Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Groft sagt:

Debattokrati

Klaus Kjøller: Kan den statsministerkandidat, der klart taber en TV-debat, have den bedste politik og være den bedste til at lede landet? Ja, selvfølgelig.

Men demokrati bygger nu engang på det dogme, at enhver vælger på TV med egne øjne kan vurdere, hvad en politiker i virkeligheden er værd. Derfor har vi alle disse TV-marathondebatter mellem Løkke og Thorning. Der konkurreres på udseende, kropssprog, talegaver, charme, gule sedler og præsentation af tendentiøse statistikker.
 Selv politiske ignoranter kan kompetent vurdere, hvem der på skærmen virker mest velforberedt, og hvem der går mest i offensiven, kører hele registret igennem og svarer bedst for sig, griner for smørret eller er for dårlig til at forny sig. Og bagefter vælger vi så på det grundlag den politisk-økonomiske sværvægter og leder, der skal redde os alle fra afgrunden. Det bedste, man kan sige om metoden, er, at alle andre kendte metoder til valg af politiske ledere er langt værre og ikke nær så underholdende.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.