøres relativt simpelt. Loven i dag siger, at efterladte har krav på godtgørelse i sager, hvor dødsfald sker som følge af forsætlig handling eller grov uagtsomhed.

Hvis loven blev ændret, så almindelig uagtsomhed kan udløse erstatning, vil også sager om dødelige lægefejl kunne udløse erstatning, vurderer ekspert i sundhedsret Kent Kristensen.

Justitsministeriet forventer at afslutte dets evaluering af erstatningsansvarsloven i løbet af efteråret. Før denne foreligger, ønsker Justitsminister Brian Mikkelsen (K) ikke at tage stilling til sagen.