Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Groft Sagt:

Retskultur i forfald

Claes Kastholm: Da retsformanden Jacob Scherfig i går formiddags i Københavns Byret afsagde dom vedr. strafudmålingen til morderen og voldtægtsforbryderen Marcel Lychau Hansen, applauderede en del af tilhørerne med klapsalver, jubeludbrud, hånende og direkte beskidte tilråb mod den dømte.

5 Kommentarer

Amerikansk TV har sat sit præg på den folkelige del af danskheden, der ikke er for kræsen til at være personlighedsudslettende, banalt efterlignende; der skriges »yes!« og klaskes hænder sammen, som om det at afslutte en modbydelig mordsag og afsige en livstidsdom over forbryderen, der uanset gerningernes afstumpethed også et menneske, blot er finalen i en sportskamp.

Bagefter sagde anklageren Anne Birgitte Stürup, som hun bør, at »klapsalver og juhu-råb er ikke noget, der hører hjemme i en retssal«, hvorefter hun tilføjede, hvad hun ikke burde: »Men jeg forstår godt lettelsen og glæden hos ofrene«. Det gør Groft sagt muligvis også, men det skal ikke forhindre os i at mene, at den pøbelmentalitet, der breder sig blandt tilhørerne i danske retssale, bør forfølges og stoppes med alle til rådighed stående midler. Det er ikke nok at gøre som dommer Scherfig: komme med en spag formaning, når pøbelskrigeriet allerede er i gang.

Og uden for retssalene har de offentlige anklagere kun ét at gøre: Holde mund! Ellers ender det med, at vore domstole forvandles til noget, der minder om scenerne ved guillotinen i Paris under den franske revolution.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

Forståelse for tilkendegivelser

Jeg kan egentlig godt forstå,at der efter sagen mod Amagermanden kom ytringer.

Når man nu igen og igen oplever at personer, som angiveligt har opført sig kriminelt, slipper for en alvorlig straf pga. forældelse eller slendrian i myndighedernes håndtering.
Så kan det være positivt for retsfølelsen, når en sag som Amagermanden rammer max. loft for udmålingen.

Det kan iøvrigt være hæmmende for retsfølelsen, at så få kommer i nærheden af max. straf.

Jeg kunne ikke være mere enig

Jeg kunne ikke være mere enig. Vi har et retssamfund i Danmark, og det er ikke for sjov - og retten er slet IKKE til for at diverse mennesker kan komme ind fra gaden og tro de skal ødsle ud af deres bedre - menneskelighed. Tag jer et bad og få et arbejde i stedet! Og lad retten værne om retsikkerheden - for ofrenes, den tiltaltes og samfundets skyld!

retskultur i forfald

Det er forkert udtrykt. Det er menneskers kultur i almindelighed, som er i forfald og især visse grupperingers. Og det kan der ikke gøres noget ved, al den stund, at mennesker er meget forskellige. Jeg er enig i, at den slag tilråb, jubelscener og vredesudbrud ikke bør finde sted i en retssal;- dommeren gav da også en irettesættelse, så retskulturen skal nok overleve på den gode måde. Der bør indføres bøder til mennesker, der ter sig sådan.

Tjoh

Jeg har nu egentlig stor forståelse for jubeludbrudene, da det her nok er noget af det mest kyniske vi har oplevet. Åbenbart en helt igennem skidt karl, som fik sin bekomst, krydret med disse tilråb.
Men enig, det hører nu en gang ikke hjemme i en dansk retssal, og enig, det er ikke passende at anklageren bifalder dette.

Tjah

Det der gør jubelen sværest at forstå, er at dommen ikke blev "noget, der minder om scenerne ved guillotinen i Paris under den franske revolution".

At du kan få dig selv til at svinge den moraliserende pisk over de forurettedes spontane udbrud i et forsvar for at holde på formerne af hensyn til en af danmarkshistoriens ækleste forbrydere siger godt nok en hel del om proportionssansen på tanten.

I øvrigt ville en ægte amerikanisering have betydet, at den dømte var plaffet ned som følge af skufelsen over den udeblevne dødsstraf.