21. december 2009, 14:04

Efter 185 dages lyn-arbejde har Sundhedsstyrelsen i dag udgivet sin rapport om vagtlægeordningen. Det er kulminationen på den første nationale undersøgelse af vagtlægeordningen nogensinde.

Undersøgelsen blev skudt i gang af sundhedsminister Jakob Axel Nielsen i juni måned (K) efter massiv kritik af vagtlægeordningen i Berlingske Tidendes serie, ”I lægens hænder”.

Rapporten fra Sundhedsstyrelsens eksperter anbefaler følgende:

• Alle vagtlæger skal have tilknytning til almen praksis i dagtiden, så danskerne får den samme behandling, uanset om de bliver syge i egen læges kontortid eller ej.
• Det skal afklares, hvilket udstyr en vagtlæge som minimum skal have til rådighed. Dette skal være ens over hele landet og ikke, som i dag, forskelligt fra region til region.
• Kommunikationen mellem vagtlægen og andre dele af sundhedsvæsnet skal forbedres. Som påpeget i Berlingske Tidende er vagtlægens mulighed for en korrekt og relevant diagnose og behandling hæmmet af, at han/hun ikke har adgang til patientens egen journal – eller får noget at vide om, hvordan det går patienten siden.
• Der skal udarbejdes nationale retningslinjer for behandlingen. Mens nogle regioners vagtlæger har en håndbog med over 200 sygdomssymptomer beskrevet, arbejder de fleste vagtlæger i dag ud fra egen intuition, erfaring og fornemmelse. Som beskrevet i Berlingske Tidende henover efteråret er det uhensigtsmæssigt for patientsikkerheden, når nogle vagtlæger skal betjene om mod 200 patienter på en vagt.
• Lægevagtsarbejdet skal kvalitetssikres og kvalitetsudvikles. Henvendelserne fra patienterne skal ”kodes” og registreres på mere systematisk vis.
• Mere ledelse. Lederne af lægevagtsordningerne skal have et sundhedsfagligt, ikke kun et organisatorisk. Dermed sikres det, at ledelsen naturligt engagerer sig i kvalitetsudviklingen.
• Mere fokus på patientsikkerhed med indberetning af utilsigtede hændelser.
• Mere information til borgerne om lægevagtens tilbud – bl.a. for at afstemme borgernes forventninger og forbrug af lægevagten.
• Mere efteruddannelse af vagtlægerne med fokus på kommunikation og visitation.

Overordnet set udtrykker tre ud af fire danskere tilfredshed med ordningen. Visitation i telefonen uden efterfølgende fysisk konsultation udløser mest utilfredshed.

Børn under 14 år udgør omkring en tredjedel af henvendelserne til vagtlægen.

Ældre over 65 år har færre kontakter, men modtager halvdelen af alle besøg fra udekørende vagtlæger.