9. august 2010, 23:30

Kun få mener det. »Generelt er der i gruppen en holdning om, at den måde, SF har rykket sig på, er til at brække sig over«, siger et gruppemedlem, der ønsker at være anonym »af frygt for konsekvensen af at lægge sig ud med partiledelsen«. Sikke nogle krystere! Ganske vist ligner Villy Søvndal Stalin derved, at han virker vældig hyggelig og faderlig, men han har jo slet ikke Stalins blodtørst og har desuden uhyre svært ved at huske. Og ganske vist ved Ole Sohn alt om de klassiske kommunistiske metoder til likvidering af obsternasige partimedlemmer, men modsat Berija råder han jo hverken over et NKVD, der kan hente folk på Hotel Lux ved nat og kaste dem i Burtyrka-fængslet, eller agenter, der kan lempe dem over i evigheden med en issyl. Det værste, der kan ske for et SF-folketingsmedlem, er, at han mister sin taburet og må gå ud og arbejde igen ligesom alle andre mennesker. Men det er selvfølgelig også en slags Sibirien, når man er vant til at arbejde for hele menneskeheden.