Symptomer på blodprop overset
Jeg fik smerter i først den ene arm og senere i begge arme. Det var en ukendt smerte, så derfor blev jeg nervøs og ringede til vagtlægen. Nu bagefter ved jeg at jeg gav en præcis beskrivelse af symptomerne på en blodprop i hjertet. Jeg fik at vide at jeg skulle tage en pamol og lade det være godt med det. Der var ikke noget at bekymre sig for. Jeg sov ikke hele natten og selvom smerterne ikke var så voldsomme næste formiddag, gik jeg alligevel til min egen læge. Han sendte mig på lægeklinik hvor jeg blev undersøgt nærmere. Jeg var netop kommet hjem til mig selv, da lægen ringede og sagde at han havde bestilt en ambulance til at komme og køre mig på hospitalet. Jeg havde en mindre blodprop. Men det værste er, at hvis jeg havde rettet mig efter vagtlægen, var det nok gået i sig selv. Denne gang. Sandsynligvis ville jeg senere havde fået en meget værre blodprop.
Blodproppatient udlagt som hypokonder
Min far henvendte sig til vagtlægen/skadestuen en sen eftermiddag da han mente han havde fået en blodprop. Han er rigtig dårlig og oplyste at hans far og farfar begge var døde af blodpropper i en alder af 60 år. Min far oplyser sin sygdomshistorie (diabetiker type 1). Lægen tilser ham ikke men kalder ham hypokonder og sender ham hjem. Min far får det dårligere og dårligere i løbet af aften/natten og beslutter at tage afsted igen ud på de små morgentimer...da han ankommer til hospitalet kan han ikke længere selv komme ud af taxaen. Blodpropperne (der var 2) havde gjort sin skade. Han havde fået blodprop i højre hjernehalvdel og venstre ben. Han bruger den dag i dag rolator til at komme rundt. Var der blevet lyttet til ham, havde han måske ikke været så gangbesværdet som han er.
Blodprop overset
I 1995 som 33 årig ankom jeg til vagtlægen, fordi jeg var meget drålig kastede op og havde kraftige hedeture og kunne ikke sidde stille. Lægen lyttede på mig og gav mig fire gigttabletter og sendte mig hjem, med beskeden om at jeg kunne kontakte egen læge dagen efter. Jeg havde en blodprop i hjertet.
Vagtlæge overså blodprop
Min ellers altid friske morfar havde i løbet af den 14. maj i år haft kontakt til et par venner der over telefonen lagde mærke til, at han virkede "uklar", hvorfor vennerne tog kontakt til pårørende for at fortælle os om deres bekymring. Min moster besøgte ham, og han beskrev symptomer som svedeture, stakåndethed, svimmelhed og en generel fornemmelse af at være dårligt tilpas. For en sikkerheds skyld bragte hun ham til lægevagten, der udførte en "grov neuroligisk undersøgelse," der indebar lytning til hjertet og check for smerter i arme, blodtryk etc.. På en hjemmeside fandt jeg at hjerteinfarkter diagnosticeres dels ved det generelle sygdomsbillede(i dette tilfælde flere af symptomerne) og dels ved en EKG-måling. Det skal her desuden siges at han et halvt år tidligere har haft en blodprop i armen, hvorfor der allerede her burde være nogle klokker der ringede, i og med at han er i risikogruppen. Han blev sendt hjem med forsikring om at det ingenting var, dog skulle vi ringe, hvis der var tegn på forværring. Vi stolede selvfølgelig på ordene, da det jo er dem der er lægerne og ikke os, hvorfor der ikke umiddelbart burde være grund til at tvivle. Herefter blev han anbragt i sikre rammer hos vores familie for at vi kunne holde øje med ham. Jeg selv tog på arbejde umiddelbart efter han kom hjem til os, og jeg var hjemme igen 22:15. På det her tidspunkt var familien ved at gå i seng, og morfar skulle sove i gæsteværelset tæt på mit eget, hvorfor jeg blev bedt om at se lidt til ham og give besked, hvis der var noget. En halv time senere lægger jeg mærke til, at han går lidt frem og tilbage mellem to forskellige værelser fordi han har det varmt. Da jeg skal børste tænder spørger han mig om jeg ikke har en ny t-shirt, fordi han har det så varmt og har gennemblødt sin med sved. Umiddelbart efter spørger han mig om vi ikke har en banan. Jeg spørger hvorfor, og han svarer, at han har en udefinerbar trykken i brystet, og han regner bare at han skal have noget at spise. Ved nærmere tilspørgsel siger han at han har meget ondt i brystet. Jeg går på google og søger på "Svede, ondt i brystet" og første link er dette: http://www.laegevagten.dk/frame.cfm/cms/id=841/sprog=1/grp=3/menu=1/ Herefter henter jeg min mor, fordi jeg begynder at blive bekymret. Hun ringer til lægevagten og beskriver alle symptomerne(4 ud af 5 symptomer-http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/hjerte-kar-sygdomme/almindelige-hjerte-kar-sygdomme/blodprop-i-hjertet-hjerteinfarkt-akut-myokardieinfarkt-ami/) , og han/hun siger, at der intet er at være bekymret for, men hvis vi insisterer, kan de sende en liggende transport om 1-2 timer for at hente ham. Min mor siger chokeret, at hun bare kører ham selv. På det her tidspunkt har min morfar bevæget sig ud i køkkenet for at finde noget at spise og sat sig i hjørnet, hvorefter min mor siger, at vi lige skal op til lægevagten igen. Han spørger om det virkeligt er nødvendigt, og splitsekundet efter vender han det hvide ud af øjnene og lægger hovedet tilbage og laver en "snorkende" lyd. Han er væk. Min far begynder med det samme at yde hjertemassage, imens min mor ringer 112 som straks sender en ambulance og guider os igennem førstehjælpen. Han trækker kort vejret, men kan ikke bibeholde det.. 10 min. efter kommer ambulancen og efterfølgende en akut-læge samt en anden læge med medicin. Efter 40 minutters førstehjælp bliver han kvart i et erklæret død på vores køkkengulv. Ambulancefolkene var næsten helt sikre på at han havde fået en enorm blodprop som havde optrappet i løbet af dagen. 74 år og 5 dage blev han. Efter længere tids overvejelse vælger vi ikke at gøre noget ved sagen, da det først og fremmest ville indebære en obduktion, og vi mente heller ikke at det for os ville gøre det nemmere at komme videre ved at køre en lang sag mod systemet. Vi får ham jo ikke tilbage af den grund.
Vagtlæge overså blodprop
Ringede en søndag morgen til vagtlægen i Københavns indre by for at få vejledning i forbindelse med mistanke om blodprop i hjertet hos min 65 årige mand. Symptomer tydelige og klare, og viste sig sidenhed lige efter bogen. Blev afvist af en dybt uinteresseret vagtlæge, der ikke vil høre om symptomerne. Spurgte i stedet om feber, som var hans eneste fokuspunkt, hvilket hjertelæger er uforstående over for. Vagtlægen var ikke indstillet på at gøre noget. Min mand havde det virkelig dårligt med stærke smerter - men altså ingen feber. Og uden feber ingen interesse. Jeg opgav at gøre vagtlægen begribeligt, at der var en særdeles begrundet mistanke om en blodprop i hjertet. Ringede i stedet til 112, der kom med hjerteambulance inden for ca. 10 min. Præcis det råd skulle vagtlægen havde givet. Afsted til Rigshospitalet. Samme dag blev der indsat 3 stenter. Det var flere blodpropper i hjertet (kranspulsåren). En forsinket behandling ville have været fatal, mente hjertelægerne. Fejlen var overhovedet at ringe til vagtlægen, hvilket vi allerede burde have vidst af erfaring og havde hørt igen og igen fra familie og bekendte - og senere fra selv kollega-loyalitets-styrede-før-alt-andet hjertelæger, der om denne sag blot rystede på hovedet og ikke var det mindste overraskede. I vores bekendskabskreds er der snesevis af beretninger om sjusk, ligegyldighed og udygtighed, forkerte råd fra vagtlægen og passivitet - og endeløs ventetid oven i det hele. Langt fra tryghedsskabende ved en akut sygdom. Ingen ringer til vagtlægen for sjov. Vagtlægerne synes at være ekstremt ringe selv i forhold til Danmarks ringere og ringere og kritik-hyperoverfølsomt sundhedssystem, der tydeligt har mere fokus på personalet end på patienterne. Givetvis et af de mange ringe resultater af en af de alt for mange uigennemtænkte og kun besparelsesfokuserede reformer, der har udhulet også denne offentlige service. Danmark er tydeligt nok ved at være et formarmet land med en passiv og inaktiv befolkning, der tavst finder sig i flere og flere forringelser i flere og flere offentlige sektorer. Vagtlægernes begrundede dårlige omdømme er antagelig kun et af mange symptomer på et offentligt servicesystem, hvor kvalitet kun måles i økonomi. "Mest kvantitet for pengene" - og så må det gå galt. Er det er gået galt. ABT København K
Havde blodprop i hjertet - blev afvist af vagtlæger
Min morfar havde en blodprop i hjertet. Han havde afsindige smerter, men fik på mirakuløs vis spist en kodymagnyl og tog selv hjem fra sin kolonihave. Smerterne tog til. han skreg af smerte, og min mormor ringede til vagtlægen 3 gange, og de fejede hende af og bad hende vente til næste morgen. Til sidst måtte min mormor bede min mor ringe og forlange, at der blev sendt en ambulance. Ellers havde han været død.
Opereret for blodprop - først sendt i seng med ipren
Det er ikke min historie, men min nevøs. En ung mand på 30 år, der henvender sig til vagtlægen i Kolding med smerter i brystet den 07.06.09. Bliver undersøgt ved middagstid - og sendt hjem med beskeden: Muskelspændinger - Tag hjem og spis nogle Ipren tabletter. - Kl. 17.30 møder jeg min nevø - han er helt grå i ansigtet, Han har kontaktet lægevagten igen, Smerterne er ikke aftaget. Jeg kører ham til lægevagten på Kolding Sygehus. Han bliver henvist til Skadestuen, for at en mediciner kan se på ham. Han bliver indlagt på AMA og ved midnatstid overført til Odense Universitetshospital. Babu - Babu i sidste øjeblik - Opereret for en blodprop i hjertekranspulsåren. Har mistet 50% af hjertekapaciteten p. gr. af , at der blev grebet for sent ind! Jeg skal ikke stille mig til dommer over, hvem der har fejlet i dette forløb - men kun sige, at hvis vagtlægerne bliver belønnet efter dem, de færdigbehandler, og ikke visiterer videre - så er der noget galt!!! Og i det her tilfælde den første vagtlæge, min nevø mødte ved middagstid den 07.06.09 på Kolding Sygehus
Nonsens fra vagtlæge
Jeg havde flere gange ret voldsomme smerter i venstre side af brystet, men følte ikke de smerter der normalt forbindes med et hjertesvigt (ud i venstre arm m.m.). En aften var smerterne så voldsomme at jeg ringede til vagtlægen. Han sagde jeg skulle stikke en finger ind mellem de to riben under min venstre brystvorte, hvis det ikke førøgede smerten var det ikke hjertet. Jeg følte mig ikke beroliget og opsøgte derfor min egen læge nogle dage senere. Hun troede næppe på oplevelsen, hun havde aldrig hørt tilsvarende nonsens. Denne fortolkning er senere bekræftet af en hjertespecialist. Denne vagtlæge er sinpelthen for stupid.
Vagtlæger overså blodprop
Min mor - Nina - ringede om natten til vagtlægen og sagde hun havde stærke smerter i højre arm. Lægen sagde hun skulle tage en pille og vente til hendes egen læge kom på arbejde. Hun ringede igen kl. 6.00 og sagde at det gjorde voldsomt ondt i armen. Lægen mente hun havde overanstrengt armen og bad hende tage den med ro til hendes læge kom på arbejde. Hun kunne ikke mere så hun gik ned til bussen og tog den fra Frederikssund by til Frederikssund skadestue. Buschaufføren var meget urolig da hun var askegrå og fortrængt af smerte. Hun kom ind på skadestuen og i det samme de så hende blev hun lagt på båre og undersøgt. Hun havde en blodprop i hjertet og kom med ambulance og eskorte til Gentofte Hospital. Hendes hjerte satte ud i ambulancen men de genoplivede hende og hun lever i dag efter en ballon-operation!!!
Hjertepatient fik ikke hjælp
Første vagtlæge kom hjem og gik igen men gjorde opmærksom på, at der ville blive lagt en rapport således at vi kunne ringe igen hvis patient blev værre. Det gjorde han og da jeg forsøgte at rekvirere en ambulance (Københavns Brandvæsen) nægtede de at sende en - trods jeg gjorde opmærksom på at det var en hjertepatient - og henviste til at vagtlægen kunne rekvirere en ambulance. Jeg ringede til vagtlægen, bad om hjælp til at rekvirere ambulance og refererede til tidligere besøg af vagtlægen og dennes rapport. Vagtlæge nægtede men vill sende en læge inden for 3 timer! Patienten - mine to sønners far døde mens min 18 årige forgæves forsøgte at genoplive sin far med alarmcentralen i telefonen! Sagen er i Patientklagenævnet - og vagtlægen som ikke sendte ambulance har fået tiltale - dog har han løjet groft i rapporten og nærmest kaldt undertegnede - klager for lettere sindsforvirret! Københavns brandvæsen har aldrig ville påtage ansvar ligesom Region Hovedstaden som jeg ankede til aldrig har svaret på min anke over den aften de nægtede at sende en ambulance ud til hjertepatienten. Politiet var så rystet over den behandling vi fik, så de anførte vores medhold i deres politirapport (polit skal komme til stedet hvis patient findes død ved ankomst)! Med venlig hilsen Helen Munck
Vagtlæge overså blodpropper
"Efter at have haft to vene-blodpropper i benene i henholdsvis oktober 2007 og juni 2008, oplevede jeg i september 2008 de samme symptomer (smerte og hævelse, men dog ingen rødme) igen og tilkaldte lægevagten. Han tilbragte mindre end to minutter i mit hjem, men affejede hurtigt at der skulle være tale om en ny blodprop. Dagen efter var smerterne tiltaget, og om aftenen fik jeg konstateret 3 nye blodpropper på en gang på Bispebjerg Hospital. En simpel blodprøve kunne have afsløret dette, men der blev altså først taget action da jeg mødte op på skadestuen. Blodprøven viste i øvrigt at indeholdet af protein fragmenter i mit blod (hvilket indikerer en blodprop) var 13 gange over den tilladte værdi. Efterfølgende blev jeg konsulteret af både en skadestuelæge samt en kardiolog, som blev hentet over fra hjerteafdelingen. Har modtaget yderst god og professionel behandling på Bispebjerg Hospital siden da."
Vagtlæge overså symptomer på blodprop - kvinde døde
"Min historie handler ikke om mig selv , men om min mor og er tilbage fra 1991. Hun blev syg nyårsaften, og min far tilkaldte vagtlæge både nyårsaften og dagen efter. Til trods for, at min mor havde smerter strålende ned i maven og ud i venstre arm fik INGEN af lægerne mistanke om en blodprop. Den ene sagde tværtimod, at det blot var galdestens-smerter og gav min mor noget morfin til at tage smerterne. Hun blev altså ikke undersøgt ordentligt overhovedet! To dage senere - på sin 70 års fødselsdag - døde hun i sin seng tidligt om morgenen. Og det var selvfølgelig (!) en blodprop i hjertet. Min mor's død kunne således være undgået, hvis bare én af vagtlægerne havde været lidt mere opmærksom på symptomerne. Jeg har selv et udvidet førstehjælpskursus og ved, at netop de smerter tyder på en blodprop. Vi klagede ikke dengang, men vores familie glemmer i hvert fald aldrig, at vi i stedet for at skulle til stor 70 års fødselsdag om aftenen i stedet samme dag mistede hustru/mor/søster. Det var en barsk oplevelse, som stadig sidder dybt i os alle."
