Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Groft sagt:

Vinddirektør viser vejen

Claes Kastholm Hansen: En Ulla Lose, Nykøbing Falster, afslørede i går i »Læserne skriver«, at Groft sagt nær har bragt hende til kvalmegræsen på grund af sin beskæftigelse med vindmøllespørgsmålet.

10 Kommentarer

I betragtning af, at højst to procent af undertegnede Groft sagt-individs ubegribelige grovkorn beskæftiger sig med vindkraften, dvs. et centralt element i et af tidens vigtigste områder, energipolitikken, må Ulla Loses klagen over kvalme bekymre os. Vi anbefaler enten et lægebesøg eller et læsestop. Erfaringen viser desværre, at et direkte læseforbud ikke lader sig effektuere. Det forsøgte vi engang pr. anbefalet brev. Med det resultat, at vedkommende blot blev en endnu ivrigere læser. Til gengæld afgik han kort efter ved døden. I øvrigt trak Vestas-direktør Ditlev Engel i gårsdagens Politiken-kronik en parallel mellem ’den grønne økonomi’ og netop afdøde Steve Jobs’ Apple og hævdede, at ligesom Apple gik fra at være et nicheprodukt til at blive et bærende forreningsområde i verdensøkonomien, kunne vindenergien gøre det: »Hvis vi har de rette rammebetingelser«. Det er intet mindre end en fremragende tanke, idet Groft sagt går ud fra, at når Engel laver parallellen til Apple, så mener han – naturligvis – tilsvarende rammebetingelser, dvs. nul statsstøtte, nul kæmpesugerør i skatteydernes lommer, altså sund forretning. Ellers ville sammenligningen med Steve Jobs og hans værk jo være meningsløs.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

Apple får ikke statsstøtte

Påstanden om at Apple har fået statsstøtte er absurd. Der henvises til et forsknings- og udviklingsprojekt for computerindustrien, som har fået støtte. Det er noget ganske andet. Det er naturligvis helt i orden, at der ydes støtte til vindforskning på Ålborg Universitet, eller der gives udviklingsstøtte til at opføre testanlæg.

Støtten til vindenergi i Danmark ville for Apples vedkommende svare til, at staten forbyder konkurrenrende systemer, fx Windows baserede computere, samtidig med at kunderne tvinges til at aftage Apples produkter til fire gange markedsprisen.

Pengepumper

Det har altid været min opfattelse, at disse støjende og grimme skrumler blot står og suger penge op af statskassen/borgernes lommer via et sindrigt rørsystem, som jeg ser for mig i mit indre, hver gang jeg passerer dem.

Jeg er sikker på, at deres generatorer mest virker som motorer, der driver vingerne rundt ved kulfyret el betalt af forbrugerne. Blot for syns skyld.

Der er så meget billigt kul i verden, at økonomisk rentabilitet ikke er aktuel de næste mange hundrede år.

Men tro kan som bekendt flytte bjerge. Og religiøsiteten i dag blæser jo for vinden. Når den da blæser.

Den 2. Vindmøllevækkelse

Man kan roligt være bange for, hvor meget de danske skatteydere skal betale i denne nye omgang møllemani. Den første fandt som bekendt sted med Auken som miljøminister. Den udstillede vindmøllebranchen som en særdeles grådig og usympatisk aktør i det spil, der handler om at lokke og true evt. vrangvillige amter til at rejse vindmøller. En ren pengemaskine for de involverede parter.
Eftersom der endnu ikke er udviklet teknologi til lagring af den mildt sagt ustabile form for strømforsyning, er det rystende at den ny regering satser på, at 50 % af det danske energiforbrug skal komme fra vindmøller.
Desuden taler de atter om vindmøller på land. Danmark er som det skrevet står, et land uden høje bjerge - ejheller udstrakte vidder. De høje møller forvrænger alle proportioner.
For at gøre det hele endnu værre er amterne i mellemtiden nedlagt, så det er kommunerne, der er planmyndighed. Man behøver ikke meget fantasi for at forestille sig, hvordan udkantskommuner vil være et let bytte, hvis et par landmænd til og med får et meget lukrativt tilbud om et par anparter og en opskruet pris for at sælge jord til formålet.
Tak til Kastholm - jeg får det mærkbart bedre af en dosis politisk ukorrekthed.

Møller i udkantsdanmark

Det scenarie er i fuld gang med at blive virkelighed i Odsherred - desværre :o((. Her opføres den ene nye vindmøller efter den anden på landmændenes marker. Én ting, der imidlertid undrer mig umådelig meget, er, hvad de egentlig skal bruges til - de står nemlig HELT stille 2/3 af året - også når det stormer!!!!!

Vindmøller er industrianlæg

Til Pia. Det kunne interessere mig at vide, hvor høje møllerne er? Principielt bør landbaserede møller betragtes og planbehandles, som de industrianlæg de er. Dvs.som min.krav opstilles i de regionalt udpegede bynære industriområder . Da vi nu befinder os midt i en "Groft Sagt", vil jeg tillade mig at foreslå en god klynge anbragt på Rådhuspladsen og én på Chr.Borgs Slotsplads, til alle de vindmølleelskende og strømoverforbrugende byboere, der skaber det politiske flertal for overgrebene på det åbne land.Mvh.

Opsang til langfingrede erhvervsfolk.

Kan I ingenting selv? Eller, investerer I kun med staten som garant og medinvestor?

Har vi lavet om på den orden, at profit løber man en risiko for, at få del i?

Hvis I ikke tror på, at de "grønne projekter" kan blive en god forretning, så hold Jer væk. Så gør I samtidigt, skattebetalerne en tjeneste.

Nul statsstøtte?

Kære Hr. Hansen,
Jeg tror de vil opdage at de farer med halv vind når de påstår at computer industrien i USA ikke har fået statsstøtte.
Et meget konkret eksempel kunne være virksomheden SEMATECH hvis første direktør var Robert Noyce, en af Intel's grundlæggere. På forsiden af SEMATECH's hjemmeside kan man læse at "Sematech, blev dannet i 1987, da 14 USA-baserede halvlederproducenter og den amerikanske regering gik sammen om at løse fælles problemer ved at udnytte ressourcer og deling af risici." (http://sematech.org/corporate/history.htm). Der nævnes bl.a. hvordan USA halvlederindustrien på et tidspunkt "havde genvundet styrke og markedsandel" og derfor ikke længere havde behov for matchende føderal finansiering.

Analogien er god nok...

Man skal bare vide, at et af Ditlev Engels sugerør i statskassen mv. er analogt til at en del af Steve Jobs genrejsning af Apple skete på ryggen af Dennis Ritchie - fader til sproget C og OS'et UNIX. Samme Ritchie er derfor far til det IT som driver verden og ikke nødvendigvis er afhængigt af ikoner man synes er lækre...
Det andet af Engels sugerør er at den regulerbare baseenergi kommer fra, voila: A-kraft og kul.
Når Frankrig fx kan hygge sig med at flytte et par encifrede procenter af deres energiforsyning fra fossile brændsler og over på vind og sol, er det netop fordi A-kraften giver dem muligheden - både teknisk og økonomisk.

Vindkraft=grøn energi: ja og nej

Naturligvis er vindkraft en fortrinlig energikilde, som skaber en masse arbejdspladser. Det ville det også være, hvis man satte en generator på alle politikeres cykler og lod dem køre herpå nogle timer hver dag. Men det går nok ikke. Vindkraft, statsstøttet energifremstilling, åh ja, men samtidig et fortrinligt skatteobjekt, da man lade et halvstatsligt selskab på tilladelse til at drive havvindmølleparker med forhøjede garantipriser på vindkraftel. Sig dog tingene som de er, nemlig at vindkraft skal man have for at supporte statsfinancer, man kan nemlig få el meget billigere på en række andre måder. Idag har vi lige set en beklagelse over, at svenskerne ikke altid vil lade danskerne få ret meget vandkraftel, fordi de gerne vil holde den for sig selv. Men nej, sagde en dansker, sådan kan man ikke i et europæisk samfund. Prøv så blot at afsætte vores dyrebare vindkraft til samme pris til udlandet, som dabskerne må betale. Natproduktionen af vindkraftel kan undertiden afsættes til vore sydlige naboer til 0 kroner/kw. KOm så ikke og sig, at vi ikke er økonomisk anlagte i DK, Anholt producerer strøm til danskerne til 1.05 kr og hollænderne giver stort set ikke noget for samme vare, men DONG får dækket sine transmissionsomkostninger (altså af danske skatteydere, sådan at forstås). Engel og JObs har ikke meget tilfælles, Jobs virksomhed vil nok bestå for eftertiden. Det er mere tvivlsomt md Engels.

Dansen om guldkalven

Tak til hr Groftsagt Hansen for at afsløre en falsk profet, med risiko for at blive beskyldt for helligbrøde.
Vestjylland kommer til at ligne Påskeøen når skovene er fældet og landskabet fyldt med religiøse monstermonumenter.