Groft sagt

Uvidenhedens katastrofe

Claes Kastholm Hansen
Claes Kastholm Hansen

Landets førende H.C. Andersen-forsker, professor Johan de Mylius, præciserer i Berlingskes Opinion, at den største trussel mod den nationale identitet er uddannelsesniveauet, og fortæller, at han har overværet et TV-program ved navn Hvem vil være millionær, hvor en folkeskolelærer og en sygeplejeelev (en såkaldt sygeplejestuderende) ikke kunne svare på de mest elementære spørgsmål, bl.a. måtte de have hjælp til at placere Sardinien og Korsika i Middelhavet frem for i Sortehavet! Læsere fortæller til Groft sagt om lignende skrækindjagende tilfælde, bl.a. om nyudsprungne studenter fra et af landets fineste gymnasier, der ikke aner, hvad D-dag var for noget. Det sædvanlige forsvar for sådan himmelråbende uvidenhed er, at man jo kan slå det op. Det bliver nogle langvarige samtaler, hvis alt skal slås op. Groft sagt foreslår, at landet samles om at nedsætte en sandhedskommission efter sydafrikansk mønster, der stiller de pædagogisk ansvarlige for denne katastrofe til regnskab. Det er vel endnu ikke for sent at finde dem ude omkring på golfbanerne, i lufthavnene på vej til eksotiske feriemål, på gourmetrestauranterne, og hvor de ellers bruger deres store statspensioner.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.