Groft sagt

En finke til Facebook

Klaus Kjøller
Klaus Kjøller

Jyllands-Postens blogger Michael Jalving fik sin kommentar »Farvel til finken« placeret som »mest læste« på BT.dk og sikkert også mange andre netmedier. Det fik han, fordi han bedømte Thorning med ord som »finke« og »dukkebarn«. En finke er ifølge Jalving en kvinde, der »fjoller rundt i smart tøj, høje hæle og med en kæk bemærkning, men som i virkeligheden bare er en fis i en hornlygte«. Det er efterhånden helt almindeligt, at bloggere og kommentatorer får spredt kendskabet til sig selv og deres medium ved at bruge værre ord end konkurrenterne. Også en politiker som SFs Pia Olsen Dyhr, som man efterhånden helt havde glemt, fik forleden en genoplivende karruseltur i alle medier ved at kalde folk i Dansk Folkeparti for »helracister«. I en tid, hvor stadigt mere mediestof måles på, hvor mange klik det udløser på nettet, vil stadigt flere være tvunget til at kæmpe mod deres egen undergang i glemsel ved at finde en kendis at fornærme så groft, at halvdelen af Facebook raser og den anden halvdel »liker«.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.