Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Groft sagt:

Radikal

Claes Kastholm Hansen: Uddannelsesminister Morten Østergaard er en sammensat personlighed.

2 Kommentarer

Til Politiken siger han, at han har prøvet at være uden for de trygge rammer og starte helt fra »scratch«, altså forfra, et udmærket dansk ord, som han åbenbart ikke kender. At starte forfra betyder i dette tilfælde, at han har prøvet at gå i gymnasiet og bo hos en familie i USA i et år.

For Groft sagt, der i næsten samme alder slog sig igennem i udlandet uden penge hjemmefra og uden en familie at bo hos, lyder Østergaards »fra scratch« som utrolig trygge rammer. Han praler altså. Han udtaler også til avisen, at »min vision er, at alle danske studerende har et udlandsophold som en del af deres studium«. Det er en meget lille »vision«, vel nærmest et ønske eller en bestræbelse. Han er altså også beskeden. Endelig udtaler han jo ustandselig, at danske studerende bør blive hurtigere færdig end i dag.

Det bliver svært, hvis de samtidig skal på udlandsstudium med mere substans end nogle måneders turistrejse. Morten Østergaard er altså både meget pralende, meget beskeden og meget krævende. Med andre ord: radikal. Han mangler blot at være meget tænksom. Så ville der måske være sammenhæng i hans synspunkter.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

Lille udbytte

Østergaard har fået et meget lille udbytte af både uddannelse og USA-ophold. Faktisk utrolig lille .....

Ja,

faktisk slet ingenting!!