Groft sagt

En ligegyldig melodi

Edith Thingstrup.
Edith Thingstrup.

Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance er nok engang havnet i et stormvejr. Nytårsaften blev han udsat for hærværk. Han havde bedt nogle unge mænd med ulovligt fyrværkeri om at gå deres vej. »I morges vågnede jeg op til en sprængt postkasse og en smadret baglygte på min bil,« skriver Olsen på Facebook. »Om det var de samme unge mænd, ved jeg ikke. Lige nu er jeg bare lettet over, at jeg ikke fangede dem på fersk gerning.« Joachim B Olsen forklarer, at han kunne have fundet på at stikke dem »et par på kassen«.

Naturligvis er SF’s formand Pia Olsen Dyhr forarget. »Selvtægt er aldrig i orden!« kvidrer hun på Twitter. »Hvor er retsstaten så henne?« Jo, Pia, det er jo lige det, der er problemet. Retsstaten havde nok at gøre nytårsaften, som så mange andre aftener. Og så er det, at banditter får frit spil. Altså de banditter, der begår kriminalitet. Ikke de politikere, der er lettede over, at de ikke begik kriminalitet.

Selvtægt er aldrig i orden, når man har en retsstat, det er sikkert og vist. Men hvad så, når man ikke har en retsstat? Dette og mange tilsvarende spørgsmål, vil man aldrig få et udogmatisk svar på fra Pia Olsen Dyhr. Hendes reaktioner kan slås op i en manual for journalistpraktikanter. De ringer, hun spiller – den samme ligegyldige melodi.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.