Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Groft sagt:

Kongelig omrokering

Klaus Kjøller: Hen over sommeren opførte Det Kongelige Teater skuespillet »Ledelseskrise«, da en intern rapport, som fortalte om samarbejdsproblemer og stofmisbrug, blev lækket.

1 Kommentar

Nu fortsætter teatret så sin kamp for at erobre landets store scene ved at opføre en opera, hvor både den tidligere leder Kasper Holten og tidligere bestyrelsesmedlemmer brillerer med store arier i dødsscener. Her synges heroisk mod det onde i form af det provinsteater, som Det Kgl. Teater vil blive, hvis der fyres. Men denne Groft sagt tvivler på, at publikum på store scene forstår at værdsætte de gribende arier mod provinsteatrets rædsler. Det teater, der samler den danske nation - TVs Vild med dans, X Factor og Voice - er jo provinsteatrets triumf: grønne amatører, der forsøger at ligne professionelle stjerner, mens millionbetalte smagsdommere rablende roser deres middelmådighed til skyerne og udnævner dem til genier. Vejen frem for Det Kgl. Teater er derfor at lade balletdanserne spille Holberg, og skuespillere og operasangere danse Svanesøen. Herefter vil enhver tale om fyringer forstumme. Og jo også være helt meningsløs.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

Giv medarbejderne fortidspension

Det Kgl. teater er en remisens fra adelens tid. I TV fik vi forleden lejlighed til at vurdere om sangkoret, med alle de nydelige gamle damer, havde x-faktor.
De sang pænt, men der var ikke meget liv i kludene. Alle stod næsten stille, som var de til bøn. Det var de også, det var en bøn om hjælp. Lad dog disse damer få førtidspension. Der er alligevel ikke mange dage til, får de skal have folkepension. Hvad mon Blackmann og de andre x-faktor dommere ville sige til denne kønsløse forestilling. I sidste x-faktor udsendelse sendte de den 81'årige pensionist videre. Ville de også gøre med disse kønne sangtanter.
Lav det kongeliges teaters ejendom om til et indkøbscenter, inden de overmodne damer gør sig selv helt til grin. Lad medarbejderne stå forrest i køer til jobbene ved kasseapparaterne. Så behøver man ikke fyre disse mangeårige trofaste kunstere.