Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Børnelæge: »Krampe er et absolut faresignal«

Overlæge Jens Veirum, børneafdelingen, Skejby Sygehus, fortæller om, hvordan han ville agere og tænke i en situation med et toårigt barn, der kaster op i en længere periode med et efterfølgende krampeanfald. Han understreger, at han udtaler sig generelt, ikke i forhold til den konkrete sag.

»Det vigtigste er, at den væske barnet taber, erstattes. Vand eller hellere en rehydreringsvæske fra apoteket er en god løsning. Kaster barnet vedvarende op, skal den rådgivende læge give et fingerpeg om den næste strategi.«

Og hvis der er gået en hel dag?

»Så har man overskredet grænsen, hvis der kommer faresignaler. Hvis barnet bliver mere sløvt og træt, skal barnet indlægges. Man bør handle, inden barnet bliver så dårligt, at man ikke har den vanlige kontakt og reaktioner. Det skal kunne vækkes og vågne af sig selv. Tørre bleer over flere timer er også et faresignal.«

Hvis du fik et barn ind på hospitalet med kramper, hvad ville du så gøre?

»De vitale funktioner som åndedræt er primære. Her og nu skal man stoppe kramperne og finde årsagen. Hvis man har en sygehistorie med langvarig opkast, er det et absolut faresignal, som kræver videre udredning.«

Ville I koble hende på overvågende apparater, f.eks. af hjertet?

»Det vil vi rutinemæssigt gøre, hvis vi får et barn ind med uafklarede kramper.«

Siger status epilepticus dig noget?

»Det er et velkendt symptombillede. Jeg ville begynde at finde ud af, hvad der udløser det. Hyppigst kan krampen brydes relativt hurtigt. Hvis ikke, trapper man behandlingen op, til man har kontrol over situationen.«

Vil det altid være en sag for intensivafdelingen?

»Hvis barnet har en krampe, som ikke kan brydes, er det intensiv, ja.«