Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Groft sagt::

Jo mindre jantelov, jo mindre DF

Edith Thingstrup: I en opsigtsvækkende e-mail til en vred mor oplyser Dansk Folkeparti, at man netop har ønsket at begrænse børnechecken med henblik på at ramme indvandrerfamilier.

2 Kommentarer

Nu viser det sig imidlertid, at de fleste børnerige familier er pæredanske. Professor Jørgen Goul Andersen oplyser over for Ritzaus Bureau, at der ganske vist procentvis er flere indvandrerfamilier med over tre børn end danske. Men ser man på det overordnede billede, forholder det sig ganske anderledes. Blandt de børnerige familier fylder danskerne mest. »Det mest konservative skøn hedder 82 procent mod 18 procent,« siger Goul Andersen. Samtidig nævner professoren, at indvandreres og danskeres fertilitet efterhånden er blevet udjævnet. »Jeg vil faktisk gå ud fra, at danskernes fertilitet er højest i dag,« fastslår han. DFs ønske om at ramme indvandrerfamilier skyldes muligvis, at store indvandrerfamilier ofte forsørges af det offentlige. Men hvis DF virkelig ønskede at gøre noget ved den sag, kunne de jo bare have omlagt børnechecken til et særligt beskæftigelsesfradrag for børnefamilier. Så havde man først fået gavn af det, hvis man arbejdede. Men dermed ville Dansk Folkeparti dog også have været alt for flink ved de »rige«, der er næsten lige så farlige som udlændinge i DFs univers. Jo mere arbejde, jo mere rigdom. Jo mere rigdom, jo mere ulighed. Jo mere ulighed, jo mindre Jantelov. Og jo mindre Jantelov, jo mindre Dansk Folkeparti.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

Jeg vil faktisk gå ud fra det modsatte - fastslår jeg!

»Jeg vil faktisk gå ud fra, at danskernes fertilitet er højest i dag,« fastslår han.

Professoren 'fastslår' altså sit gætteri? Gud ved, hvad den mand er professor i? Gøgl som salig professor Tribini velsagtens.

Edith Thingstrup

- har tænkt en tanke.

Lidet er hun klar over, at Janteloven har sit udspring i stavnsbåndets tid - og hvornår er det lige uligheden i DK har været større end da?