Et andet nyt paradigme - som Berlingske åbenbart også hylder - går ud på, at holde diskussioner i et lukket
forum.
Umiddelbart temmeligt smart og billigt, for så slipper man for at høre på de irriterende læserbloggere, og TV diskussionerne foregår jo også i væsenlig grad i et "lukket" forum besat af politikere, analytikere, motivfortolkere, politiske kommentatorer
med flere.
Den umiddelbare fordel ved dette er selvsagt, at disse måske ialt 10-15.000 personer har deres eget sprog og indbyrdes forståelse.
Og så selvfølgelig det fælleskende, at de alle sammen har deres daglige udkomme ved at sige svære ord :-(

Det er ikke valgkamp, men valgshov der foregår i Danmark, hvor alle artisterne (journalister og politikere) hver især spiller sine roller.
Med sådanne politikere er det bedre for Danmark at lade EU-unionen bestemme, og spare de penge shovet koster skattebetalerne.

Hvis valgkampens reality-show kan resultere i en højere stemmeprocent, kan man jo ikke andet end glæde sig. Når alt kommer til alt, er demokratiet jo en folkelig institution, så hvis dets kerne - valget - kun tiltrækker et elitært mindretals interesse, vill det jo være en spektakulær fallit.

Men... På trods af den success som "Paradise Hotel", "Dagens mand" og andre mindre samfundsrelevante programmer har, er det så ikke at undervurdere befolkningen, hvis de visuelle medier (og politikerne selv) gør valgkampen til et reality-show der fokuserer på personer og drama? Jovist, politiske programmer skal være folkelige og underholdende for at fænge os, men betyder det nødvendigvis fravær af ægte holdninger, rationel debat og (tør man sige det?) politik?

Hvis bare TV og politikere turde tro på at vi - vælgerne - rent faktisk havde interesse nok i vores fremtid, kunne vi måske få mere information og inspiration til, hvor vi skal sætte vores kryds.