Groft sagt

De generøse

Claes Kastholm Hansen
Claes Kastholm Hansen

Forleden gik forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen amok i en debatartikel i Politiken, hvor hun kalder det »en svinestreg« at påstå, at udgifterne til flygtningestrømmen vil gå ud over bevillingerne til socialforsorgen, og i Berlingskes kronik onsdag fastslog forfatteren Jens Christian Grøndahl i det særlige reklamesprog, han har tillagt sig i Mellemøsten-anliggender, at »det er i længden ikke vores generøsitet eller mangel på samme, der afgør, om vi har plads til dem. Det afgør de i vid udstrækning selv«. Der er noget charmerende ved den ubekymrethed over for dansk økonomi, de to forfattere lægger for dagen ud fra sit ståsted. Før den nuværende flygtningetilstrømning opgjorde Rockwool Fonden integrationens pris til mindst 16 mia. kr. om året. P.t. forøges den mellemøstlige indvandring til Danmark incl. kommende familiesammenføringer årligt med et antal svarende til indbyggertallet i en stor provinsby som Kolding. I løbet af få år vil udgifterne til integration svare til landets sundhedsudgifter. Men forfatterne ser ingen økonomiske problemer. Kan det være de samme mennesker, der jamrer over, at kunststøtten er for lille og nedgangen i biblioteksafgiften for stor?

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.