Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Groft sagt:

Festlige ungdomsdage

Claes Kastholm Hansen: En lektor ved navn Per Helmer Hansen hævder i Politiken, at man efter bare få minutter på et dansk gymnasium kan konstatere, at nok møder eleverne efterhånden til tiden, men de bruger ikke tiden på at lære.

2 Kommentarer

»Elever med Facebook, e-mail og spil kørende på computeren, gruppearbejde med privat snak om fester og venner og kærester og endeløse pauser og en hjemmeforberedelse, der er nærmest ikke-eksisterende«, men – skynder den melankolske lektor sig at understrege, helt i overensstemmelse med den herskende ideologi – det er skam ikke elevernes egen skyld. Hvorfor er det egentlig ikke det? I samme avis konstaterer en såkaldt forskningspolitisk chef i organisationen Dansk Erhverv, at de, der tager på studieophold i udlandet, ikke ulejliger sig til Asien »hvor de nationale vækstrater ellers er 3-4 gange så høje som i Vesteuropa«. Hvorfor skulle de dog også det? Der er jo ingen fester. I de lande bestiller folk jo ikke andet end at bestille noget. Mange hævder, at ungdommen er fremtiden, men det gælder nok kun, hvis fremtiden byder på fester mindst tre gange om ugen og fri Facebook i arbejdstiden.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

unge går op i mere end at feste

Har du spurgt de studerende, hvorfor de vælger ikke at tage til Asien og studere? Jeg tror ikke, det har noget at gøre med mængden af fester, men derimod at kulturen i Asien er meget anderledes end den vestlige. De fleste studerende rejser alene i et semester, nogle 1-3 år, til europæiske og engelsk talende lande, hvor kultur og undervisningsform formentlig minder om den danske mere end den gør i asiatiske lande. Det giver tryghed at kunne begå sig både på universitetet og i landet de studerer i.

I øvrigt mener jeg, at de studerende, der vælger at rejse ud i verden enten efter folkeskolen på et udvekslingsår eller på universitet, er unge ambitiøse mennesker der er interesserede i den verden vi lever i, og som gerne vil noget med deres liv.

Det er dog rigtigt at niveauet på gymnasierne kunne være meget højere, og her må der gøres en indsats fra både eleverne og lærerne, men også politikerne må sætte højere uddannelsesmæssige krav og mål.

Nemlig, og alle kommer i Paradis

når de 16-årige er sikret stemmeret. Det bli'r tider!