Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Groft sagt:

Ingen gratis frokost

Mie Harder: Mange studerende er så bange for at blive arbejdsløse, at de arbejder ulønnet som praktikanter for at få erhvervserfaring inden afgangseksamen.

3 Kommentarer

»Krisen betyder, at grænserne rykker sig for, hvad de studerende er parate til for at komme ind på arbejdsmarkedet,« siger formand for fagforbundet Kommunikation og Sprog Per Lindegaard Hjort til Berlingske. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) er bekymret for tendensen: »De undergraver deres eget arbejdsmarked ved at arbejde gratis,« udtaler han. Groft sagt er derimod begejstret. Tendensen viser da netop, at de unge har forstået, at der er en krise, og at de er nødt til at omstille sig. I opgangstider kan man stille høje lønkrav, men i nedgangstider må man i perioder acceptere mindre prangende arbejdsvilkår. Denne naturlige tilpasning sikrer, at erhvervslivet fortsat kan være konkurrencedygtigt. Desværre lader noget til, at fagbevægelsen og politikerne på Christiansborg ikke deler denne basale indsigt, der lykkeligvis er de unge forundt.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

usympatisk kassetænkning

Magen til vrøvl. Den sociale dumpning har stået på i mange år, også i forbindelse med opgangstider. Det underminerer desuden jobmulighederne for de mange tusinde nyuddannede, som ikke kan få en fod indenfor arbejdsmarkedet. dette grundet de mange arbejdende ”gratister” Hvis man som samfund ønsker at befolkningen/studerende uddanner sig, dygtiggøre sig, og bidrager til vidensniveauet, så kan man i det mindste kræve ordnede lønforhold og ansættelsesmuligheder for disse.

Studerende og nyuddannede skal ikke være en fødekæde for social dumpning. Magen til usympatisk kassetænkning skal man lede længe efter, men det er selvfølgelig altid nemmere, hvis man har sit på det tørre.

PUBLIC SERVICE fra virkeligheden

PUBLIC SERVICE
dutch since titan storm tracking scalar radar
aspartam fluorid haarp ionosphere kærlighed
your choise??? 2hz UHF ULF MIND CONTROL

Men hvor lang en periode?

Det springende punkt i den argumentation er, hvor lang, den periode, man må finde sig i at være ulønnet, i praksis er? For problemet er jo, at når den unge/nyuddannede har været et stykke tid i jobbet (og er blevet mere erfaren) og nu gerne vil have betaling, står der 10 andre på spring, som gratis vil overtage jobbet.

Og det er ikke blot en hypotese; se bare på de jobs, som opslås indenfor det kulturelle område. Langt størsteparten af de opslåede stillinger indbefatter på den ene side et vist ansvar, men på den anden side er de enten ulønnede ("trainee" som det hedder i den branche) eller kræver løntilskud. Og den trend, som måske er forståelig indenfor ikke-velstillede brancher, er ved at brede sig til mere traditionelle, private jobs.

Det er nemt at sidde i sin trygge stilling og forvente at unge skal være fleksible, når al erfaring (såvel dansk som international) viser, at det snarere gør situationen værre for de jobsøgende end bedre. For mon ikke Berlingske også har praktikanter og folk i løntilskud, og hvor mange af dem bliver ansat efter den "gratis" periode? Hvis man følger klummeskribentenstens logik, kan man også med fuld ret afskaffe elevløn eller betaling for studenterjobs. Og hvem bestemmer iøvrigt, hvornår en nyuddannet ansat er "dygtig nok" til at få betaling?

Så hvis man kan tale om en basal indsigt her er, at mange virksomheder hellere vil have gratis arbejdskraft end betalt arbejdskraft. Men på sigt er prisen også høj for virksomhederne: I stedet for erfarne og rutinerede (og loyale) medarbejdere, får man en konstant strøm af novicer, der er fulde af gåpåmod, men ikke nogen erfaring. Hvis man skal sælge cupcakes er det sikkert en risiko, man kan leve med, men hvis man har et lille advokatfirma fuldt af trainees, er det knap så langsigtet...