Et slugt batteri ætsede sig ud af spiserøret og ind i hovedpulsåren på 14 måneder gamle Christian. Lægerne var døve overfor forældrenes advarsler om batteriet og fokuserede på drengens mellemørebetændelse og forældrenes rygning. Det slog drengen ihjel, siger den advokat, der fører sagen.
14. juni 2009, 12:08 – opdateret 14. juni 2009, 15:02
Selv om det åbenlyst var en lægefejl, at Christian Jim Andersen kun blev 14 måneder gammel, er det langt fra sikkert, at forældrene får medhold i deres formelle klage i sagen.
Det siger advokat Svend Raether, Roskilde, som har skrevet forældrenes klage til Patientklagenævnet over de læger, der afviste forældrenes mistanke om, at deres dreng havde slugt et batteri. Et batteri, der endte med at koste ham livet.
- Familien blev svigtet. Men spørgsmålet er: Hvem svigtede? På den ene side svigtede alle. For ingen læger lyttede til det, forældrene sagde. Men der er mange medspillere: Flere vagtlæger, skadestuen og to hospitaler. Formelt set kan det blive svært at placere et konkret ansvar, siger advokaten.
"Ingen tænkte, at forældrene kunne have ret"
Men at mange forskellige læger har været involverede gør det ifølge advokaten kun værre.
- De tre læger, som fik præsenteret den konkrete mistanke om batteriet, afviste, at et batteri på den størrelse kan sluges af en dreng på den alder. Ingen tænkte, at forældrene kunne have ret. Forældrene var i kontakt med en lang række andre læger – og i øvrigt også sygeplejersker. Alle havde mulighed for at spørge sig frem til den rigtige konklussion: At der skulle tages et røntgenbillede. Men ingen gjorde det.
- Dermed svigtede lægerne deres ansvar for at afvikle deres kontakt med familien fagligt forsvarligt. Samtidig undlod de at notere oplysninger, der kunne have været med til at redde drengens liv. Ingen steder i de journaler, jeg har haft adgang til, står der noget om et batteri, selv om forældrene har nævnt det. Først da lille Christian blev obduceret, troede lægerne på det, forældrene havde sagt hele tiden: Christian havde slugt et batteri.
"Lægerne tog afstand til forældrene"
I sit stille sind har advokaten en nagende bekymring for, at årsagen også kan være lægernes manglende respekt for forældrene.
- Som menneske har jeg en grim fornemmelse af, at behandlernes holdning til Christians forældre, i virkeligheden har slået ham ihjel. Gang på gang mistede lægerne deres objektive lægelige udgangspunkt og tog afstand til forældrene, undlod at lytte til dem frem for at reagere på klare indikatorer på, at der burde have været taget et røntgenbillede.
Journal om forældrene: "GÅ HJEM"
Mens Maria Andersen og Jimmi Knudsen forsøgte at trænge igennem med deres budskab, noterede en læge i journalen, at forældrene er rygere. I journalen står der også med store bogstaver, at forældrene skulle "GÅ HJEM".
- Vi taler måske om årsager til Christians død, der har meget mere at gøre med den måde, lægerne har opfattet Christians forældre på end det, de sagde om deres barn, siger Svend Raether.
Ifølge advokaten er Christian-sagen et billede på et system, hvor patienterne konstant kommer i hænderne på læger, de ikke har mødt før, og hvor de konstant må forklare forfra til sundhedspersonale, der ofte ikke har fyldestgørende journaler at støtte sig til.
- Tillad mig at spørge: Var Christian død, hvis én konkret læge og ingen andre havde ansvaret for hele forløbet? I denne og mange andre sager er det et gennemgående punkt, at der ikke er en central ansvarlig person, der er garant for at kommunikationen med patienterne forløber fagligt acceptabelt og som følger patienterne til dørs. Det er en ubehagelig svaghed i den måde, vi har opbygget vores sundhedsvæsen på, siger han.
Hvordan blev du behandlet hos vagtlægen? Fortæl din historie her.
