Klaus Kjøller: For nylig vejrede alle morgenluft med IC4-togene, fordi en konsulentrapport havde løst gåden om, hvordan man kører med tog, der ikke virker:
15. november 2011, 22:30
Man sætter togene ind i fartplanen, som om de kører, og tager dem så ud til reparation, efterhånden som det viser sig, at de alligevel ikke kører. Eller ikke bremser. I øjeblikket står alle tog jo i remisen til bremsekontrol, og flere trafikordførere ser ud til igen at være gået i panik over IC4-skandalen.
Men hjælpen kan være nær. For princippet om at reparere et teknisk nyskabende transportmiddel, samtidig med at man i fartplanen lader som om det virker, blev allerede i sommer søsat i den bornholmske færgedrift, hvor den teknisk nyskabende katamaran-færge Leonora Christina lå til reparation i mere end tre uger midt i højsæsonen. Og nu oplyser Bornholms Tidende, at færgen ligger i Odense, hvor 60 superteknikere fra hele verden bakser med svejsninger, plader og færgens eksperimenterende, nye motorer. Og teknikerne assisteres af de brave folk fra Sydhavnens Motorværksted i Rønne, som til daglig - til manges overraskelse - sætter det tekniske vidunder i stand til at forlade havnen. Groft sagt må stærkt anbefale DSB at lade Sydhavnens Motorværksted banke IC4-togene i gang.



































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten