Jeg pakkede sydfrugterne i samme sekund jeg vidste hvornaar min uddannelse var afsluttet og planlagde det flere aar foer. Jeg rejste saaledes til Schweiz, som paa naer nogle helt centrale punkter, minder om Danmark og tog min PhD-uddannelse inden den normerede tid af mit Master-uddannelse var gaaet. Nu har jeg startet en virksomhed og det koerer der ud af. Det sidste jeg vil bruge min tid paa er at spilde tiden med at diskutere med venstrefloejen. Hvorfor skulle man? Det er som at tale til en hul, skrigende doer. Men jeg hoverer og fryder mig gerne i et vaek over at jeg tog denne beslutning. Danmark er i hoej grad til grin og et ligegyldigt lorteland og samtidig generer det mig at saa mange mennesker finder sig i disse dybt undertrykkende og skandaloese forhold de maa leve under. At driftige, initiativrige, intelligente og vaerdiskabende mennesker som mig flygter er en naturlig foelge af det nuvaerende (siden 70erne) danske system inklusive de menneskerettigheds og fysiklovsbrydende skattetryk, den konstante indskraenken af personlige frihed, raedselsfulde mentalitet og afskyelige vejr. Det er jo det glade vanvid ikke at flygte med benene paa nakken i samme sekund det bliver bare taet paa sandsynligt. Foelg trop folkens saa vi kan faa landet i grus hurtigst muligt saa dem der stadig kan holde de elendige blaesende graavejr ud kan starte paa en frisk fra de soergelige grusrester.

Vi har adskillige gange set unge veluddannede 'true' med at forlade landet, fordi de skal betale skat.

Disse unge er formentligt uddannet i skattebetalte folkeskoler, gymnasier, universiteter eller andre højere læreanstalter.
Undervejs har de brugt det skattebetalte danske sundhedsvæsen, biblioteksvæsen, infrastruktur etc. etc.

Og nu truer de med at forlade landet fordi de skal betale skat, og i virkeligheden ikke mener, at de kommende generationer af børn skal have de samme muligheder, som de selv har haft.

Unge mennesker med den indstilling er enten forført af en liberalistisk guru, eller også har de ingen moral.

Efter min opfattelse har vi ikke brug for dem, de bør rejse hurtigst muligt og gerne blive væk - men de kommer formentligt tilbage, når de får brug for det skattebetalte danske sundhedsvæsen.

Der var en gang, - men ak jeg tror efterhåneden, det er længe siden, - at det der stod i avisen og blev brag i stasradiofoniens nyhedsudsendelser, det være sig i radioen eller på flimrekassen, var ganske vist og stod til troende. Dengang var journalister og debatører troværdige og tilstræbte at skildre verden og begivenhederne så korrekt og neutralt, som de kunne. Det var nu engang en æressag. Politik var henvist til avisernes lederspalter. Ingen journalist med æren i behold, ville drømme om, at bruge sin historie og spalteplads til at politisere eller fremføre egne synspunkter eller skjulte budskaber. I vor moderne, teknokratiske, globaliserede verden ved vi ikke længere, hvad det er for en ret vore journalister rører sammen til os, men den giver ofte en dårlig smag i munden. Skildringer fra arrangerede demostrationer, hvor deltagerne belønnes med øl og snaps, falske manipulrende læserbreve, reportager fra brændpunkter, hvor jounalisten foregiver at være til stede, men i virkeligheden sidder langt væk trygt og godt og nyder sin sjus. Enkeltsager blæses op til sensationer og garneres med gadeinterviews, hvor alle adspurgte, - og det understreges, at det er alle, der er blevet spurgt, - viser stor forargelse, - gør de det ikke sorteres de fra (egen erfaring). Der indhentes udtalelser fra selvbestaltede eksperter i dit og dat, især synes interesseorganisationer at være i vælten som eksperter til trods for, at de bærer skyklapper, fordi de i sagens natur er og bliver politiske og har fodformede holdninger. Fjersynsjounalister stiller ledende spørgsmål, har skjulte politiske dagordener og udstiller ikke sjældent deres egen uvidenhed om selv simple emner. Listen er stor, kun mistilliden til journalister og nyhedsmedier er endnu større. Manipulation af læsere, lyttere og seere synes at være reglen og ikke undtagelsen. Støder man endelig på den virkelige verden i form af Fattig-Carina og Dovne Robert forsøges den bortforklaret. Vi lever i uvidenhedens og manipulationens århundrede. Hvem ved, måske har vi altid gjort det.

Jeg er en nasser som har taget en videregående uddannelse i Danmark og som flyttede for 21år siden, dengang fandt jeg skattetrykket for højt, og jeg havde absolut ikke lyst til at brødføde alle de nassere som kunne vælge at leve for andre folks penge. Jeg forstår stadig ikke at der findes en politisk fløj hvis eneste formål er at give taberne i samfundet en dagsorden hvis indhold er 100% jantelov, har denne fløj ingen positive værdier at bidrage med, eller vil den fortsætte med at uddanne og eksportere de bedste ? Stine Brix er en stor nasser hun får en fed livspension efter at have bidraget med NUL når hun er færdig som politiker.

Ja, og denne historie er sikkert ikke et enkeltstående tilfælde. Vi manipuleres af pressen generelt, og af og til kan det være svært at genenmskue, hvad der er sandt og hvad ikke.

Det mindste man kan forvente af trykte og digitale medier,må være at de holder sig til sandheden, eller for altid tier. Der må være nogen på Politikken der sidder tilbage med røde ører.